Prøv avisen

Godhavnsdrenge må vente på afklaring i retten

Poul Erik Rasmussen må vente til den 14. november med at få rettens afgørelse af, om han som følge af barndommens mishandling har krav på erstatning fra staten. - Foto: Leif Tuxen

I næste måned afgør landsretten, om godhavnsdrengen Poul Erik Rasmussen har krav på erstatning fra staten som følge af barndommens anbringelse på det i dag berygtede børnehjem. Uanset domsafgørelsen kræver Socialdemokratiet nu en regeringsundskyldning til godhavnsdrengene

Han er ikke som sådan interesseret i pengene og fik heller ikke retskrav på dem i Østre Landsret i går.

Poul Erik Rasmussen var i sin barndom anbragt på det i dag berygtede børnehjem Godhavn i Nordsjælland, hvor der i efterkrigstiden foregik systematisk vold, ydmygelse og i nogle tilfælde seksuelle overgreb. I går var det ventet, at Østre Landsret ville afgøre, om Poul Erik Rasmussen som følge af barndommens mishandling har krav på erstatning fra staten. Til gårsdagens retsmøde viste det sig dog, at Poul Erik Rasmussen må vente til den 14. november på afklaring.

Selve erstatningskravet på 10.001 kroner er ikke i sig selv vigtigt for Poul Erik Rasmussen og Foreningen Godhavnsdrengene. Søgsmålet handler om noget andet end pengene. I flere år har godhavnsdrengene efterlyst en undskyldning fra staten, men skiftende både røde og blå socialministre har nøjedes med personlige beklagelser.

Senest børne- og socialminister Mai Mercado (K), der i foråret udtalte, at også hun personligt beklagede de ”uacceptable” forhold på Godhavn, men at regeringen ikke kunne ”påtage sig ansvaret for, hvordan samfundet dengang var indrettet eller for menneskesynet for så mange år siden”. Undskyldningen udeblev. Men uanset retssagens forløb bør staten sige undskyld. Det siger Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.

”En undskyldning er en vigtig del af den helingsproces, der er, ovenpå at man har været udsat for et overgreb. Derfor er undskyldningen i sig selv vigtig, for den betyder, at nogen påtager sig et ansvar for, at der blev begået uret mod en,” siger hun og mener ikke, at behovet for en officiel undskyldning forsvinder, skulle Poul Erik Rasmussen få medhold i sit søgsmål.

”Jeg synes i den grad, at de har fortjent, at der på den måde bliver placeret et ansvar, men det gælder jo også alle de andre,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil:

”Godhavnsdrengene er dem, der har kæmpet kampen, men de er et udtryk for noget, der har foregået rigtig mange forskellige steder.”

Ifølge hende kan man være sikker på, at en kommende S-ledet regering vil sige undskyld til godhavnsdrengene, hvis ikke en borgerlig regering har gjort det forinden. Også selvom der ikke blev sagt undskyld, sidst Socialdemokratiet var i regering.

I 2012 lød det fra den daværende socialdemokratiske socialminister Karen Hækkerup, at ”det er svært at dømme fortidens gerninger på nutidens præmisser. Det er ikke et forsvar for det, der er sket, men en erkendelse af, at datidens syn på børn og særligt på udsatte børn var et andet, end det er i dag”. Hvad er der forkert i den betragtning?

”Jeg er sådan set enig i udsagnet med, at man skal passe meget på med at bruge nutidens standarder for at dømme datiden. For eksempel var det lovligt at give ungerne en lussing i skolen, og så skal man passe på med at dømme det på baggrund af, at det er ulovligt i dag. Så den del af udsagnet er rigtigt. Den del, jeg ikke mener er rigtig, handler om, at det jo ikke var tilladt at begå seksuelle overgreb på et børnehjemsbarn, og det ikke var tilladt at udsætte dem for systematisk vold. Det vil sige, at selv hvis vi tager udgangspunkt i datidens regler, var det ikke tilladt, det der foregik. Og tilsynet skulle i øvrigt også føre tilsyn på helt andre præmisser, end tilsynet gjorde.”

Men hvad er det afgørende for, at I har valgt at ændre holdning i forhold til, da I sad i regering sidst?

”Vi har fået en ny formand (Mette Frederiksen, red.), som har beskæftiget sig med det her, siden hun blev aktiv på Christiansborg,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der nævner, at skiftende statsministre fra Poul Schlüter (K) til Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) ikke har givet en undskyldning.

”Det skal man passe utrolig meget på med at gøre til en undskyldning for så ikke at gøre det nu,” tilføjer hun.

Socialdemokratiet var også tilhængere af en undskyldning, da partiet sad i opposition forud for regeringsdannelsen i 2011. Men ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil skal man ikke tro, at partiet derfor igen skifter holdning til spørgsmålet i regering.

”Nu er den pågældende socialordfører (Mette Frederiksen var socialdemokratisk socialordfører 2005-2011, red.) jo sådan set blevet formand for partiet. Og det gør en ret stor forskel. For den, der træffer en beslutning om, hvorvidt der skal gives en undskyldning, er jo statsministeren. Og så må man jo tale med Schlüter, Nyrup, Fogh, Løkke, Helle og spørge dem om, hvorfor de, mens de har bestredet de poster, ikke har gjort det,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.