Prøv avisen

Globaliseringen presser Venstres liberalisme

Professor Georg Sørensen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet mener, at der er nogle afgørende udfordringer for liberalismen, som presser Venstre i Danmark. Foto: Polfoto

Liberalismen er i defensiven, fordi den aldrig har haft en velfungerende teori om demokrati på tværs af grænser, påpeger ekspert. Både vælgere og partier søger mod det nationale, og det presser også partiet Venstre

Venstre har været det ledende borgerlige parti i 20 år. Men når partiet i morgen indleder sit landsmøde i Herning, er det et parti, som har sat sit ideologiske prestigeprojekt, 2025-planen, på pause.

Et parti med tilslutning fra under en femtedel af vælgerne, samt et parti, der udfordres af flere konkurrenter på sin liberalisme.

Der er givet mange forklaringer på Venstres problemer – fra partiformand og statsminister Lars Løkke Rasmussens tøj-sag til andre ministres møgsager og de store samarbejdsproblemer, de borgerlige partier imellem.

Professor Georg Sørensen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet mener imidlertid, at der er nogle afgørende udfordringer for liberalismen, som også presser Venstre i Danmark.

Han har udgivet en række bøger om liberalisme og forklarer, at på det økonomiske område har neoliberalismen været ledetråden under hele globaliseringen gennem mange år. Det har skabt grobund for den meget spekulative markedsøkonomi, som i 2008 førte til finanskrisen, men som fortsat truer verden med stor ustabilitet.

Aktuelt er Deustche Bank for eksempel i store vanskeligheder, fordi den har spekuleret for astronomiske 400.000 milliarder kroner i de såkaldte derivater.

På verdensplan udgør spekulative investeringer i dag 120 gange mere end investeringer i reelle virksomheder og varer.

Den andet problem ved neoliberalismen er ifølge Georg Sørensen, at den har ført til en voldsom ulighed, især i Storbritannien og USA, hvor få rige er blevet styrtende meget rigere, mens den store middelklasse ikke har fået nogen fremgang.

Men også i Europa, for eksempel Tyskland, er man ved at få en gruppe af fattige arbejdstagere. Herhjemme betyder den store indvandring, at flere er endt på overførselsindkomst, og at uligheden stiger.

”Hvis liberalisme skal være en bæredygtig model, må den tilbage til at producere en stor middelklasse, som den gjorde i efterkrigstiden. Den må tilbage til ’1,2,3,4-modellen’ – en hustru, to børn, tre værelser og fire hjul’, som den norske fredsforsker Johan Galtung i sin tid sagde,” siger Georg Sørensen.

Han peger på, at der er opstået en større spænding mellem demokrati og globalisering. En stadig større del af den enkelte borgers fremtid afgøres uden for landets grænser, og det burde efter hans mening føre til mere internationalt samarbejde, ikke mindre.

Mange mennesker har imidlertid ikke fået del i globaliseringens frugter, og derfor er nationale partier og protestpartier blevet styrket, også herhjemme. Politikere fristes til at tage æren for succeser og give eksempelvis EU skylden for fiaskoer.

”Det er en udfordring for en liberalisme, der altid har tænkt på politisk demokrati i nationale rammer. Vi har ikke en seriøs liberal teori om, hvordan man laver et velfungerende demokrati på tværs af grænserne,” siger Georg Sørensen.

”Efter min mening står vi i en situation, hvor der mere end nogensinde før er behov for at få et sådant samarbejde på tværs af grænserne, fordi globaliseringen er så intens,” siger han.

Den liberale blogger Jarl Cordua har fulgt Venstre tæt gennem mange år, og han fremhæver, at det i mange år har været det mest EU-positive parti i Folketinget.

”Venstre har omfavnet globaliseringens lyksaligheder. Men på resten af den borgerlige fløj har der været en tiltagende EU-skepsis. Et stadig mere positivt syn på Ruslands stormagtsdrømme er på fremmarch hos eksempelvis Dansk Folkeparti. Idéen om at være åben mod resten af verden, internationalt samarbejde og et forsvar for udlændingekonventioner er synspunkter, som er på tilbagetog. Det udfordrer Venstre, fordi de synspunkter bliver ikke efterspurgt af vælgerne,” siger Jarl Cordua.

Han peger på, at Venstre også er påvirket af, at der er kommet flere bud på, hvad det i det hele taget vil sige at være liberal. Aktuelt abonnerer både Liberal Alliance og Nye Borgerlige på en økonomisk politik, der er mere liberal end Venstres.

”I spørgsmålet om indvandring er Venstre ikke specielt liberalt, men hele samfundet har også skiftet holdning. Når man ser på det økonomiske spørgsmål og frihed for den enkelte, er man blevet overhalet højre om af Liberal Alliance.

Venstres profil er mildest talt ret uklar, og det skyldes, at det er blevet et statsbærende parti,” siger han.

Antropolog og liberal debattør Dennis Nørmark mener, at det i høj grad er velfærdsstaten, der presser et parti som Venstre på de liberale holdninger.

”Liberalismen har det svært i et velfærdssamfund som vores, fordi der er en forventning fra befolkningen om, at politikerne løser dets problemer ved at indføre nye love. Det kan være næsten umuligt at holde den liberale fane højt, hvis der kræves politisk handling, selvom man mener, at løsningen ligger i civilsamfundet,” siger Dennis Nørmark.