Det var en almindelig sommersøndag i det københavnske storcenter Field's, da en 22-årig formodet gerningsmand, der er kendt i psykiatrien, affyrede de skud, der dræbte tre og sårede fire, hvoraf en person er i kritisk tilstand.
Det var også en mand, der den 25. juni foran en natklub i Oslo affyrede de skud, som dræbte to og sårede mindst 19 personer. Ligeledes var det en 27-årig mand fra Hobro, som sidste år blev idømt forvaring på ubestemt tid for at planlægge skoleskyderier. Danmarks hidtil eneste skoleskyderi i 1994 blev også begået af en 35-årig mand, som den 5. april 1994 dræbte to kvindelige studerende samt sårede to andre kvinder i en kantine på Aarhus Universitet, inden han låste sig inde på et toilet og begik selvmord.
I det hele taget er gerningsmændene til masseskyderier næsten altid mænd – i en stor amerikansk undersøgelse af 172 masseskyderier, var der kun kvinder involveret i fire af dem, heraf to i ledtog med mænd.
“Rent statistisk begås masseskyderier typisk af unge mænd fyldt med vrede over reelle eller indbildte ting, og formålet er ofte at hævne sig på samfundet og andre mennesker generelt. Det er ikke individer, de går efter, men de går efter alt det, de selv mangler: Livsglæde, sammenhold. Det har vi set i mange andre sager,” siger tidligere drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager- Nielsen.
Tæppet er rykket væk
Masseskyderier kender vi primært fra USA, men søndag aften i storcentret var mønstret det samme. Det siger kriminalpsykolog Charlotte Kappel. Blandt andet havde den formodede gerningsmand inden udåden lagt klip op på netportalen YouTube, hvor han poserede med sine våben.
Charlotte Kappel er ikke involveret i den aktuelle sag, og derfor udtaler hun sig ikke om den, men generelt og på baggrund af, at hun flere gange udarbejdet gerningsmandsprofiler sammen med dansk politi.
“Det er meget ulykkelige mennesker, som til sidst tager sagen i egen hånd og spiller hovedrollen i deres egen film,” siger hun.
Ved skyderiet i Field's gik den formodede gerningsmand tilsyneladende ikke efter mennesker med et bestemt køn eller oprindelse. Men som i lignende sager, har det været en, som har haft det dårligt i længere tid, mener Charlotte Kappel.
“Ofte ser man, at der er sket noget voldsomt i personens liv et halvt til et helt år inden. Et eller andet, som rykker tæppet væk under et menneske, som ikke kan håndtere de bump, livet giver.”
Masseskyderiet bliver så både en afreagering og en form for afstraffelse, siger hun.
“Når man er kommet op i tyverne, har man prøvet at få hjælp, men er mislykkedes med at begå sig under samfundets normer. Måske på grund af en lettere personlighedsforstyrrelse, så andre ikke så gerne vil være sammen med dem, som de vil med os. Det bygger sig så op, og så kommer der en eller anden oplevelse som er prikken over i’et. Det er også typisk, at man går efter nogen, der er nemme at ramme - uforberedte og sårbare.”
Ubevidst råb om hjælp
At gerningspersonen lægger noget op på de sociale medier, er et ubevidst råb om hjælp, mener hun.
“Det er meget sjældent, at masseskyderier kommer ud af det blå. Og gennem videnskaben har vi store og rigtigt gode undersøgelser, der fortæller, hvilke advarselstegn, der er. Dem må vi blive bedre til at opfange.”
På spørgsmålet om, hvorfor det næsten altid er unge mænd, ikke kvinder, der udfører masseskyderi, svarer Charlotte Kappel:
“De enlige skydere er ofte unge mænd i tyverne og op til omkring 40 år. Kvinder sætter oftere ild til private boliger og ejendele, der tilhører nogen, de kender. Mænd vender det udad og går efter objekter, der kan være helt ukendte for dem. Man mener, at det er, fordi vi holder vores unge piger tættere på hjemmet i de unge år, hvor unge mænd får lov til at gå længere væk fra hjemmet og være borte i længere tid. Og så er der den gamle kønsspecifikke regel, der langt hen ad vejen ser ud til at holde: Piger reagerer indad, mens drenge reagerer udad," siger hun.
Lektor Kenneth Reinicke fra institut for samfundsvidenskab og erhverv ved Roskilde Universitet forsker i køn. Han er heller ikke overrasket over, at den formodede gerningsmand bag skyderierne i Field's er en mand, for generelt udtrykker mænd oftere vrede.
”Det er meget generelt, at mænd er dårligere til at række hånden ud efter hjælp. Mænd har i mange situationer også sværere ved at udtrykke følelser end kvinder, men det gælder ikke vrede. Det er en maskulin følelse, som kvinder ikke på samme måde har tilladelse til at udtrykke. Mænd er tilbøjelige til at være mere udadreagerende. De udtrykker vrede og mener, at deres situation er andres skyld, fordi de ikke har fået tilstrækkelig med anerkendelse. Hos mænd er der ligeledes en større tendens til at gemme på depressioner og sorg med risiko for, at det hele så eksploderer,” lyder det fra Kenneth Reinicke.