Det er ikke kun i bestemte bydele i København, Aarhus og Odense, at der findes skoler, hvor omkring halvdelen af eleverne er tosprogede. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er den slags skoler også en tendens i byer som Kolding, Herning, Vejle, Nykøbing Falster og Sønderborg.
I alt er der 26 kommunale folkeskoler med over 50 procent tosprogede, 42 skoler, hvor andelen overstiger 40 procent, og 78 skoler, hvor andelen overstiger 30 procent.
Tallene, som er fraregnet specialskoler og 10. klassescentre, viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, udviklings- og forskningschef ved professionshøjskolen VIA University College, at der er tale om et problem, som hverken den enkelte skole eller den enkelte kommune kan løse alene.
”Det er svært at sætte en præcis procent på, hvor stor en andel af tosprogede der skal til, for at der opstår faglige vanskeligheder, for tosprogede er en fagligt meget uensartet gruppe,” siger han og tilføjer:
”Men høje koncentrationer på 30 procent eller mere kan være et fagligt problem, og desuden er der erfaring for, at forældre til ’gammeldanske’ elever begynder at flytte deres børn. Og forældrene reagerer typisk i forhold til procent og ikke i forhold til klassens faglige udvikling,” forklarer han.
Også international skoleforskning har sat fokus på, hvordan høje procenter af tosprogede kan føre til såkaldt ”white-flight”, altså at ”hvide” forældre flytter deres børn, fortæller Bolette Moldenhawer, lektor i pædagogik ved Københavns Universitet, der i 2008-2011 deltog i et tilsvarende projekt.
Det er et problem, man diskuterer i flere lande i Europa. Det er svært for forskningen at pege på en bestemt procentvis grænse, for det er ikke kun den fremmede herkomst og tosprogetheden, der er en udfordring. Den er en blandt flere, hvoraf den sociale baggrund også hos de ”hvide” elever, der går på skolen, kan være lige så væsentlig, siger hun.
Bolette Moldenhawer mener, at opgørelser af andele af tosprogede i sig selv kan være skadelige, fordi den slags statistikker italesætter disse elever som et særligt problem. Hun henviser til en nylig undersøgelse fra tænketanken Kraka, som viste gode faglige resultater på muslimske friskoler. Det kan ifølge lektoren hænge sammen med, at tosprogetheden på disse skoler netop ikke er et negativt stempel.
Men i adskillige kommuner har man ikke set nogen anden udvej end at forsøge sig med procentvise grænser, skolelukninger og spredning af elever, og nu er der ifølge den radikale partileder Morten Østergaard brug for, at der gøres en samlet national indsats på området.
”Det er ikke sikkert, vi skal have én fælles procentgrænse i hele landet. Der er nødt til at være en vis tilpasning. I Holstebro Kommune har de fastsat en grænse på højst 18 og mindst 5 procent tosprogede i hver klasse. Der kan man nok ikke trække grænsen i Odense, men man kan gøre noget for, at der ikke er én skole med mere end 80 procent tosprogede, og en anden et par kilometer væk, hvor der næsten kun er danske elever,” siger Morten Østergaard.
I forbindelse med det radikale landsmøde for nylig nedsatte han et såkaldt rejsehold med både skoleeksperter og de politiske ledere af skoleforvaltningerne i Holstebro, Odense og København blandt medlemmerne. I løbet af et halvt år skal de give et bud på, hvordan Danmark afvikler sine såkaldte ghettoskoler.
”Jeg vil ikke drage konklusionerne på forhånd, men er meget villig til at se på, hvad vi kan gøre fra centralt hold for at hjælpe kommunerne. For eksempel ved at ændre dele af lovgivningen vedrørende skoledistrikter og frit skolevalg,” siger Morten Østergaard.