Grønlændere udsat for minoritetschikane

I løbet af 2007 resulterede en årelang hetz mod en gruppe grønlændere i Århus i, at 10 familier flyttede væk. Eksemplet er enkeltstående i den størrelsesorden, men at de laveste samfundslag tramper på hinanden, er en klar tendens, vurderer ekspert

Det almene boligbyggeri Gellerup ved Århus har et blakket ry med gentagne sager om vold og røverier. Bebyggelsen kæmper med ghettodannelser, og sagen om en årelang forfølgelse af kvarterets grønlændere kaster endnu en gang tunge skygger over området. –
Det almene boligbyggeri Gellerup ved Århus har et blakket ry med gentagne sager om vold og røverier. Bebyggelsen kæmper med ghettodannelser, og sagen om en årelang forfølgelse af kvarterets grønlændere kaster endnu en gang tunge skygger over området. – Foto: Kåre Viemose.

Grønlændere har tilsyneladende været genstand for systematisk chikane over en årrække i det sociale boligbyggeri Gellerup ved Århus. I 2004 modtog Århus Kommune for første gang henvendelser fra Brabrand Boligforening, der har Gellerup under sit område, om konsekvente chikanerier mod Gellerups grønlandske mindretal fra unge med muslimsk baggrund. Herfra fortsatte chikanerierne over en årrække. Eksemplerne lød på stenkast, hånlige tilråb som fuck hjem til Grønland, vi ejer Gellerup, overfald og røverier. Grønlænderne droppede desuden de ugentlige fodboldkampe om søndagen og fejringen af den årlige nationaldag på festpladsen i Gellerup. Ligeledes på grund af stenkast og chikanerier.

Disse episoder endte i løbet af 2007 med, at 10 ud af 20 grønlandske familier flyttede fra Gellerup. Det lykkedes aldrig kommunen, politiet eller andre sociale myndigheder at pågribe den gruppe, der chikanerede grønlænderne, og i stedet hjalp Århus Kommune og Det Grønlandske Hus i Århus de grønlændere, der ønskede at flytte, med at finde en ny bolig hurtigst muligt.

Socialrådmand i Århus Kommune Gert Bjerregaard (V) beklager, at det ikke lykkedes at pågribe ballademagerne.

Det er meget skidt, at enkelte familier valgte at flytte, og i udgangspunktet burde det selvfølgelig være ballademagerne, der røg ud. Men i dette tilfælde fik vi ikke fat i nakken af de ansvarlige, og så kan vi ikke gå ind og straffe dem, siger han.

Episoden fra Gellerup er enkeltstående i omfang, selvom der også i Odense og København har været tilfælde med grønlændere, som unge andengenerationsindvandrere har forfulgt og hånet. I Gellerupbebyggelsen ved Århus oplever de 10 tilbageværende grønlandske familier tællende 36 personer ikke længere en systematisk forfølgelse, siger forstander for Det Grønlandske Hus i Århus, Svend Kolte, men grønlandske familier ønsker ikke længere at bosætte sig i området.

Samme melding kommer fra forstanderen for Det Grønlandske Hus i Odense, Kirsten Mærsk, der fortæller, at en del grønlændere i Odense ikke ønsker at bosætte sig i Vollsmosekvarteret, hvor der bor mange muslimer, af frygt for en gentagelse af episoden i Århus.

Ved Det Grønlandske Hus i Aalborg kan leder Jan Thrysøe ikke genkende problemerne og siger, at de få episoder, der har været, er foregået internt mellem byens grønlændere. Alle tre ledere betoner meget kraftigt, at de respektive byers problemer i grønlænderkredse drejer sig om en lille procentdel af grønlænderne, hvortil Kirsten Mærsk fra Odense tilføjer:

En gruppe grønlændere har det fortsat svært i Odense, og derfor har vi intensiveret samarbejdet med kommunen, der ikke var klar over problemets omfang. Problemet bunder i, at grønlændere jo er danske statsborgere, når de kommer her, og derfor får de ikke samme hjælp som andre indvandrere. De bliver overset, og derfor kommer de skidt fra start, siger hun.

På trods af problemerne fra Gellerup tegner der sig altså ikke en decideret forhånelse af grønlændere på landsplan. Det handler ikke om racisme, når unge muslimer chikanerer grønlændere, men derimod om afmagt og skæve samfundslag. Det mener Preben Brandt, der er speciallæge i psykiatri og ankermand på flere gadeplansprojekter, hvor han i flere år har arbejdet med hjemløse i København:

De svage grupper i samfundet vil altid forsøge at finde nogen, der er endnu svagere. Eksemplet fra Århus viser, at en gruppe unge indvandre føler sig overset og trådt på af for eksempel bedrestillede danskere og derfor i afmagt reagerer over for endnu dårligere stillede, i dette tilfælde grønlænderne. Det er en dominoeffekt: Hvis vi behandler nogen skidt, behandler de andre skidt, siger Preben Brandt.

Fra sit arbejde med københavnske hjemløse kender han til balladen mellem de socialt belastede grupper i samfundet, hvor især de marginaliserede eller mindre grupperinger gentagne gange ender som ofre:

Blandt de hjemløse er det ofte stofmisbrugere eller romaer, der står for skud. De ser anderledes ud, opfører sig højrøstet og til tider provokerende, og på den måde ender de som skydeskive for andres afmagt. De svage chikanerer simpelthen de endnu svagere.

I Århus mener Svend Kolte desuden, at den kulturelle og sociale kløft mellem muslimer og grønlændere pustede til Gellerupkonfliktens gløder.

Det er ikke nogen hemmelighed, at en del af grønlænderne fra Gellerup drikker mere end gennemsnittet, og det er meget svært foreneligt med muslimernes livssyn. Det er absolut ingen undskyldning for det hændte, men det hører med til historien. Derudover var der tale om et socialt belastet kvarter, hvor mange har svært ved at finde sig til rette, og balladen bunder også i manglende integration af de unge, der stod bag chikanen, siger Svend Kolte.

gehlert@kristeligt-dagblad.dk