Prøv avisen

Ghettoerne overlever den ene regering efter den anden

De steder, hvor de har bedre beskæftigelse blandt indvandrere, er der, hvor velfærdssamfundet er mindst udbygget. Jo mindre velfærdssamfundets ydelser er, desto flere er i beskæftigelse, fordi folk så i højere grad er nødt til at forsørge sig selv eller rejse igen,” siger Torben Tranæs, medlem af Det Økonomiske Råd. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup/ritzau

Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) varslede opgør med ghettoer har mere karakter af ”mandfolkeretorik” end en gangbar vej frem, siger ekspert

Lige siden Poul Nyrup Rasmussen (S) var statsminister i 1990’erne, har den til enhver tid siddende regeringsleder haft et erklæret mål om at bekæmpe ghettodannelse og parallelsamfund. I sin nytårstale i 1998 sagde den daværende socialdemokratiske statsminister således:

”Jeg ved også, at der for eksempel er store problemer i boligkvarterer, hvor mange udlændinge uden arbejde lever under ghettolignende forhold. Vi må bryde dette mønster.”

Samme ønske præsenterede Anders Fogh Rasmussen (V) i sin nytårstale i 2004. Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde det samme i 2010, hvor Socialdemokratiet og SF også præsenterede en ghettoplan. Og når ghettodannelser og parallelsamfund igen var på dagsordenen i årets nytårstale med Lars Løkke Rasmussen som afsender, har det en god forklaring, vurderer Torben Tranæs, medlem af Det Økonomiske Råd og forskningsdirektør i Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:

”Der er nogle fundamentale integrationsproblemer i samfundet som helhed, der trods mange reformer ikke er blevet løst,” siger Torben Tranæs, der i årevis har forsket i arbejdsmarkedsforhold, kriminalitet og integration.

Han påpeger, at man fra midten af 1990’erne og frem til finanskrisen oplevede en forbedret integration.

”Men siden er integrationen stagneret på et højt problemniveau. Vi har været spændte på, om finanskrisen kunne forklare stagnationen, men nu, hvor økonomien er i bedring, ser det ikke ud til det,” siger Torben Tranæs.

Og en stor del af de uintegrerede indvandrere og flygtninge havner som bekendt i de såkaldte ghettoer, hvilket ifølge Torben Tranæs blandt andet skyldes, at de dårligst stillede indvandrere søger og har nytte af det netværk, de kan finde i de socialt belastede boligområder.

”De sorteringsmekanismer har vi af forskellige grunde ikke kunnet bryde,” siger han.

Det er da heller ikke en formsag at komme ghettoerne til livs. Det vurderer professor John Andersen, der forsker i ghettoisering ved Roskilde Universitet.

”Jeg ser ikke noget nyt eller substantielt i udmeldingerne. Men historisk har debatten om ghettoer også primært været af symbolsk karakter. Alt, hvad der har med byer og byplanlægning at gøre, er enormt kompliceret og svært at forene med mandfolkeretorik om at rive ghettoer ned,” siger John Andersen.

En af de helt store udfordringer er ghettoområdernes dårlige omdømme. Det betyder, at kun få ressourcestærke ønsker at flytte dertil. Det gør til gengæld personer med lavere beskæftigelses-, uddannelses- og indkomstniveau, ligesom der er en overrepræsentation af personer med ikke-vestlig baggrund og personer med flere domme for lovovertrædelser, viser undersøgelser.

John Andersen peger dog på, at der i visse ghettoområder som Mjølnerparken i København er sket fremskridt, da eksempelvis kvinders uddannelsesniveau er højnet, men at bureaukratisering ofte er en hæmsko for, at man lokalt kan prøve nye ting af.

”Der er nogle spændende projekter rundt omkring, men det er svært at sætte på en simpel formel, og det sælger måske heller ikke billetter på samme måde,” siger John Andersen.

Der venter altså regeringen, som har varslet nye initiativer imod parallelsamfund, en særdeles svær opgave, hvis den vil afhjælpe ghettodannelser. Det vurderer også Hans Skifter Andersen, adjungeret professor, der forsker i ”problemramte boligområder” ved Aalborg Universitet.

”Siden urbaniseringen har der været byområder, hvor de svageste blev samlet op. I 1970’erne og 1980’erne troede man, at problemerne blev løst, hvis bare man fik forbedret boligerne, men der er bare nogle områder, der har lav status, og ellers opstår problemerne andre steder,” siger Hans Skifter Andersen.

I sin nytårstale talte Lars Løkke Rasmussen også om, at flere fra parallelsamfund skulle forsørge sig selv. Men det kan ifølge medlem af Det Økonomiske Råd Torben Tranæs blive en særdeles svær opgave at få til at lykkes.

”Selvfølgelig skal vi have høje ambitioner. Men det er at piske sig selv med nælder, hvis man tror, at indvandrere og flygtninge fra meget tilbagestående lande får den samme beskæftigelsesgrad som danskere. Det kan ikke lade sig gøre, uden at vi laver vores samfund helt om. De steder, hvor de har bedre beskæftigelse blandt indvandrere, er der, hvor velfærdssamfundet er mindst udbygget. Jo mindre velfærdssamfundets ydelser er, desto flere er i beskæftigelse, fordi folk så i højere grad er nødt til at forsørge sig selv eller rejse igen,” siger Torben Tranæs.