Ghetto-udspil er ikke grundtvigsk, men det er nødvendigt, mener V-ordfører

Hovedpunkterne i regeringens kommende ghetto-udspil er hverken ærkeliberale eller grundtvigske, men de er nødvendige, siger Venstres ordfører Carl Holst, der har været en af forhandlerne på udspillet. Venstre er presset af S og DF, siger kommentator

Regeringens ghetto-udspil, som blandt andet vil omfatte Gellerupplanen på billedet, er ikke i tråd med de grundtvigske frihedsidealer, erkender Venstres ordfører Carl Holst. –
Regeringens ghetto-udspil, som blandt andet vil omfatte Gellerupplanen på billedet, er ikke i tråd med de grundtvigske frihedsidealer, erkender Venstres ordfører Carl Holst. – . Foto: Axel Schütt/Ritzau Scanpix.

Flere punkter i det kommende ghetto-udspil er hverken specielt liberale eller i tråd med de grundtvigske frihedsidealer, som Venstre historisk har sat højt.

Men ikke desto mindre er udspillet nødvendigt, siger Venstres kirke-, social- og kommunalordfører Carl Holst, der har været en af Venstres forhandlere om det nye udspil, som offentliggøres af regeringen i morgen.

”Det er klart, at hvis man kommer i en situation, hvor man nægter familiesammenføring til personer i ghetto-områder, øger presset for at få børn til at gå i daginstitution eller skærper straffen for kriminalitet i visse områder, så er det ikke just tanker, der er trukket fra den ultra- liberale teoribog. Det kan være i uoverensstemmelse med det liberale tankegods,” siger Carl Holst.

Men, og dette ”men” er vigtigt, mener regeringsordføreren: Udspillet er ikke i uoverensstemmelse med værdierne i Venstre, Danmarks liberale parti, som er et parti, der hviler på et folkeligt fælles fundament:

”Det er det fundament, der har skabt de frie skoler og andelsbevægelsen. Og det fundament kan kun holdes sammen, hvis man overholder de fælles retningslinjer og værdier som demokrati og ligestilling,” siger Carl Holst.

Flere jurister har kritiseret det første udspil om dobbeltstraf for visse kriminalitetsformer som værende i strid med ligebehandlingsprincipperne, ligesom andre har kritiseret et foreslået initiativ, der skal sikre, at flere børn fra ghetto-områder kommer i daginstitution. Carl Holst medgiver, at forslagene kan blive opfattes som problematiske af grundtvigsk-sindede.

”Men det er heller ikke særlig grundtvigsk, at børn vokser op uden kendskab til det danske sprog og dermed får et efterslæb. Vi er nødt til at være endnu skarpere på, at efterkommere fra tredje- verdenslande får de sproglige kompetencer,” siger Carl Holst.

Blandt andet derfor er vi nødt til at handle nu, mener han og henviser i øvrigt til, at ghetto-problemerne i Danmark ikke endnu har nået samme omfang som i den franske hovedstad Paris, britiske Birmingham eller i Belgien.

”Men vi risikerer at nå dertil, hvis vi ikke slår ned på problemerne nu. Så risikerer Danmark at knække over. Og så er nogle af initiativerne måske ikke lige efter den ultraliberale teoribog eller ikke grundtvigske i nogens fortolkning, men de er en del af Venstres folkelige dna, hvor vi lever i et åbent samfund med fælles spilleregler. Hvor vi går i samme retning, uanset om vi er socialdemokrater, Venstre-folk, indre missionske, grundtvigske eller ateister,” siger Carl Holst.

Den liberale kommentator og radiovært på Radio24syv Jarl Cordua bemærker også, at det kan være svært at genkende Grundtvigs berømte formulering om ”frihed for Loke såvel som for Thor” i eksempelvis regeringens forslag om dobbeltstraf i visse boligområder.

”Alt, hvad der handler om liberalisme, er suspenderet,” siger han grundlæggende om regeringens kurs på udlændingeområdet og de fremlagte punkter i det kommende parallelsamfunds-udspil.

Det skyldes flere ting, mener Jarl Cordua: Dels at der i partiet Venstre er en fløj med udlændingeminister Inger Støjberg og udlændingeordfører Marcus Knuth, som har tegnet en ny ideologisk linje, dels at de liberale partier er presset af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, og så ønsker vælgerne også en hårdere kurs i forhold til ikke-vestlige indvandrere og parallelsamfund, vurderer Jarl Cordua.

”Derfor er man nødt til at komme op med forslag, der ikke er groet hjemme i haven hos de klassiske liberale vælgere. Selvom kriminaliteten er gået lidt ned, må vi også erkende, at der er steder, hvor der er problemer, som vi ikke så for 10-15 år siden. Se på Nørrebro og Mjølnerparken. Hvis den borgerlige regering ikke kommer op med løsningsmodeller, tror jeg, at det bliver svært at overbevise vælgerne om at give regeringen endnu en chance. Det er også derfor, at regeringen lægger op til at bruge nogle helt nye værktøjer. Det vil utvivlsomt dele vandene. Men er det liberalisme? Nej, det er det ikke, det har det aldrig været, og det kommer det ikke til at blive. Men man må også sige, at der er mange ’ismer’, der ikke ligner sig selv i dag,” siger Jarl Cordua.