Bioetiker: Klimaindsats behøver ikke være et offer

Vi er nødt til at handle, selvom det danske CO2-udslip er en dråbe i havet, siger Mickey Gjerris, forfatter og lektor i bioetik ved Københavns Universitet

Mickey Gjerris er forfatter og lektor i bioetik ved Københavns Universitet.
Mickey Gjerris er forfatter og lektor i bioetik ved Københavns Universitet. Foto: Mette Frandsen.

Mickey Gjerris, Kinas kulkraftværker sviner, og den danske indsats for at begrænse CO2-udslip er en dråbe i havet. Så hvad nytter det overhovedet, at vi forsøger at bremse udslippet af drivhusgasser?

Problemstillingen er helt forkert sat op. Det svarer til at sige, at det er okay at give sine børn en lussing, fordi naboen banker sine børn med et bælte.

Men er klimaproblemerne ikke så uoverskuelige, at det er umuligt at vide, hvad man skal stille op?

Jo, og jeg lægger mig da også nogle gange i fosterstilling i afmagt. Men vi ved, at det gør en forskel for vores børns fremtid, om temperaturen stiger halvanden, to, tre eller fire grader. Så må vi hver især handle og se, hvor langt det rækker. Klimaproblemerne kræver handling af både kollektivet og den enkelte. Vi må stemme på politikere, der vil gøre noget for at bremse CO2-udledningen nationalt og globalt. Men situationens alvor kræver også, at vi tager ansvaret hver især og inspirerer hinanden.

Hvad skal den enkelte gøre?

At gøre noget for klimaet behøver ikke at være et lidelsesfuldt offer. Jeg tror i høj grad, at vi skal diskutere, hvad det gode liv egentlig er. Kunne vi have en anden version af det gode liv, der ikke indebærer retten til at flyve, hvor og når vi vil så billigt som muligt. Vi kan ikke gøre det hele på en gang og alle blive veganere. Men vi kan skridt for skridt ændre vores opfattelse af det gode liv og opdage, at det handler mere om meningsfulde relationer til mennesker og natur end et liv med ekstrem materiel velstand. Kvægproduktion udleder for eksempel 10 procent af den samlede udledning af drivhusgasser, og begrænsning af oksekød er et let sted at begynde. Den gode nyhed er, at alle bidrag tæller i forhold til at begrænse CO2-udledning. Hvis vi gør, hvad vi kan, tror jeg faktisk, vi vil føle, at vi får et mere meningsfuldt liv.

Hvad gør du selv?

Jeg er holdt op med at spise kød, og det var egentlig forbløffende enkelt. Jeg forsøger også at skære ned på mit forbrug og har valgt ikke at have bil. Akilleshælen er de mange flyture både i forbindelse med arbejde og ferier.