Kajsa Selchau er mor til to genbrugsbevidste børn. For nyligt blev sønnen for stor til at sidde i sin højstol, og den har de i fællesskab derfor solgt brugt til en anden familie, som hentede den forleden.
Sønnen taler stadig om, at der nu sidder en anden dreng i hans gamle stol. Og den tanke kan han ifølge Kajsa Selchau godt lide.
Den følelse står de ikke alene med. 36 procent af danske forældre har hjulpet deres børn med at sælge deres brugte ting, inden de købte nyt, mens 29 procent af danske forældre har hjulpet deres børn med at købe brugte ting i stedet for at købe nyt, viser nye tal fra Den Blå Avis’ årlige genbrugsindeks, der er lavet på baggrund af svar fra 2354 danskere.
Det er også den hovedregel, som Kajsa Selchaus familie opererer efter.
”Mine børn har lært, at man både kan få ’nye’ fodboldstøvler og en legetøjsfigur for 20 kroner af sine lommepenge på et loppemarked. Noget, som de jo slet ikke ville have haft råd til ellers,” siger Kajsa Selchau.
For hende handler inddragelsen af børnene netop om muligheden for at vise dem, at der er penge at spare på genbrug, mens hendes mands motiv fortrinsvis handler om bæredygtighed.
En stram økonomi og en udvidet miljøbevidsthed er ifølge professor Bente Halkier ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet netop to af grundene til, at forældre vælger at gøre genbrug til en del af barnets dannelse. Den tredje grund er, at genbrug kan være identitetsskabende for forældrene.
”De vil gerne vise eksempelvis andre forældrepar i omgangskredsen, at familien har nogle fornuftige værdier. Der er de senere år kommet mange flere muligheder for at gå op i og finde genbrugsting, der stadig er smarte, selvom de er brugte. Og derfor signalerer det at købe brugt ikke længere blot fattigdom, men derimod en afstands- tagen til forbrugerræset, hvilket kan være medskabende for ens egen identitet som samfunds- og miljøbevidste forældre,” siger Bente Halkier, der forsker i forbrugssociologi.
At forældrene gør genbrug til en del af børneopdragelsen er derfor også et udtryk for, at genbrug er blevet en samfundsbærende moralsk norm, lyder det fra ph.d. Lars Pynt Andersen, lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
”Der er konsensus om, at det er positivt at gå op i miljøet. Derfor er det også kun naturligt, at mange forældre har et ønske om at lade den værdi indgå som en del af opdragelsen,” siger han.
Og ifølge Lars Pynt Andersen, som har forsket i børn som forbrugere, er børnene fra en tidlig alder særligt modtagelige for at kunne følge genbrugstankegangen.
”Mine undersøgelser peger på, at børn og unge op til en vis alder er ret idealistiske. De vil gerne ‘redde verden’ – også som etiske forbrugere. Derfor er det oplagt at inddrage de grønne refleksioner allerede inden, børnene bliver teenagere. Så kan de også holde mor og far lidt til ilden, når forældrene sommetider selv glemmer at tænke bæredygtigt i hverdagen,” siger han.
Om Danmark i de kommende år vil få nogle grønnere generationer er ifølge Lars Pynt Andersen endnu for tidligt at sige.