Prøv avisen

Gode muslimer må tilpasse sig det danske samfund

Den 53-årige Jehad Al-Farra er til daglig læge på Rigshos-pitalet i København. Hans arbejde som imam i Danmarks første store moské er frivilligt og ulønnet, og han vil kun tale ved fredagsbønnen, de dage vagtskemaet på Rigshospitalet tillader det. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Muslimer i Danmark skal arbejde, lære sproget og indordne sig under lovgivningen, lyder det fra Jehad Al-Farra, der er ny imam i Danmarks første store moské. Han vedkender sig et tilhørsforhold til Det Muslimske Broderskab. En organisation han betegner som moderat

Billederne på computeren viser en såret syrisk dreng på 12 år, hvis ben er indsmurt i blod på grund af et åbent benbrud. Denne sommer var drengen på operationsbordet på Bab al-Hawa-hospitalet på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Selvom benbruddet var så alvorligt, at flere læger anbefalede amputation, lykkedes det den dansk-syriske læge Jehad Al-Farra at redde den unge drengs ben.

Det er kun to uger siden, at den 53-årige læge Jehad Al-Farra vendte tilbage til Danmark efter at have arbejdet som frivillig læge i flygtningelejrene i Tyrkiet i sin sommerferie. Sammen med en gruppe unge muslimer brugte han også 12 dage på at køre tre ambulancer og medicinsk udstyr til de syriske flygtningelejre.

Ud over at være ortopæd-kirurg på Righospitalet bliver Jehad Al-Farra også imam i Danmarks første store moské på hjørnet af Rovsingsgade og Vingelodden på Nørrebro i København. Den 6800 kvadratmeter store moské med tilhørende kulturcenter opføres af den relativt ukendte organisation Dansk Islamisk Råd og støttes med 150 millioner kroner af Qatar.

LÆS OGSÅ: Imam i ny stormoské har rødder i Det Muslimske Broderskab

Dansk Islamisk Råd vil gerne vælge en imam, der bor midt i samfundet og taler dansk, for at fremme forståelse og integration. Den nye moské vil arbejde for kontakt mellem muslimer og ikke-muslimer i moskéen. Jeg taler både dansk og arabisk og kender det danske samfund, fortæller Jehad Al-Farra, som har boet i Danmark siden 1991 og er dansk statsborger.

Han forklarer, at det har stor betydning for danske muslimer, at de nu kan praktisere deres tro i præsentable lokaler:

Vi drømmer om at skabe en bygning, der kombinerer dansk og muslimsk arkitektur. Det bliver et sted, hvor muslimer kan være stolte af at praktisere deres tro, siger Jehad Al-Farra, som også fastslår, at det ikke vil komme på tale at indkalde til bøn fra den 20 meter høje minaret, der indgår i komplekset.

Vi skal ikke forstyrre vores naboer. Det er vigtigt for os som muslimer.

Selv virker Jehad Al-Farra som en velintegreret muslim, da han giver interview i sit hjem i en stor bungalow på en stille villavej i en forstad til København. Her bor han sammen med sin rumænskfødte kone, der er overlæge, og fem af parrets i alt seks børn mellem 17 og 26 år.

Imamen er iført afslappet bomuldsjakke, ternet skjorte og grønne jeans, og han bevæger konstant den orange bedekæde mellem fingrene, mens han taler. Journalisten og fotografen bliver budt på et overdådigt bord med kager og frugt, for gæstfrihed er helt central i islam, som Jehad Al-Farra udtrykker det. Han fortæller med et stort smil, hvordan han plejer at banke på de danske naboers dør og forære dem lidt af maden, når familien tænder grillen i haven.

Jehad Al-Farra understreger, at han først og fremmest er læge og passer sit job, og at han kun vil forestå ledelsen af fredagsbønnen de dage, vagtskemaet på Rigshospitalet tillader det. Han har ingen egentlig imamuddannelse, men har deltaget i forskellige religiøse uddannelser.

Jehad Al-Farras egen historie er tæt knyttet til Det Muslimske Broderskab i Syrien. Han voksede op i den syriske by Homs, der er en af broderskabets højborge, og forlod Syrien i 1979 for at studere medicin i Rumænien.

I 1982 mistede flere tusind mennesker livet, da den daværende præsident Hafez Assad kvalte broderskabets opstand i de to byer Homs og Hama.

Jeg har ikke været i Syrien i 34 år, for jeg risikerer dødsstraf på grund af min tilknytning til broderskabet. Det er den organisation, der lærte mig om islam i Syrien, siger Jehad Al-Farra.

Modsat de fleste eksperter, der betegner broderskabet som en konservativ, islamistisk bevægelse, som stræber efter sharialov, kalder Jehad Al-Farra broderskabet for progressivt.

Broderskabet går ind for, at man skal tilpasse islam til det land, man bor i, og jeg vil betegne mig selv som moderat muslim. Jeg er inspireret af Tariq Ramadan og hans tanker om en moderat udlægning af islam i Europa, siger han.

Jehad Al-Farra afviser også, at der er betingelser knyttet til Qatars donation på 150 millioner kroner:

Vi er mange muslimer, der de senere år har talt om behovet for en stor moské, hvor muslimer kunne praktisere deres religion. Vi forsøgte først at rejse pengene i Danmark, men danske muslimer har ikke mange penge. Derfor rejste vi til flere mellemøstlige lande. Det lykkedes formanden for Dansk Islamisk Råd at skabe gode kontakter i Qatar. Qatar har ikke stillet andet krav, end at bygningen kun skal bruges til moské, og at den skal være åben for alle, også danskere.

Qatar er kendt for at støtte mosképrojekter knyttet til Det Muslimske Broderskab, og nogle opfatter Dansk Islamisk Råd som Det Muslimske Broderskabs forlængede arm. Kan du forstå, hvis nogle danskere føler, at der ligger en skjult dagsorden bag projektet?

Der er ikke en skjult dagsorden fra Qatars side. Vi har sympati for muslimer i alle retninger. Der er nogle enkeltpersoner i rådet, der har tilknytning til broderskabet, men som organisation har vi ingen bestemt tilknytning til broderskabet, svarer Jehad Al-Farra og fortsætter:

Som imam vil mit budskab være, at vi muslimer skal tilpasse os samfundet, lære sproget, arbejde, uddanne os, stemme ved valgene og ikke danne parallelsamfund. Jeg er meget taknemmelig over for Danmark, som har givet mig ly for forfølgelse og en fremtid for mig selv og mine børn.

På spørgsmålet, om islam forlanger, at muslimske kvinder skal bære tørklæde, svarer Jehad Al-Farra:

Tørklædet anses som værende en pligt ligesom bønnen og almissen i islam. Men det er grundlæggende, at kvinderne selv skal vælge, hvorvidt de ønsker at have det på eller ej. Der er ingen tvang i islam, lyder det fra Jehad Al-Farra, der understreger, at han vil bruge sin status som imam til at arbejde mod vold og parallelsamfund.

I øjeblikket kører en grusom retssag, hvor en ung dansk-palæstinensisk kvinde blev udsat for grov vold, fordi hun havde en dansk kæreste. Hvad vil du som imam gøre for at forhindre æresvold og social kontrol?

Som muslim siger jeg: Alle mennesker har frihed til at vælge deres partner. Muslimer kommer fra forskellige kulturer og forskellige steder i verden, og der er ikke noget i islam, der opfordrer til æresvold. Vi vil opfordre til, at muslimer holder sig inden for loven. Det gælder også i forhold til skilsmisser. Vi accepterer ikke, at imamer forhindrer et par i at blive religiøst skilt. Hvis de danske myndigheder har bevilget en skilsmisse, så er parret skilt.

Konflikten i Syrien er et emne, der fylder meget i det muslimske miljø. Ifølge Politiets Efterretningstjeneste er mindst 50 unge draget fra Danmark til Syrien for at kæmpe på oprørernes side. Jehad Al-Farra siger, at han advarer unge mod at drage i krig.

De unge vil få problemer. De kender ikke landet og sproget. Jeg har talt med mange intellektuelle syrere, som har sagt: Vi har ikke brug for soldater, men vi har brug for medicin, mad og penge, lyder det fra den kommende imam.

Jehad Al-Farra vedgår gerne, at han er en af de muslimer i Danmark, der har det tætteste forhold til den kontroversielle egyptiske imam Yossef al-Qaradawi. Qaradawi er Det Muslimske Broderskabs åndelige vejleder og er bedst kendt for et religiøst tv-program på den arabiske tv-station Al-Jazeera.

Al-Qaradawi er blandt andet citeret for at sige at alle muslimer bør bekæmpe de frafaldne i alle former og ikke give dem nogen chance i den muslimske verden. Er det også din holdning?

Jeg har personligt aldrig hørt al-Qaradawi sige dette, og jeg mener, at der er mange forkerte gengivelser af, hvad han har sagt. Mit indtryk er, at han er en imødekommende og indsigtsfuld mand. Der skal ikke være tvivl om, at islam sætter menneskerettigheder og menneskelig frihed meget højt. Jeg vil aldrig forhindre nogen i at skifte tro, hvis det er det, de ønsker.

Al-Qaradawi er også blevet citeret for at sige, at homoseksuelle skal henrettes. Hvad mener du om sådan et udsagn?

Jeg tror ikke, han har sagt sådan. Men hvis han har, er jeg ikke enig.

Hen mod slutningen af interviewet kommer en flot kvinde med rød frakke og blomstret tørklæde under cykelhjelmen ind ad døren.

Jeg er imamens kone, siger den kvindelige overlæge med et smil.

Jehad Al-Farras mobiltelefon bipper med endnu et af de mange opkald. Inden interviewet slutter, forklarer han, at muslimer efter hans opfattelse ofte bliver misforstået af danske medier, og at han ikke støtter en islamisering af det danske samfund:

Jeg ønsker, at danske muslimer skal føle tilknytning til Danmark.