Prøv avisen

Gode chancer for at reformere menneskeret

Som Søren Pape Poulsen sagde på samrådet, er man nødt til at tage kritikken af konventionen og domstolen fra eksperter, andre landes regeringer og helt almindelige mennesker alvorligt. Foto: Joachim Ladefoged

Regeringen vil ændre Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og ikke mindst fortolkningen af den, og det er der gode muligheder for, vurderer førende ekspert i menneskerettigheder

Danmark overtager til november formandskabet for Europarådet, og regeringen har bebudet, at den vil bruge formandskabet til at forsøge at få de øvrige lande med på en reform, så de enkelte lande i højere grad selv kan bestemme over eksempelvis udlændingepolitikken.

Især den meget omtalte sag om Gimi Levakovic, der trods 28 domme siden sit fyldte 18. år undgik udvisning med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, har fået de danske politikere op i det røde felt.

Men justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) lagde på et samråd i Folketinget i går ikke skjul på, at det bliver vanskeligt at reformere det europæiske menneskerettighedssystem.

Som Søren Pape Poulsen sagde på samrådet, er man nødt til at tage kritikken af konventionen og domstolen fra eksperter, andre landes regeringer og helt almindelige mennesker alvorligt.

”Folkestyret mister råderum, for vi er i stigende grad bundet til at respektere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i stedet for at træffe frie beslutninger om, hvilken retsstilling vi ønsker. En problematisk og potentielt farlig udvikling,” sagde han.

Direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder mener, at regeringen har en pointe og gode muligheder for at reformere systemet, hvis det ellers gribes an på den rigtige måde.

Hvis Danmark vil forsøge at få ændret konventionen og for eksempel få tilføjet en paragraf om, at kriminelle ikke skal beskyttes mod udvisning, kommer man dog næppe langt med de 46 andre medlemslande i Europarådet.

Derimod er der en vifte af andre initiativer, regeringen kan tage. Allerede i 2010 begyndte Europarådet en reformproces i Interlaken i Schweiz, som blev fulgt op i Izmir i Tyrkiet i 2011 og en ministerkonference i Brighton i England i 2012, og under Frankrigs formandskab for Europarådet i 2019 skal hele processen evalueres.

Det handler blandt andet om, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har en pukkel på over 100.000 sager, og om at domstolen har en såkaldt dynamisk fortolkning af menneskerettighedskonventionen, så sager i dag bliver dømt i strid med menneskeretten, selvom de måske ikke havde været det, da konventionen blev vedtaget i 1950.

”Jeg tror, man skal gå efter at påvirke domstolens grundholdning til, hvor langt den kan gå. Så det ikke kun kommer til at handle om et enkelt, lille område. Det handler om rollen som domstol i forhold til de 47 medlemslande,” siger Jonas Christoffersen.

”Det skal man gå ind i af de grunde, som regeringen nævner, nemlig det demokratiske spørgsmål om magtbalancen og domstolens legitimitet. Der har man noget, hvor andre lande også kan se noget reelt,” siger direktøren.

Han mener, at Danmark har gode muligheder for at lægge nye spor ud for debatten de kommende år, selvom processen har været ”sandet til” i en periode.

”Vindene er til forandringer. Spørgsmålet er, om man politisk vil investere tid og kapital i det, når man ser på, hvad der sker med EU og andre områder,” siger han.

Mulighederne rækker fra at tage en uforpligtende diskussion over at indkalde til en ministerkonference til at vedtage en erklæring, en resolution eller en rekommandation. Og til ligefrem at forsøge at ændre konventionen med nye eller ændrede protokoller.

Det sidste er en omstændelig proces, og risikoen er, at ændringerne ikke får effekt, fordi et eller flere lande ikke vil ratificere dem.

På samrådet i Folketinget var især Enhedslistens ordfører, Nikolaj Villumsen, SF’s Holger K. Nielsen og Alternativets Ulla Sandbæk meget kritiske over for regeringens initiativ.

Der blev spurgt kritisk til, om regeringen vil alliere sig med Ungarns premierminister, Viktor Orban, og udtrykt bekymring for, at regeringen åbner for ”Pandoras æske”, hvor de europæiske menneskerettigheder bliver undermineret til skade for mindretal som romaer og muslimer.

Den risiko afviste ministrene dog.