For 150 år siden besøgte digteren H.C. Andersen den vestjyske herregård Nørre Vosborg for at samle inspiration i de skønne omgivelser.
Gaardens Kapel er forandret til Gjæsteværelse; der sover jeg. En hvid Dame viser sig på dette Sted, men hun har ikke besøgt mig; hun ved vel, at jeg lider Spøg, men ikke Spøgeri.
Sådan skrev H.C. Andersen i sin dagbog om besøget i 1859. Dengang var gården ejet af en rig købmand, og det var ikke unormalt, at gårdens herremand inviterede prominente gæster til at overnatte. Ud over H.C. Andersen har Nørre Vosborg haft fint besøg af Frederik den syvende og Grevinde Danner i 1861.
I dag er herremanden skiftet ud med en fond, H.C. Andersens kapel med en nyrenoveret hotelfløj med 37 værelser, og den hvide dame spøger næppe længere.
Efter tre års byggerod åbner herregården Nørre Vosborg nemlig på ny. I mange år har gården ikke haft nogen egentlig funktion, men er langsomt forfaldet mere og mere. Gårdens sidste ejer, Henrik Haubro, skrev derfor gladeligt under, da Fonden Realdania tilbød at købe gården og restaurere den. Realdania lejer gården ud til Fonden Nørre Vosborg, som nu skal tage sig af gårdens fremtidige drift, og det bliver kulturarrangementer og konferencegæster, der skal holde gården økonomisk kørende.
Direktør for Fonden Nørre Vosborg, Helle Skaarup, ser frem til åbningen og glæder sig over igen at få sat herregården på danmarkskortet.
Der er en helt ubeskrivelig stemning af historie og stolthed forbundet med en herregård, og selvom gården er blevet renoveret til bunds, vil denne stemning stadig være der. Det bliver et fantastisk sted, hvor mennesker mødes og udveksler erfaringer, og så bliver herregården forhåbentlig en lokal stolthed, fortæller hun.
Der er godt 700 herregårde tilbage i Danmark. Kendetegnende for herregårdene var, at de var ejet af adelen og havde fæstebønder under sig. Gårdene var forbundet med rigdom, magt og status. Herremændene sad til bords med kongen, og de sendte deres børn på dannelsesrejse rundt omkring i Europa, og børnene bragte ny inspiration og kultur med sig hjem. Højt rangerende personer stod i kø for at besøge gårdene, og digtere læste gerne højt af deres værker, hvis de til gengæld måtte bo på stedet og lade sig inspirere af naturen og stemningen.
I dag bliver halvdelen af landets herregårde ikke længere benyttet som privatboliger, men som institutioner, museer eller hoteller. Det er desuden meget få herremænd i dag, der er af den gamle adel. Gårdene ejes primært af nyrige og forretningsfolk.
Det mener bestyrelsesformand for Dansk Center for Herregårdsforskning, Britta Andersen, dog ikke er noget brud på gamle herregårdstraditioner, men derimod en nødvendig udvikling.
Det vigtigste er, at de bliver brugt og har en funktion i lokalsamfundet. Herregårdene er en del af dansk kulturarv, og de repræsenterer noget meget smukt, der er værd at holde fast i. Men der skal udvikling og nytænkning til, hvis herregårdene skal overleve, forklarer Britta Andersen.