Prøv avisen

Gammel kønssygdom er genopblusset voldsomt

De seneste fem år er antallet af danskere, der får konstateret gonorré, fordoblet, og tal fra Statens Serum Institut viser, at der blev anmeldt 2200 tilfælde af gonorré i 2018 mod 1141 i 2014. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

For godt 20 år siden ramte kønssygdommen gonorré færre end 100 danskere om året. Sidste år blev flere end 2000 smittet. Unge bruger ikke længere kondom, og vi rejser mere, lyder lægernes forklaring. Sex & Samfund efterlyser bedre testmuligheder for unge

I mange år var kønssygdommen gonorré nærmest glemt, og kun nogle få hundrede om året blev smittet.

Men de seneste fem år er antallet af danskere, der får konstateret gonorré, fordoblet, og tal fra Statens Serum Institut viser, at der blev anmeldt 2200 tilfælde af gonorré i 2018 mod 1141 i 2014. Samtidig er forekomsten af klamydia steget fra 30.881 anmeldte tilfælde i 2014 til 33.415 tilfælde i 2018. Sundhedsstyrelsen skønner, at 500 kvinder hvert år bliver sterile på grund af klamydia.

”Det ser ud til, at der er en stigning af gonorré blandt især heteroseksuelle mænd og kvinder. Gonorré opfører sig som klamydia. Kønssygdommen rammer især unge heteroseksuelle og mænd, der har sex med mænd. Men stigningen i gonorré er ikke så brutal som tidligere i historien,” siger afdelingslæge og sektionsleder Susan Cowan fra Statens Serum Institut.

Hun henviser til Statens Serum Instituts såkaldte 100års kurve. Den viser, at der under Anden Verdenskrig og i forbindelse med den seksuelle frigørelse i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne var en markant stigning i antallet af gonorrétilfælde. I befrielsesåret 1945 blev der anmeldt godt 23.000 tilfælde, hvilket er det største antal tilfælde på et enkelt år i det 20. århundrede. I 1972 var der godt 17.000 tilfælde. Efter aids-epidemien i 1980’erne og 1990’erne faldt antallet af tilfælde dramatisk. I 1997 blev der kun anmeldt 78 tilfælde af gonorré.

”Hiv betragtes ikke længere som en dødelig sygdom, og derfor bruger unge ikke kondom på samme måde som for 20 år siden. Vi får flere tilfælde sammenlignet med for nogle år siden, men gonorré har ikke nået samme høje niveau som i 1970’erne. Det skyldes først og fremmest, at unge er blevet bedre til at lade sig teste. De unge skal vide, at kondom holder kønssygdomme på afstand. Men vi vil aldrig få en situation, hvor alle beskytter sig hele tiden. Derfor er gode tilbud om tests helt afgørende,” siger Susan Cowan.

Læge og ph.d.-studerende Jacob Tolstrup fra Klinik for Kønssygdomme på Bispebjerg Hospital vurderer desuden, at det stigende antal patienter med gonorré hænger sammen med, at unge rejser mere end tidligere.

”I den forbindelse er den største bekymring en ny gonorrébakterie, der findes i Asien og er resistent over for antibiotika,” forklarer Jacob Tolstrup.

Lene Stavngaard, der er national chef i interesseorganisationen Sex & Samfund, peger på, at antallet af klamydia- og gonorrétilfælde er markant lavere i Norge og Sverige end i Danmark. Den udvikling ses samtidig med, at antallet af provokerede aborter i Danmark nu er under 15.000 årligt mod omkring 17.000 for 10 år siden.

”De unge er langt mere bekymrede for uønsket graviditet end for at få en sexsygdom. Vi kan se, at aborttallet falder og er lavere end i de andre nordiske lande. Samtidig ligger vi højere end de andre nordiske lande i forhold til brugen af hormonel prævention som p-piller,” siger Lene Stavngaard.

Hun henviser til, at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Sex & Samfund har organiseret flere kampagner for brugen af kondom.

”Det vigtigste i forhold til at knække kurven med hensyn til stigningen i klamydia og gonorré er, at der sættes ind med forebyggelse, så unge har adgang til rådgivning og en kvalificeret seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Men også at flere unge lader sig teste,” siger Lene Stavngaard.

Sex & Samfund har desuden udbudt særlige hjemmetests for klamydia i samarbejde med Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Andre steder i landet er tilsvarende initiativer strandet på, at kommuner og regioner ikke kan enes om, hvem der skal betale analyserne.

”Det er ærgerligt, for vi kan se, at der ofte er mange forhindringer, som gør, at de unge ikke går til læge. For eksempel at det er svært at få en tid, og nogle unge tøver også med at opsøge den praktiserende læge, hvis de har mistanke om en sexsygdom. Kommuner og regioner bliver nødt til at lave en ansvarsfordeling, så flere bliver testet,” siger Lene Stavngaard.