Prøv avisen

Gamle kvindehåndværk stiger i agtelse

Interessen for de gamle kvindehåndværk kan skyldes en stigende interesse for danmarkshistorien. Det mener Pia Fris Laneth, der er forfatter til flere bøger om danske kvinders historie. Arkivfoto Foto: Vibeke Toft

Interessen for de traditionelle kvindehåndværk stiger. Det handler om at søge fodfæste i en globaliseret verden, mener forfatter

”Jeg kan rigtig godt lide tryk og broderi. Det kan lyde som noget, kun gamle enker sidder med, men der er en enorm inspiration i at se, hvordan man har arbejdet tidligere.”

Det siger 25-årige Dagmar Petersen, der er førsteårselev på professionsbachelor-uddannelsen i tekstildesign, -håndværk og -formidling på VIA University College i Herning. En uddannelse, hvis fokus blandt andet er at bevare, udvikle og formidle tekstile håndværksfag og de kulturtraditioner, der hører til dem.

”Det er tilfredsstillende at kunne fremstille noget ved egen kraft. Tekstildesign kan lære én at sætte gamle traditioner i sammenhæng med nye, og jeg får en masse ud af at arbejde med de gamle håndværk,” forklarer den studerende, der drømmer om en fremtid, hvor hun kan skabe nye designudtryk, inspireret af gamle håndværkstraditioner.

Dagmar er ikke den eneste, der i øjeblikket beskæftiger sig med kvindehåndværk som vævning, strik og knipling. Siden april og frem til efteråret vil fem udstillinger omhandle gamle dyder, eksempelvis ”Kniplinger fra Sønderborg Slot” i Drøhses Hus i Tønder og ”And Then Came White” på Øregaard Museum i Hellerup, hvor tekstilkunstneren Charlotte Schrøders vævekunst udstilles.

Derudover sætter to nye historiske bøger samt en temadag kvinders håndværk i centrum, ligesom Dagmar Petersens uddannelse i de seneste otte år har oplevet en fremgang i antal ansøgninger, fra 15 i 2008 til 38 i 2015.

Interessen for de gamle kvindehåndværk, også uden for skolens mure, kan skyldes en stigende interesse for danmarkshistorien. Det mener Pia Fris Laneth, der er forfatter til flere bøger om danske kvinders historie.

”Det handler om en søgen efter fodfæste i en globaliseret verden. I de kvindelige håndværk ser man sin egen kultur og danner et billede af sig selv som dansker. De fleste af os kan huske det fra egne slægtninge og som noget, kvinder var stolte af. Håndværket giver det hele billede af hverdagens skønhed og hjemmelivet dengang,” forklarer hun.

”Det er en reference til, hvad kvinder har kunnet. Deres evner. Det er en måde at sætte fokus på, at kvinder havde kvalifikationer, som betød, at familien kunne overleve. Ser man det i en større sammenhæng, er det altså et historieskabende projekt.”

Der er dog ikke tale om, at de håndskabte dyder for alvor vil vende tilbage, spår Pia Fris Laneth.

”Når de gamle håndværk forsvandt, var det, fordi de havde et praktisk formål, nemlig at få tøj på kroppen. Og her overtog industrialiseringen. Det tror jeg ikke vil ændre sig.”

Inger Lauridsen er tidligere overinspektør ved det kulturhistoriske museum i Tønder og udgav den 27. maj bogen ”Kniplersker, kræmmere og kniplingshandlere”. Hun tror, at der fremover vil komme større forskningsmæssig fokus på kvindehåndværk, blandt andet med Center for Tekstilforskning ved Københavns Universitet.

”Der sidder flere kvinder i forskningsinstitutionerne end før, og derfor vil de opdage nogle huller i historien, der ikke tidligere er blevet lagt mærke til,” siger hun.