Prøv avisen

Google følger os overalt – og vi siger god for det

Som ”Store Broder” i George Orwells klassiske roman ”1984”, der nøje følger med i borgernes færden, følger internettets giganter som Google og Facebook med i vores færden og ageren, hvorved tusinder af oplysninger lagres. Foto: Scanpix/Spencer Platt/arkiv

Brugerne har givet internetgiganterne lov til at følge med i deres færden, og de har tilladt, at oplysningerne må videresælges. Incitamentet til at sige ja er større end til at sige nej, og for mange er det svært at overskue alternativet

”Big Brother is watching you” – Store Broder ser dig.

Sådan lyder de allestedsnærværende plakaters slogan i George Orwells ikoniske roman ”1984”. Romanen fortæller om et samfund, hvor staten krænker og styrer borgernes privatliv gennem systematisk overvågning. Hvad der engang virkede som en dystopisk fremtidsvision, kan være tættere på virkeligheden, end mange tror.

Som ”Store Broder” i George Orwells klassiske roman ”1984”, der nøje følger med i borgernes færden, følger internettets giganter som Google og Facebook med i vores færden og ageren, hvorved tusinder af oplysninger lagres. Hvis man tidligere på ugen søgte på opskrifter på Google, besøgte Facebook og gik en tur rundt om søerne i København, så er det sandsynligvis blevet registreret og lagret hos Google.

Når man kigger ned over oplysningerne, er det svært ikke at stille sig selv spørgsmålet: ”Hvornår sagde jeg ja til det her?”

Svaret er såre enkelt. Inden man går i gang med at bruge en service som Facebook eller Google Maps, bliver man bedt om at bekræfte en række brugerbetingelser, og herunder hører ofte retten til at gemme og videresælge oplysninger.

Når det sker på den måde, så er det, fordi man tidligere har haft en opfattelse af, at den bedste måde at beskytte privatlivet på var at lave en juridisk bindende kontrakt, forklarer ph.d. i sociale medier Timme Bisgaard Munk.

”Problemet er, at den kontrakt er brudt sammen. Det er sket, fordi brugerne ikke læser den. Og selv hvis de ville, så kunne de ikke – for betingelserne er uforståelige,” forklarer han videre.

Professor i IT-etik på Aalborg Universitet Thomas Ploug mener, at internetgiganterne udnytter deres brugere, når de ved, at betingelserne står ulæste hen. Derfor synes han også, at de svigter deres etiske ansvar.

”Google og lignende har en pligt til at sørge for, at brugerne kan give et informeret samtykke. Det er et stort ansvar at leve op til, og det burde de løfte langt bedre,” siger han.

Der er en dobbelthed i lagringen af data. For de indsamlede oplysninger gør også livet lettere for brugerne. Når man i en formular på nettet eksempelvis skal skrive telefonnummer og adresse, kan Google ved hjælp af de lagrede oplysninger gøre dette automatisk. Men bekvemmeligheden betales i form af data, som firmaerne kan dele og videresælge.

”Problemet er, at dataene kan bruges til at udøve social kontrol. En kontrol, som kan både kan bruges til at få folk til at købe ting, men som også, som man har set i forbindelse med Cambridge Analytica-sagen, kan bruges til at manipulere vælgeradfærd,” siger Thomas Ploug med henvisning til den meget omtalte sag om analyseselskabet Cambridge Analytica, der via Facebook opsamlede og brugte data fra 87 millioner personer og brugte disse data til at målrette politiske budskaber under den amerikanske valgkamp, vel at mærke uden de 87 millioner personers viden.

Det står firmaerne frit for at nægte folk adgang, hvis de ikke godkender deres betingelser. Men med forældregrupper, koordinering af frivilligt arbejde og muligheden for at følge med i børnebørnenes liv er de services, som internetgiganterne tilbyder, en stor del af de flestes liv. Derfor har mange svært ved at forestille sig et liv uden, mener Timme Bisgaard Munk.

”Det er svært at værdisætte den omkostning, som det er at fravælge de sociale medier, fordi så meget af vores liv foregår der,” siger han.

Dermed bliver brugerne fanget mellem lysten til at være en del af livet på de sociale medier og retten til at værne om deres privatliv. Derfor kan firmaerne presse folk til at acceptere at videregive oplysninger, siger Thomas Ploug.

”Når man har et så stærkt incitament til at give samtykke, påvirker det lysten til at læse betingelserne, og det påvirker lysten til at sige nej til betingelserne.”

Samtidig kan det være svært for den enkelte forbruger at forstå, hvorfor det er et problem. Thomas Ploug mener, at bevidstheden om dette kun langsomt opstår. Han opfordrer til, at man som forbruger er mere opmærksom.

”Inden man godkender brugerbetingelserne, skal man overveje, om den service, man vil bruge, virkelig er risikoen værd.”