Prøv avisen

14.000 år gammelt gevir ændrer historien om de første danskere

Dette rensdyrgevir er nu dateret til at være den ældste menneskeforarbejdede genstand, der er fundet i hovedstadsområdet. – Arkivfoto.

Et 14.000 år gammelt rensdyrgevir, som er det ældste vidnesbyrd om mennesker i københavnsområdet i sen istid, er dukket op fra på Zoologisk Museum

I 1949 dukkede et gammelt gevir frem, da der blev gravet meget dybt i forbindelse med, at der skulle bygges en ny bygning til Novos fabrik ved Bispeengbuen i København.

Allerede dengang var der en fornemmelse af, at geviret var meget gammelt, men med tidens bedste dateringsmetode, pollenanalyse, lod det sig ikke præcist afgøre. Nu har en moderne kulstof 14-analyse bevist, at geviret ikke alene er meget gammelt. Det er med flere tusind års forspring den ældste menneskeforarbejdede genstand, der er fundet i hovedstaden. Og internationalt set er det det nordligste spor af mennesker overhovedet fra den sene såkaldte Havelte-fase i sen- istidens Hamburg-kultur. Dermed omskriver fundet historien om, hvor langt mod nord i Europa, rensdyrjægerne bevægede sig omkring år 12.000 før Kristi fødsel, da isen havde trukket sig tilbage.

”Helt præcist er det det nordligste daterede, tydelige spor af mennesker, der er fundet. Det er et vidnesbyrd om datidens rensdyrkultur, hvor jægere fulgte efter rensdyrene helt op til randen af isen. Der er gjort fund af flintafslag og pilespidser, som kan være lige så gamle, men modsat organisk materiale som et rensdyrgevir er det ikke muligt at datere så præcist,” forklarer Niels Henrik Andreasen, museumsinspektør ved Københavns Museum.

Når geviret her næsten 70 år efter at være blevet fundet og blot gemt af vejen i et magasin på Zoologisk Museum omsider kommer til ære og værdighed, hænger det sammen med, at museet er ved at opbygge en udstilling, som for første gang inddrager forhistorisk tid i Københavns historie. Derfor ledte museets folk efter nøglefund, der kunne belyse de ældste tider, og i den forbindelse blev geviret fundet og dateret.

”Det, vi kan se, er, at geviret er blevet bearbejdet af mennesker. Den nederste del af dets højre side er blevet skåret fra, formentlig for at kunne bruges som redskab. Det, vi så har tilbage, er affaldsproduktet. Vi har forelagt det for en tysk ekspert, som har oplyst, at det er bearbejdningsspor, som svarer til andre fund fra samme periode,” påpeger Niels Henrik Andreasen.

Som navnet mere end antyder, knytter Hamburgkulturen sig til nogle markante fund i Nordtyskland. På nuværende dansk grund er det blandt andet gjort fund af menneskeforarbejdede genstande ved Slotseng og Jels i Sønderjylland, ved Sølbjerg og Krogsbølle på Lolland samt i Køge Bugt Enkelte fund fra Skåne kan være lige så gamle, men det lader sig ikke præcist datere.

Senistidens mennesker samlede bær og planter og fiskede måske også. Men rensdyret var i denne periode altafgørende, idet menneskene både brugte dyrenes skind til tøj og telte, spiste deres kød og altså lavede redskaber af geviret.

Ifølge museumsinspektøren er der fundet en pilespids fra den såkaldte Brommekultur i Fælledparken, men det fund er formentlig et eller to tusind år yngre. Så selvom man ikke kan være sikre på, at geviret er det ældste tegn på mennesker i det nuværende Danmark, er det klart det ældste fra hovedstaden:

”Men jeg prøver at undgå den formulering om, at vi nu har fundet de tidligste københavnere, for det har vi sagt så tit.”