Gentofte Kommune har i flere år brudt integrationsloven, fordi kommunen har installeret flygtninge i boliger på tidsbegrænsede lejeaftaler. Det afgjorde Østre Landsret i går.
Byens borgmester, Hans Toft (K), og 11 andre byrådsmedlemmer er tidligere truet med dagbøder á 300 kroner, men tvangsbøderne bliver ikke aktuelle, da kommunen vil rette sig efter den endelige afgørelse, oplyser kommunens juridiske chef, Mette Mie Nielsen.
– Gentofte Kommune vil naturligvis rette sig efter en endelig dom, siger Mette Mie Nielsen.
Hun oplyser desuden, at det er kommunalbestyrelsen, som beslutter, om gårsdagens afgørelse i landsretten skal ankes til Højesteret. Fristen løber indtil 23. oktober.
Den omstridte sag begyndte helt tilbage i 2001, da Gentofte Kommune fik pålagt at finde boliger til 102 flygtninge. Byrådet protesterede med den begrundelse, at der ikke var egnede boliger til de nye borgere. Kommunen fik bevilget 15 millioner statskroner til at købe villaer og ejerlejligheder.
Kommunens plan var dog ikke, at flygtningene på længere sigt skulle bo i de opkøbte villaer og ejerlejligheder, men derimod i et nyt, alment boligbyggeri, når det senere stod færdigt. 43 flygtningefamilier blev derfor kun installeret i ejerboligerne i en tidsbegrænset periode, så kommunen senere kunne sælge de dyre boliger til markedsprisen.
Men ifølge integrationsloven skal landets flygtninge tilbydes en permanent bolig efter tre år i Danmark, så de kan blive integreret i lokalområdet. I 2002 meddelte Tilsynsrådet for Københavns Statsamt, at kommunens praksis var lovlig. Men i 2003 meddelte samme tilsynsråd, at kommunens praksis med tidsbegrænsede lejekontrakter var ulovlig.
Det borgerlige flertal i Gentofte Kommune ville imidlertid ikke stoppe strømmen af tidsbegrænsede lejemål, og 12 af byrådets medlemmer blev truet med bøder på 300 kroner om dagen. De 12 politikere lagde sag an mod Indenrigsministeriet, men i går frifandt landsretten altså Indenrigs- og Sundhedsministeriet i den principielle sag om boliger til flygtninge.
Gentofte Kommune blev i går dømt til at betale sagens omkostninger på 200.000 kroner. Også spørgsmålet om sagsomkostninger vil kunne ankes.
Det er endnu uvist, om Gentofte vil rette sig efter afgørelsen eller anke sagen til Højesteret. Beslutningen bliver truffet af kommunalbestyrelsen på et senere tidspunkt, oplyser kommunens borgmester, Hans Toft (K).
– Vi må tage til efterretning, at landsretten mener, at integrationsloven betyder, at flygtninge i modsætning til danskere åbenbart har ret til en livslang bolig i dyre ejerlejligheder og villaer. Det (loven, red.) er holdningsmæssigt og samfundsøkonomisk uforsvarligt. Vi vil nu drøfte landsrettens afgørelse med vores advokat og derefter tage den op i kommunalbestyrelsen, siger Hans Toft.
Kommunens flygtninge bor for tiden i 20 ejerlejligheder og to villaer, som kommunen har købt, samt i to kommunale ejendomme. Deres lejemål løber indtil 15. januar næste år.
I går afgørelse vækker glæde hos Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC).
– Jeg er lettet og glad på vores brugeres vegne. Vi har en række flygtningefamilier, som har været utrygge ved situationen og er bange for at blive tvangsflyttet. Og det vil være meget kedeligt og ubehageligt, hvis Gentofte Kommune vælger at anke sagen og forlænge den periode, hvor vores brugere skal gå i usikkerhed, siger Niels-Erik Hansen, leder af DRC.
Fristen for at anke landsrettens afgørelse udløber 23. oktober. /ritzau/
Portræt side 10