Glade jul på plejehjemmet

På plejehjemmet Margrethe Hjemmet i Roskilde er december en travl tid med masser af traditioner, der skal passes. Og selvom beboerne her skal fejre jul i noget uvante rammer, er det faktisk kun hyggeligt at opleve – synes de fleste i hvert fald

Bente Jensen (mf.) på 76 år skåler i et stort grin med blandt andre beboeren Christian Steffensen (tv.). –
Bente Jensen (mf.) på 76 år skåler i et stort grin med blandt andre beboeren Christian Steffensen (tv.). – . Foto: Emil Kastrup Andersen.

94-årige Rosa Gustavsen former munden så godt, som det er muligt. Datteren smører den rosa læbestift over hendes sprukne læber. Det kan Rosa Gustavsen ikke længere selv. For efter snart 100 år er synet slet ikke, hvad det har været.

Hovedet fejler til gengæld ingenting. Og hun har glædet sig til denne dag, hvor datteren og svigersønnen er inviteret på besøg til den årlige julefrokost på den selvejende institution Margrethe Hjemmet i Roskilde, hvor Rosa i små ni år har haft adresse.

Personalet på plejehjemmet ved, at der er mange forskellige traditioner forbundet med december måned. Særligt, når man som hver af de 44 beboere har et helt menneskeliv af juleminder med sig. Derfor er måneden fyldt med forskellige arrangementer, som de ældre kan deltage i. Håbet er, at det så stadig vil føles hjemligt at holde jul.

Flere år har Rosa Gustavsen for eksempel været med til at koge klejner i pleje- hjemskøkkenet. Bagningen er noget, der får hende i julestemning, og selvom det er svært at få foldet de sløjfeformede julekager helt ens, når hun ikke længere kan se, smager de lige så dejligt, lune og fedtede som altid.

Særligt juleaften er for mange også en særdeles traditionsbunden dag. Mens nogle beboere bliver hentet af deres familier for at fejre højtiden andetsteds, er der også mange, der holder jul på plejehjemmet. Sammen spiser de julemad og danser om juletræet, som de ældre i fællesskab har pyntet.

En af hjemmets andre beboere, 87-årige Christian Steffensen, har på eget initiativ i flere år påtaget sig rollen som nisse juleaften. I gemmerne havde han allerede en gammel julenissedragt, som han for år tilbage havde brugt i sin egen familie. Julenisse-idéen blev godt modtaget af personalet, og Christian Steffensen er derfor flere gange blevet sendt i byen med lidt småpenge på lommen, så han kan købe gaver til alle.

”Når jeg skal overraske de andre på aftenen, er fidusen at gå ud ad den ene indgang og pludselig komme ind ad den anden dør. Så kan de slet ikke genkende mig,” fortæller han.

Christian Steffensen er en af de beboere, der generelt godt kan lide at få ”lidt frisk luft i lungerne”. Han flyttede ind sammen med sin kone tilbage i 2014, fordi hun havde brug for mere hjælp. Sammen fik de tre måneder på Margrethe Hjemmet. Nu sidder han tilbage i sine polerede sejlersko og nystrøgede skjorte i sin romaskine, som han bruger fast en halv time hver morgen. Han har gjort sig klar i god tid inden julefrokosten.

Ved siden af romaskinen træder Bente Jensen på 76 år ud af sit værelse og går ned mod fællesstuen. Hun har i dagens anledning friseret det grålige hår let til den ene side. Men egentlig hader hun julen, konstaterer hun. Hendes mor græd altid, når familien gik rundt om juletræet, og det var i det hele taget ikke særlig opløftende at holde jul som barn. Alligevel har Bente Jensen valgt at deltage i julefrokosten, som jo også indebærer snaps ad libitum, bemærker hun med et grin.

Foran fællesstuen er rollatorparkeringen, og en efter en bevæger beboerne sig ind i rummet for at sætte sig til rette ved deres respektive bordkort. Fra lamperne hænger hjemmeklippede snefnug, og i vindueskarmene pryder snesevis af juledekorationer, som de ældre tidligere på måneden har bundet sammen af røde sløjfer, gran og ler i plejehjemmets gamle soveskåle.

Ved siden af dekorationerne ligger også en pakkekalender med utraditionelle tal som 114 og 233. Det er beboernes forskellige værelsesnumre, og hver dag op til jul trækker personalet et nyt værelse, hvis ejermand må åbne en gave.

”Rigtig hjertelig velkommen til årets julefrokost. Der vil være sild, æg, fiskefilet, lune deller, varm leverpostej, juleand og selvfølgelig risalamande,” opremser plejehjemslederen Carina Meyer: ”Og lad os så håbe, at der er en, der vinder mandelgaven i år.”

Sidste år fik en af beboerne højst sandsynligt tygget mandlen over uden at opdage det. Så der var ingen, der løb med den store præmie.

Til menuen tilføjer køkkenpersonalet, at der – lidt utraditionelt for hjemmets madpolitik – er sat skåle med fedt frem på bordene, hvis nogen ønsker at smøre det under julemadderne.

”Det er alt for godt det her,” mener 90-årige Poul Züricho, der sidder i en kørestol for enden af det ene bord, og som de seneste to jule har kunnet nyde hjemmets arrangementer. Foran hans tallerken, der er fyldt med stegt sild, er linet både julebryg og snaps op.

Lige inden de lune deller skal til at blive serveret, er det tid til en sang. Her ønsker Poul Züricho ”Glade jul, dejlige jul”. Det er en salme, der bringer minderne frem i ham.

”Jeg hader at synge julesange,” siger Bente Jensen, selvom hun – ud over svagtseende Rosa Gustavsen – er den eneste, der kan synge samtlige vers helt uden at smugkigge ned i sanghæftet.

Ingemanns klassiker sætter også lidt gang i Poul Zürichos tårekanaler. Og efter slutningen på fjerde vers er det heldigvis tid til en fælles snapseskål på tværs af bordene, som også letter stemningen for bordenden.

Risalamanden kommer på bordet til slut, og da det begynder at sne i mørket udenfor, viser en af hjemmets allernyeste beboere stolt mandlen frem. I år bliver mandelgaven uddelt.