Prøv avisen

Grønland splittet mellem råstoffer og kulturminder

"Det er desværre et generelt problem, at Grønlands rigdomme støder sammen, når der findes erhvervsmuligheder og arkæologiske interesser side om side," siger Pauline K. Knudsen, souschef på Nationalmuseet i Nuuk. -- Foto: Daniel Øhrstrøm.

Det grønlandske selvstyre er i "særlige tilfælde" parat til at ophæve fredninger, hvis det gavner samfundsudviklingen afgørende. Men det bekymrer Nationalmuseet i Nuuk. For råstoffer og arkæologiske skatte ligger ofte side om side i Grønland

Grønland er både rig på råstoffer og arkæologiske skatte. Men den store klippeøs politikere er i svære tilfælde pressede til at vælge mellem beskyttelsen af for eksempel fortidens fangstpladser og fremtidige arbejdspladser.

Og lovgivningen er allerede gjort parat til at kunne satse på det sidste. For i foråret gennemførte Selvstyret en ny lov, der i "særlige tilfælde" kan ophæve fredninger af arkæologiske områder, hvis det gavner samfundsudviklingen afgørende. Et af de første områder, som den nye lov kan komme til at påvirke, er omkring Grønlands største sø Tasersiaq. Det multinationale selskab ALCOA har nemlig udtrykt interesse for at bygge en aluminiumsfabrik ved søen, der i givet fald skulle skaffe energi til fabrikken gennem et vandkraftværk.

Projektet vil formentlig kunne skaffe Grønland hundredvis af arbejdspladser. Men det vil samtidig betyde, at Tasersiaq skal opdæmmes, så søen flyder over og ødelægger kysten, hvor der findes et unikt kulturlandskab med Inuits sommerfangstpladser. Og det ærgrer souschef på Nationalmuseet i Nuuk, Pauline K. Knudsen, der selv har ledet feltarbejdet ved Tasersiaq.

"Det er desværre et generelt problem, at Grønlands rigdomme støder sammen, når der findes erhvervsmuligheder og arkæologiske interesser side om side. Men det er virkelig uheldigt, at et så unikt område som Tasersiaq måske skal ødelægges," siger Pauline K. Knudsen.

Grønlands minister for kultur, forskning, undervisning og kirke, Mimi Karlsen, synes ikke, at der er nogen nemme løsninger på sagen. Og hun vil derfor ikke love at frede området.

"Lad os nu lige se, om projektet bliver til noget. Men lokalbefolkningen har selv givet udtryk for, at de ikke ville have, at muligheden skulle ødelægges for at skabe de arbejdspladser, som fiskeriet har tabt. Men vi må selvfølgelig sørge for at indsamle viden om fangstpladserne, så de historier ikke skal gå tabt," siger Mimi Karlsen.

Hun erkender dog, at det er svært at forene interessen fra både arkæologer og internationale energiselskaber:

"Det er et dilemma. På den ene side vil vi gerne sikre, at vores efterkommere får del i den viden om vores fælles fortid, som kulturarven skaber. Men på den anden side vil vi heller ikke stå i vejen for de muligheder, der findes i naturen for at skabe arbejdspladser, der kan sikre fremtiden for os, så det er en svær balance", siger Mimi Karlsen.

Ministeren var - som Pauline K. Knudsen - blandt deltagerne, da eksperter og embedsmænd fra hele Norden i sidste uge var samlet i Sydgrønland for at diskutere klima, natur og kultur. Konferencen, der blev afsluttet i weekenden, er et led i Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd. Og Kulturarvsstyrelsens direktør, Steen Hvass, der var vært for konferencen, mener, at det nordiske samarbejde kan styrke den grønlandske kulturarv:

"Placeringen for mødet i Narsarsuaq i Sydgrønland er ikke tilfældig. For Sydgrønland er også kandidat til Unescos verdensarvsliste, fordi området er spækket med fortidsminder fra Nordboernes ophold på den store klippeø fra Vikingetiden til midten af 1400-tallet. Men denne skat er samtidig både udfordret af store klimaforandringer og mineralforekomster, " siger Steen Hvass.

ohrstrom@kristeligt-dagblad.dk