Prøv avisen

Gamle træer må lade livet trods planer om urørt skov

Regeringen lader netop nu gamle træer fælde i statens løvskove over hele landet, deriblandt Gribskov (billedet) og Store Dyrehave i Nordsjælland. Foto: Polfoto

100 år gamle træer i Gribskov, Store Dyrehave og resten af statens løvskove fældes i disse dage. De gamle træer er dog uhyre vigtige for biodiversiteten og skal have lov til at vælte selv, siger Danmarks Naturfredningsforening

Regeringen lader netop nu gamle træer fælde i statens løvskove over hele landet, deriblandt Gribskov og Store Dyrehave i Nordsjælland.

Det finder Danmarks Naturfredningsforening i strid med regeringens aftale om naturpakken, der lover mere biodiversitet og flere urørte skove.

I foråret 2016 blev det besluttet at indføre et midlertidigt såkaldt hugststop, hvor man stoppede fældningen af træer for at undgå, at der blev fjernet værdifulde træer fra statens skove.

Regeringen planlagde som en del af aftalen om naturpakken, at der skulle anlægges omtrent 13.000 hektar skovareal til urørt skov, så der samlet set vil være 25.000 hektar biodiversitetsskov i Danmark.

Nu er fældningen så atter i gang, selvom Danmarks Naturfredningsforening anbefalede, at regeringen ventede, til man ved, hvor de urørte skove skal være, og altså ikke fælder træer, der bliver en del af de urørte skove.

”Når nu ministrene vil have urørt skov og rigere biodiversitet, skal man ikke begynde at fælde træerne. Træerne skal henfalde eller blive liggende efter fældning for at bidrage til biodiversiteten. I stedet bliver en stor del af dem nu fældet og solgt,” siger Ella Maria Bisschop- Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Udlægningen finder sted i udgangen af 2017 for at minimere tabet af biodiversitet i skovene, og derfor undrer det Danmarks Naturfredningsforening, at regeringen fælder træerne inden indførelsen af nye urørte skove.

”Tankesættet virker helt bagvendt og gør projektet sværere at gennemføre. Det er jo en ren molbohistorie,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen og henviser til molbohistorien, hvor en hyrde vil drive storken, der tramper kornet ned, væk fra marken. Men molboerne opdager til deres skræk, at hyrden har så store og brede fødder, at han nok vil træde mere korn ned end storken. Heldigvis får de idéen, at de bare kan bære hyrden derind. Og således ender det med, at alle otte mænd bærer hyrden ind på marken, så han kan drive storken væk og ikke træder kornet ned.

Den politiske aftale om fældningen af træerne dikterer, at der skal efterlades 20 gamle træer pr. hektar.

Reglen giver dog ingen garanti for, at træerne der undslipper saven, er dem med størst biodiversitetspotentiale.

Udover at gavne biodiversiteten er de gamle træer også vigtige for truede arter.

”Træerne er afgørende for svampe, insekter og fugle. Man kan ikke genskabe træer af samme værdi, da de er ældgamle,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Ifølge forskere skal mindst 13 procent svarende til 75.000 hektar af de danske skovarealer klassificeres som urørt skov, hvis tabet af skovlevende truede arter skal stoppes. I dag bliver færre end seks procent af danske skove ikke brugt til produktion og endnu færre er beskyttede skove.8