Kunstneren Graham Fink stirrer intenst på personen foran sig. Han sidder bag en lille sort ramme, og det er med øjnene, at han tegner et portræt af personen.
”Jeg har droppet kunstnerens mellemmand, som er hans arm, og bruger kun øjnene,” fortæller Graham Fink.
Han er en af de kunstnere, der har taget kunstig intelligens til sig og bruger det til at skabe kunst. I hans tilfælde følger en sensor hans blik, som så bliver til en stregtegning på computeren, der, måske, ender med at blive printet på et lærred.
På sin vis hører hans værker til i den mere traditionelle afdeling blandt de kunstnere og gallerier, som er samlet på et udstillingssted i den trendy London-bydel Shoreditch for at vise, hvordan den fagre nye kunstverden kan se ud.
Ofte handler det om computerkraft, matematiske formler og algoritmer, hvor kunstneren blot sætter rammen, og så er det computeren, der arbejder sig frem til det endelige og overraskende resultat.
Et eksempel er billedet ”La Duchesse de Belamy” – hertuginden af Belamy. Det virker som et klassisk, men samtidig forvrænget portræt at en kvinde, og er skabt af kunstnergruppen Obvious (Åbenbar).
”De har scannet talrige klassiske portrætter og så fodret en computer med algoritmer og dermed brugt kunstig intelligens til at skabe et helt nyt fiktivt portræt,” siger den franske galleriejer Stephane Bejean-Lebenson, der er stifter af Deeep, som står bag udstillingen i London sammen med London Design Museum.
Han forklarer, at der er et nyt bugnende kunstmarked for den type kunst.
”Der er mange kunstnere, for hvem det er blevet muligt at skabe værker gennem innovative algoritmer, dyb læring, computerkoder og digital manipulation,” fortsætter han.
Netop ordet manipulation er vigtigt – og bliver brugt til at vise, hvordan computere kan manipulere med virkeligheden.
Det har kunstneren Bill Posters gjort i projektet ”Deeep Fake”, som bedst kan oversættes til ”Meeget falsk”.
Her har han eksempelvis taget et foto af Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg. Det er så med computerkraft blevet gjort levende, så det ser ud, som om det er manden selv, der sidder, taler, gestikulerer og indrømmer ting, som han ellers aldrig ville sige. Videoen var så overbevisende, at det tilbage i 2019 blev brugt i tv-nyheder som værende ægte. Der er også tilsvarende manipulerede videoer med tidligere præsident Donald Trump, realitystjernen Kim Kardashian og selv Marcel Duchamp, den franske kunstner, der stod bag konceptkunst.
”Det skaber en alternativ virkelighed og viser, hvor problematisk brugen af digital data kan være i samfundet,” fremhæver Stephane Bejean-Lebenson.
Et at de åbne spørgsmål er, om kunst produceret med kunstig intelligens også er rigtig kunst, eller om kunstens puritanske maskinstormere med rette kan afvise den kunstneriske merit i værkerne.
Det har amerikanske Scott Birnbaum, der efter en karriere i teknologiverden nu er administrerende direktør for Morf Gallery, et klart svar på.
”Kunstnerne har blot fået et nyt redskab, et nyt værktøj. Og det er lidt den samme diskussion, vi så med nye kunstretninger som kubisme – eller mere tydeligt, da fotografiet vandt frem,” fremhæver han.
Han viser værker, som er på tv-skærme. Nogle er statiske, andre er i bevægelse, hvor der hele tiden sker noget nyt.
”Så i stedet for at have en sort firkant i stuen, når man ikke ser tv, så kan man have kunst. Det kan være et værk eller flere skiftende værker,” fortæller Scott Birnbaum.
Han forsikrer, at alle værkerne er digitalt mærket, som man ikke bare kan kopiere dem. Det kan være unikke værker, der kun findes i et eksemplar, eller – som litografier – være produceret i få eller mange eksemplarer.