I godt 9500 år har de danske farvande været hjem for den såkaldte Østersø-gråsæl, men i de seneste 100 år har gråsælen stort set været forsvundet fra Danmark som følge af jagt. De seneste år har man dog oplevet en genindvandring af gråsælen, men nu viser det sig, at det ikke er den helt samme gråsæl, der vender tilbage, som den, der forlod os.
Forskere fra Statens Naturhistoriske Museum og Aarhus Universitet har netop foretaget genetiske analyser af 100 år gamle sælkranier og af de genindvandrede sæler, og en sammenligning af disse resultater tyder på, at den nye sæl er en blanding af den gamle Østersø-gråsæl og en sælbestand fra Nordsøen.
”Vi har fået gråsælerne tilbage på en anden måde, end før de blev udryddet. Tidligere var Østersø-gråsælerne dominerende i Kattegat, men i dag holder de i højere grad til omkring Bornholm og Lolland-Falster, mens Nordsø-gråsælerne dominerer i Kattegat og i Vadehavet. Og noget tyder på, at de er begyndt at parre sig med hinanden, hvilket de ellers ikke har kunnet gøre siden den sene middelalder,” siger seniorforsker ved afdelingen for havpattedyrforskning på Aarhus Universitet Anders Galatius, som har medvirket i studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Molecular Ecology.
Når gråsælen ikke har været at finde i de danske farvande i de seneste 100 år, skyldes det, at jagten af dyret blev intensiveret i 1900-tallet. Gråsælen blev set som et skadedyr og en trussel mod fiskeriet, og for at udrydde sælen indførte man dusørjagt. Dét og senere års forurening, som gjorde størstedelen af hunnerne sterile, betød, at gråsælerne helt forsvandt i Danmark og i hele den sydlige del af Østersøen. Men nu er gråsælen tilbage, selvom det er svært at afgøre i hvor stort et omfang, fortæller Anders Galatius:
”Hvis du spørger fiskerne, vil de sikkert sige, at de er tilbage i dramatisk omfang. Men faktisk er der langt flere spættede sæler, cirka 18.000. Gråsælen bevæger sig meget, og det er svært at opgøre, præcis hvor mange der er. Men vi estimerer, at der er omkring 1000 på nuværende tidspunkt.”
Seniorforskeren forklarer, at selvom vi kan forvente flere gråsæler i de danske farvande i fremtiden, så yngler den sæltype i meget begrænset omfang. Dermed er seks nye gråsælunger det højeste antal, man har registreret på et år. Når han alligevel nævner fiskernes bekymring for gråsælens hjemkomst, er det, fordi det netop er et af de problemer, man kan støde på. Gråsælerne er meget aggressive over for fiskeredskaber, og de spiser fangsten.
Derfor prøver man i Danmark at regulere sælerne, som det hedder, når man lovligt skyder fredede dyr. Og det er i reguleringen, at de nye forskningsresultater kan vise sig nyttige:
”Vi skal vide, hvilken bestand sælerne tilhører, inden vi kan regulere dem. Men vi kan ikke se forskel på Østersø- og Nordsø-sælerne uden at lave genetiske prøver. Derfor er det nyttigt for os at vide, hvilke områder de opholder sig i,” fortæller Anders Galatius.
Hvis man gerne vil spotte en gråsæl, har man ifølge Anders Galatius de bedste muligheder på Anholt, Læsø, Christiansø ved Bornholm og på Rødsand syd for Lolland.