Sig ja til et obligatorisk læringstilbud, eller vi tager din børnecheck. Ordlyden i brevet, som en række børnefamilier i landets ghettoområder modtog den 1. juli i år, har formentlig været en anden, men pointen er den samme.
Hvis ikke forældrene havde indskrevet deres barn i dagpleje, når det var fyldt ét år, skulle det starte i et såkaldt obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen. Nægtede de, ville børnechecken ryge.
Loven var en del af den såkaldte ghettopakke, som VLAK-regering gennemførte sidste år med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Det nye læringstilbud har blandt andet til formål at udvikle børnenes danskkundskaber, ligesom det skal introducere dem for danske værdier.
Læringstilbuddet svarer dermed ikke til en normal vuggestue – til forskel skal forældrene for eksempel selv betale for bleer og mad.
Dengang forventede regeringen, at 500 børn ville påbegynde et obligatorisk læringstilbud inden for det første år af lovens levetid, men foreløbig – i lovens første fire måneder – er det blevet til sammenlagt otte børn. Det viser en opgørelse fra Fagbladet Børn&Unge.
Børneordfører i SF, Jacob Mark, mener, at tallet bekræfter de bange anelser, han havde, dengang loven blev vedtaget.
”Man skulle have lyttet til alle de eksperter, der i sin tid sagde, at det obligatoriske læringstilbud var en dårlig idé. Ikke alene er det et ringere tilbud, børnene får sammenlignet med almindelige vuggestuer. Det har også vist sig at være et dyrt og bureaukratisk tilbud.”
Med det obligatoriske læringstilbud følger 210 millioner kroner over en fireårig periode. Herefter har forligspartierne afsat 94 millioner kroner årligt. I BUPL – Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund – kalder formand Elisa Rimpler loven for ”symbolpolitik”.
”Loven sparkede egentlig bare en åben dør ind til familierne. De seneste år har vi i forvejen set en stigende tendens til, at tosprogede børn bliver indskrevet i vuggestuer på grund af blandt andet brobyggende og tillidsvækkende arbejde ude i de udsatte boligområder. På den måde har det virket at invitere familierne indenfor i stedet for at true dem med sanktioner. For mig at se handler den her lov om at spille med musklerne,” siger hun.
15 kommuner har i dag en bydel, som opfylder ghettokriterierne. Af disse er det kun København, Høje Taastrup og Odense, der fra den 1. november har sendt børn i et obligatorisk læringstilbud. I Odense har manforeløbig påbegyndt fire forløb, mens fire øvrige starter til december.
Selvom byen til den tid vil have otte obligatoriske læringsforløb, tyder tallene på, at kommunen næppe ender med at sende de 100 børn i læringsforløb, som regeringen i sin tid vurderede, de ville ende med efter et år.
Det har sine grunde, mener rådmand for børn og unge i Odense Kommune, Susanne Crawley Larsen (R). Med udsigten til lovgivningens ikrafttrædelse iværksatte kommunen nemlig et ”intensivt” opsøgende arbejde, der skulle sikre, at ingen børnefamilie skulle skæres i børnechecken eller tvinges til at sende deres børn i obligatorisk læringsforløb. Det indebar, at kommunen afsatte et millionbeløb til blandt andet en opsøgende indsats, hvor sundhedsplejersker i de første måneder af barnets liv informerede forældrene om dagplejesystemet og ansøgningsfrister.
”Grundlæggende mener jeg, det er fornuftigt, at alle børn kommer i vuggestue. Det er vigtigt for børn at blive stimuleret og tidligt møde dansk kultur. Det, jeg er uenig i, er sanktionerne og forskelsbehandlingen. De resultater, vi har skabt, kunne vi også have opnået uden trusler. For det har vist sig i praksis, at vi ikke behøvede dem,” mener Susanne Crawley Larsen.
Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), har ikke ønsket at kommentere. I morgen præsenterer regeringen en opdateret ghettoliste.