Ghettoaftaler svækker udlændinge som blåt valgtema

Socialdemokratiets parløb med Dansk Folkeparti har banet vej for de meget brede aftaler om at bekæmpe parallelsamfund. Det gør det sværere for regeringen at bruge udlændingekortet mod S i næste valgkamp

Den seneste aftale fra i går bestemmer, at man ikke må flytte ind i et af landets 16 mest belastede boligområder, hvis man modtager kontanthjælp, uddannelsesydelse eller integrationsydelse. Målet er at få en mere blandet beboersammensætning.
Den seneste aftale fra i går bestemmer, at man ikke må flytte ind i et af landets 16 mest belastede boligområder, hvis man modtager kontanthjælp, uddannelsesydelse eller integrationsydelse. Målet er at få en mere blandet beboersammensætning. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Siden 2001 har udlændinge været det dominerende tema i folketingsvalgkampe, og i fire af de fem valg har det sikret borgerligt flertal.

De seneste dage har regeringen indgået en række aftaler om indsatsen mod parallelsamfund, som grundlæggende kan ændre det billede. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er med i alle fire delaftaler. Den seneste aftale fra i går bestemmer, at man ikke må flytte ind i et af landets 16 mest belastede boligområder, hvis man modtager kontanthjælp, uddannelsesydelse eller integrationsydelse. Målet er at få en mere blandet beboersammensætning.

Netop det element – at forbyde borgere på offentlig forsørgelse at bo bestemte steder – fik partierne på den værdipolitiske venstrefløj til at afvise aftalen.

De Radikale, som ellers har siddet med ved forhandlingsbordet, og som også var med i den første delaftale om at afsætte et milliardbeløb til at nedrive og ombygge i de udsatte boligområder, ville ikke være med til at forbyde kontanthjælpsmodtagere at bosætte sig bestemte steder. Det ville SF godt, mens Enhedslisten og Alternativet står uden for alle ghettoaftalerne.

På papiret kan regeringen og Dansk Folkeparti dermed fortsat sige, at udlændingepolitikken splitter partierne til venstre på kryds og tværs. Op mod næste folketingsvalg vil de kunne føre valgkamp på, at den stramme udlændingepolitik er i fare, hvis der bliver et flertal til venstre for midten.

Det nye er imidlertid, at ”skræmmebilledet” vil stå langt mere utydeligt denne gang. Socialdemokratiet har med sit tætte parløb med Dansk Folkeparti tøjret sig selv så hårdt til den udlændingepolitiske mast, at det bliver svært at overbevise vælgerne om, at Mette Frederiksen (S) vil skifte kurs, hvis hun får flertal.

Det kan godt være, at hendes støttepartier vil kræve, at udlændingepolitikken lempes, men de krav kan Socialdemokratiet under ingen omstændigheder imødekomme. Partiet er nemlig allerede bundet af den lange række af forlig, det har indgået med den nuværende regering. Senest altså om indsatsen mod parallelsamfund.

Et af de få konkrete emner, der er tilbage for de borgerlige at bruge i en valgkamp, er, at en S-ledet regering vil øge eller afskaffe integrationsydelsen til udlændinge.

Noget andet er, at de brede forlig kan bane vej for vælgerforskydninger inden for blokkene. De Radikale har for nylig fremlagt en integrationsplan, ”Mod til reel integration”, som er et valgoplæg. Med Socialdemokratiets hårde kurs har De Radikale fået større politisk plads til at opsamle utilfredse socialdemokratiske vælgere.

I den borgerlige blok står Dansk Folkeparti til tilbagegang, øjensynligt fordi en del vælgere, som tidligere har stemt Venstre, ikke bryder sig om flirten med Socialdemokratiet.

Dertil kommer, at de reelle udfordringer med parallelsamfund og integration ser ud til at svinde ind. Danmark modtager i dag kun få asylansøgere, beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere stiger, og målt på anmeldelser er kriminaliteten i de udsatte boligområder faldet med 30 procent på fire år.

Det er nok et argument for, at den stramme udlændingepolitik virker, men måske også for, at vælgerne vil være knap så optaget af det som tidligere.