Prøv avisen

”Generation lovlydig” slås med skoletræthed og ondt i livet

Tegning: Rasmus Juul.

Selvom langt flere børn end tidligere vokser op i veluddannede familier, har de socialt udsatte børn det vanskeligere end for otte år siden. Ny rapport tegner et portræt af en generation, der aldrig har været mere lovlydig, men hvor skoletrætheden, den dårlige trivsel og den sociale polarisering vokser

Aldrig har der været så mange børn i Danmark, som vokser op i veluddannede og stimulerende middelklassehjem. Alligevel er de socialt belastede børnefamilier i dag mere udsatte end for otte år siden. Hvert 10. barn vokser op i et hjem, der er præget af fattigdom, og de økonomiske afsavn står sjældent alene, men hænger som oftest sammen med sygdom og manglende socialt og kulturelt overskud.

Samtidig er der flere tegn på, at børn og unges trivsel er faldet markant de seneste otte år. Hvor 8 procent af de 15-årige mistrivedes i 2009, voksede det tal til 12 procent i 2017. Desuden er andelen af skoletrætte børn vokset.

Det er et par af de nedslående oplysninger i en ny undersøgelse, der på baggrund af data fra 7697 unge giver et billede af livsvilkårene for danske børn mellem 3 og 19 år og sammenligner med en tilsvarende undersøgelse fra 2009.

Ifølge lederen af undersøgelsen, seniorforsker Mai Heide Ottosen fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, giver undersøgelsen både anledning til optimisme og pessimisme.

”Det er svært at sige, at udviklingen entydigt går i negativ eller positiv retning. Vi kan se, at den psykiske mistrivsel er blevet større, men vi kan ikke se årsagen. Samtidig ser vi også en dalende skoletrivsel. Især de unge er blevet mindre glade for deres skole, og der er færre, der synes, at de klarer sig godt rent fagligt, ” siger Mai Heide Ottosen.

Undersøgelsen viser, at andelen af 7-årige, der virkelig godt kan lide skolen, er faldet fra 82 procent i 2009 til 64 procent i 2017, og for de 15-åriges vedkommende er andelen af skoleglade faldet fra 41 procent i 2009 til 32 procent i 2017.

Rapporten giver ikke nogen forklaring på den stigende skoletræthed, men mulige forklaringer kan ifølge Mai Heide Ottosen være folkeskolereformen, at flere børn med udfordringer skal rummes i folkeskolen, og at flere børn begynder tidligere i skole.

Undersøgelsen viser også et voksende gab mellem en stigende gruppe af veluddannede forældre og en mere belastet gruppe af socialt udsatte familier.

”Der sker en social polarisering, hvor de svageste grupper har fået det vanskeligere økonomisk og socialt de seneste otte år,” siger Mai Heide Ottosen.

Den positive udvikling er, at unge i dag er mere lovlydige og mindre risikosøgende end deres forældre. De drikker mindre end tidligere, de er ældre, når de debuterer seksuelt, og de har færre erfaringer med kriminalitet.

”Overordnet skyldes den udvikling ikke kun, at unge i dag sidder mere bag skærmen i stedet for at hænge ud med andre. Det er en del af en bredere og længerevarende international tendens. Unge i dag er måske mindre oprørske og mere optaget af sikkerhed end tidligere generationer. De roder sig ud i færre ulykker end førhen,” forklarer Mai Heide Ottosen.

Samtidig har børns og unges samværsformer ændret sig markant de seneste otte år, så digitalt samvær i større udstrækning har erstattet fysisk samvær. Den positive nyhed er, at den fortrolighed, som børn og unge har med deres jævnaldrende tilsyneladende er ret upåvirket af deres skærmtid.

”Vores undersøgelse viser, at de børn og unge, der både er sammen digitalt og fysisk med deres kammerater, er mindre ensomme end børn, der enten kun er virtuelt sammen med andre, eller kun er fysisk sammen med andre børn,” forklarer Mai Heide Ottosen.

For de op mod en tredjedel af alle børn og unge, hvis forældre er skilt, er der også sket store forandringer siden 2009. Flere end hvert tredje skilsmissebarn bor i dag skiftevis hos far og mor, og det er en fordobling i løbet af otte år.

”Deleordninger betyder, at det i højere grad er muligt at udvikle fortrolighed til begge forældre, og det er et middelklassefænomen i byerne. Når man tager højde for sociale faktorer, kan vi dog ikke se, at børn med deleordninger skulle trives bedre end andre børn,” siger Mai Heide Ottosen.

Kortlægningen viser samtidig en tydelig geografisk polarisering af fattigdommen. Kommuner i Vestsjælland, på Lolland-Falster, Langeland, i den østlige del af Sønderjylland og på Norddjursland har den højeste andel af udsatte børnefamilier. Rapporten viser også, at otte procent af alle børn med etnisk dansk baggrund vokser op i en familie, hvor hverken mor eller far har arbejde, mens det gælder hele 40 procent af alle børn og unge i indvandrerfamilier.

”Børn med indvandrerbaggrund har helt andre opvækstvilkår end danske børn. Vi kan også se, at de meget hyppigere bor i overbefolkede lejligheder, hvilket kan betyde, at man oftere hænger ud på gaden. Man kan da klart være bekymret på indvandrerbørns vegne, fordi de har meget vanskelige vilkår. Og det er samtidig bekymrende, at der er en lille gruppe udsatte børn med både dansk baggrund og indvandrerbaggrund, der har fået forværret deres forhold de seneste otte år,” siger Mai Heide Ottosen.

Hun henviser til, at indvandrerbørnene udgør 13 procent af en børneårgang, og at hvert tredje indvandrerbarn vokser op i fattigdom.

Red Barnets generalsekretær, Jonas Keiding Lindholm, mener, at politikerne bør tage det, han betegner som ”den voksende sociale, geografiske og etniske” polarisering, dybt alvorligt.

”Forestillingen om et harmonisk børneliv for en bred del af danske børn brister med denne rapport. Det er dybt alarmerende, at de mest udsatte familier er mere udsatte end for otte år siden, i særdeleshed når vi samtidig har oplevet økonomisk vækst. Fattigdom har dybe konsekvenser for børnenes selvværd og sociale liv. Børn fortæller os, at de skammer sig og ikke vil invitere venner med hjem,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Han opfordrer i første omgang Folketingets politikere til at debattere, hvordan forholdene for de mest udsatte 15 procent af alle børn kan forbedres.

Direktør Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår hæfter sig ved, at rapporten dokumenterer den stigende mistrivsel blandt især piger og unge kvinder, som Børns Vilkårs børnetelefon længe har oplevet.

”At antallet af 15-årige, der mistrives, stiger fra 8 til 12 procent på kun 8 år er en kraftig alarm, som vi må reagere på. Vi kan ikke stoppe globaliseringen og samfundets hastige udvikling, men vi kan blive bedre til at spotte og hjælpe de børn, der ikke trives, tidligt,” siger Rasmus Kjeldahl.

Han efterlyser en national handlingsplan, der sætter ind mod den voksende mis-trivsel blandt børn og unge.