Prøv avisen

Gamle socialdemokratiske dyder skal bære Danmark gennem krisen

Statsminister Helle Thornings holder sin første nytårtale til danskerne søndag 1. januar 2012. Foto: Keld Navntoft

Nytårstale Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lagde op til hårde år og nedskæringer i sin nytårstale. EU og Danmarks internationale engagement fik kun få ord med på vejen

Nytåret er en fest for de fleste danskere, men allerede i går var løjerne slut og alvoren tilbage. Statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) første nytårstale blev brugt til at understrege, at Danmark er et land i krise, og et land, der har brug for den nye regering, der kom til for tre måneder siden, hvis problemerne skal løses.

LÆS OGSÅ: Professor: Nytårstale var fædrelandskærlig

Vores mål er at bringe Danmark sikkert gennem krisen og ud på den anden side med vores velstand, ordentlighed og omsorg for hinanden i behold, sagde statsministeren og uddybede senere:

I den kommende tid skal vi tage beslutninger, der kan måle sig med de sværeste i vores historie. Men vi gør det, fordi det er nødvendigt. Vi gør det ikke, fordi vi er holdt op med at tro på solidaritet. Men netop, fordi vi stadig tror på solidaritet og på, at vi skal have alle med. Når vi skal træffe svære beslutninger, er det netop for at fastholde og ikke afvikle det Danmark, vi holder af, sagde hun.

Christian Hjerrild Ovesen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i politiske strategier, er imponeret over talens klare politiske fokus.

Hun prøver at opbygge en socialdemokratisk fortælling om samfundet. At økonomien er vigtig men kun fordi økonomien er en forudsætning for at bevare velfærdssamfundet. Den kobling laver hun rigtig godt, siger han.

Forventningerne tilHelle Thorning-Schmidts tale var på forhånd tårnhøje. Ikke blot var talen hendes første som statsminister, den kommer også efter en svær begyndelse for regeringen med drøje hug i meningsmålingerne til Socialdemokraterne og SF for at sælge ud af deres egen politik til fordel for samarbejdet med De Radikale. Talen er blevet set som Helle Thorning-Schmidts store chance for at markere sig på ny og gribe fat i den lange ende af den politiske debat.

Efter Christian Hjerrild Ovesens mening lykkedes udfordringen i høj grad. Det springende punkt er nu, om regeringen formår at udnytte den positive energi, som talen opbygger om nedskæringer. Det kræver konkrete opfølgninger, mener han.

Statsministeren har gode muligheder for nu at sætte den politiske dagsorden, men kun hvis hun følger op med konkrete initiativer, siger han.

Samme vurdering har Rune Slothuus, lektor ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i politisk kommunikation. Han peger på, at talen først og fremmest blev brugt til at forberede danskerne på, at vi går ubehagelige tider i møde, som vil kræve samfundssind af alle. Ingen kan bare kræve. Enhver må spørge sig selv. Hvad kan jeg gøre?, sagde statsministeren blandt andet en klar reference til den amerikanske præsident John F. Kennedys ord i sin indsættelsestale i 1961: Ask not what your country can do for you. Ask what you can do for your country. (Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig. Spørg, hvad du kan gøre for dit land).

Helle Thorning-Schmidt forsøgte at genoplive den gamle socialdemokratiske samfundspagt om at gøre sin pligt og derefter kræve sin ret og jeg tror, at hun har en fair chance for at komme igennem med sit budskab. Erfaringen viser, at vælgerne rent faktisk lytter, når deres partiledere siger noget, siger Rune Slothuus.

I Aalborg mener Johannes Andersen, lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet, at talen var en klassisk statsmandstale, men også en tale, mange kunne have holdt. Han savnede konkrete udspil.

Talen ligger i forlængelse af den linje, som regeringen har lagt fra begyndelsen: det handler om at få styr på tingene. Men det var ingen offensiv tale. Helle Thorning-Schmidt satte ingen pejlemærker for, hvor regeringen vil hen, siger han.

Manglen på konkrete eksempler er også en svaghed ved talen rent retorisk, mener Mette Bengtsson, der skriver ph.d. i retorik ved Københavns Universitet med speciale i politisk debat.

Talen er nogle noget abstrakt. Der tales om krise og hårde tider, men der er er ingen hjælp til at forstå, hvad det kommer til at betyde for os som enkeltpersoner. Dronningen var mere konkret i sin tale, da hun pegede på, at kan man ikke finde arbejde i en by, så må man flytte til en anden, siger Mette Bengtsson.

Men der var også gode stilistiske glimt, pointerer hun. For eksempel der, hvor statsministeren sagde, at Krisen har gjort Danmark fattigere. Men vi er først for alvor et fattigere land, når vi ikke længere forstår dem, som har brug for hjælp.

Den slags vendinger er der flere af, og de løfter talen. Når det abstrakte får en stilistisk kvalitet, sker der noget. Så er det som en god sang eller et digt. Så den var måske ikke perfekt i år, men der er potentiale, siger hun.

Når alt kommer til alt er det dog danskerne, der skal afgøre, om Helle Thorning-Schmidts første nytårstale blev en succes. Trine Nebel, selvstændig rådgiver inden for politisk og juridisk retorik, sammenligner i den forstand talen med den afsluttende procedure i et retssag.

Borgerne er nævningene. Det er dem, der fælder dommen.

Selv kalder hun talen både klog og modig, fordi den satser på kun ét argument: at den nuværende regering er den bedste til at bringe Danmark ud af krisen.

Fra start til slut, undtaget nogle få nødvendige ord om Danmarks indsats i udlandet, handler hele talen om den politiske forskel på før og nu.

Læs hele Helle Thorning-Schmidts nytårstale.