Genopdragelsesrejser udfordrer kommuner

Ny undersøgelse viser, at hver fjerde kommune har oplevet, at ikke-vestlige børn og unge er sendt på længerevarende udlandsophold, som har haft negativ påvirkning for barnet. Der kan være endnu flere sager, siger kender

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) betegner de sager, der har karakter af genopdragelsesrejser, som ”alvorlig omsorgssvigt.”
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) betegner de sager, der har karakter af genopdragelsesrejser, som ”alvorlig omsorgssvigt.”. Foto: Mads Claus Rasmussen/ ritzau scanpix.

En 14-årig pige i Danmark med libanesiske forældre kontakter i foråret 2016 sin skolelærer og fortæller, at hun ikke vil på sommerferie med familien i Libanon.

Hun er bange for, at hun skal giftes med en mand dér og har i øvrigt haft konflikter med familien om, at hun vil ikke bære tørklæde.

Kort efter taler skolelederen fra pigens skole med forældrene, som er overraskede over pigens udtalelser. Familien skal blot på ferie i Libanon, og de tvinger ikke pigen til at bære tørklæde.

Derefter benægter pigen, at hun skulle have fortalt historien til læreren. Kommunen gør derfor ikke mere ved sagen.

I august får kommunen en underretning fra skolen om, at selvsamme pige ikke er mødt i skole efter ferien. Kommunen kan ikke få kontakt til forældrene, men pigens voksne storesøster i Danmark fortæller, at pigen og forældrenes hjemrejse er udskudt på ubestemt tid. Kommunen kan ikke gøre yderligere, vurderes det.

Beretningen er et sammendrag af 15 konkrete sager om genopdragelsesrejser fra en ny stor rapport om ”længerevarende udlandsophold blandt børn og unge med ikke-vestlig baggrund,” som er foretaget af Ankestyrelsen for Udlændinge- og Integrationsministeriet, og som præsenteres i dag.

33 ud af 98 kommuner har svaret, at de kender til i alt 204 sager fra den 1. august 2015 til oktober 2017, hvor ikke-vestlige børn og unge har været på et længerevarende udlandsophold. Dertil kommer Københavns Kommune, som har haft 580 sager i samme tidsrum. Denne opgørelsen kan dog af tekniske årsager ikke sammenlignes med de øvrige kommuners.

25 ud af de sammenlagt 34 kommuner, som har oplevet den slags udlandsophold, skønner, at 130 af opholdene har haft negativ betydning for barnets skolegang, sprogkundskaber eller trivsel, lyder det i rapporten.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) betegner de sager, der har karakter af genopdragelsesrejser, som ”alvorlig omsorgssvigt.”

”Jeg kan godt afsløre, at der kommer nye initiativer imod genopdragelsesrejser, når regeringen snart kommer med en samlet pakke, der skal bekæmpe parallelsamfund,” siger hun i en pressemeddelelse.

Af opgørelsen fremgår det også, at størstedelen af udlandsopholdene går til enten Tyrkiet, Pakistan eller Somalia. Rapporten beskriver, hvordan det er vanskeligt for kommunerne at få et endeligt overblik over antallet af egentlige genopdragelsesrejser. Det skyldes blandt andet, at kommunernes vurderinger beror på forældrenes beskrivelse af sagerne.

Kommunerne kan i sager om genopdragelsesrejser trække på blandt andre rådgivningstjenesten Etnisk Ung. Her fortæller projektchef Susanne W. Fabricius, at tjenesten sidste år modtog 106 henvendelser fra børn, unge og fagfolk om genopdragelsesrejser.

”Når de unge sendes på genopdragelsesrejse, er det fordi, at de i familiens øjne har udfordret æresbegrebet eller vurderes som værende i risiko for at gøre det. Varigheden og karakteren af udlandetsopholdet er meget forskelligt. Men nogle beskriver voldsom social kontrol, og andre fortæller, at de er udsat for vold eller omsorgssvigt i udlandet,” siger Susanne W. Fabricius, der med sin viden vurderer, at antallet af genopdragelsesrejser er en del større, end hvad Ankestyrelsen har kunnet dokumentere.

Af undersøgelsen fremgår det også, at kommunerne har begrænsede handlemuligheder i sager, hvor udlandsopholdet opfattes som problematisk for barnet eller den unge.

Ifølge Susanne W. Fabricius er der heller ikke en let løsning på problemet.

”Jeg tror, at der skal flere ting til: En opkvalificering af det faglige, så folk ser tegnene på et problematisk ophold og dermed kan tage snakken. Og så skal man også undersøge lovgivningen,” siger Susanne W. Fabricius.

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet har læst hovedtrækkene i rapporten. Han understreger, at enhver sag, hvor et barn tvinges til at gøre noget imod sin vilje, er ulykkelig, men er alligevel overrasket over, hvor få sager, rapporten har fundet frem til. Han henviser her til, at det kun i 21 sager i 9 kommuner er beskrevet sådan, at rejsen til udlandet er sket mod barnets vilje.

”Og når der er tale om negativ påvirkning af barnet, skyldes det primært en negativ påvirkning af barnets skolegang,” siger Brian Arly Jacobsen, som mener, at det er svært at tolke ud fra rapporten, hvor stort problemet med genopdragelsesrejser i virkeligheden er:

”Det skyldes, at kommunerne er afhængige af forældrene og børnene i forhold til at få beskrevet, hvad der rent faktisk er sket i udlandet. Forældrene ville formentlig dække over det, hvis opholdet havde været meget problematisk, og børnene bliver sjældent hørt,” siger Brian Arly Jacobsen.