De første knap fire måneder af 2017 begav 43.000 flygtninge og migranter sig ud på den farefulde rejse over Middelhavet for at komme til Europa. Det er et markant fald i forhold til de første tre måneder af 2016, hvor godt 180.000 flygtninge og migranter krydsede Middelhavet. Det store samlede fald skyldes, at langt færre kommer til Grækenland, mens der kommer flere til Italien.
Den væsentligste forklaring på den mindskede trafik over det østlige Middelhav er ifølge flere migrationsforskere EU’s aftale med Tyrkiet, der blandt andet forpligter de tyrkiske myndigheder til at slå ned på menneskesmuglere, samt den skærpede kontrol med især EU’s grænser på Balkan. Men også grænsekontrollen i lande som Danmark, Tyskland og Østrig spiller en rolle, fordi den er med til at signalere, at flygtninge og migranter ikke er så velkomne.
Sådan lyder vurderingen fra Yves Pascouau, der er direktør for migration i tænketanken European Policy Centre i Belgien. Han peger på, at nedgangen i antallet af flygtninge og migranter især skyldes lukningen af grænser på Balkanruten og aftalen mellem Tyrkiet og EU.
”Det faktum, at EU’s medlemslande har indført grænsekontrol, spiller også en rolle. Hele ’pakken’ af ændringer er et signal til flygtninge og asylansøgere om, at det er meget vanskeligt at nå til Tyskland og Skandinavien på grund af kontrollerne. Denne information er blevet delt meget hurtigt gennem flygtningenes netværk og de sociale medier. Sidst, men ikke mindst, har regeringsledere i EU understøttet disse signaler ved at erklære, at det politiske mål er at begrænse indvandring til EU,” siger Yves Pascouau.
Dr.phil. Marcel Berlinghoff, der forsker i migration ved Osnabrück Universitet, er enig i, at Tyrkiet-aftalen og den skærpede grænsekontrol er de vigtigste forklaringer på det faldende antal asylansøgere i Europa.
”Tyrkiet-aftalen kombineret med den strengere grænsekontrol på Balkan betyder, at flere flygtninge og migranter nu vælger andre og undertiden langt farligere og dyrere ruter fra Libyen og Egypten til Italien.”
Marcel Berlinghoff peger også på, at asylansøgere ofte er velinformerede om de nye grænsekontroller. Til gengæld tvivler han på, at for eksempel grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland har nogen større indvirkning på antallet af migranter og flygtninge.
”Kontrollen øger selvfølgelig risikoen og omkostningerne ved migration og også fortjenesten for menneskesmuglere, men virkningerne af kontrol med de ydre grænser synes at være højere. Efter min opfattelse er intern grænsekontrol snarere symbolpolitik rettet mod ’den bekymrede offentlighed’ end et reelt forsøg på at hindre flygtninge og migration.”
Der bor godt fem millioner syriske flygtninge i Syriens nabolande, hvoraf 230.000 lever i flygtningelejre i Irak. Abduljabar Arab, der er ansat som børnebeskyttelsesofficer af Unicef i Irak, møder i sit arbejde mange syriske flygtningefamilier. Han fortæller, at hovedparten har hørt om den skærpede grænsebevogtning og EU’s aftale med Tyrkiet. Den viden rokker dog ikke ved, at mange vil forsøge at komme til Europa.
”De fleste har på satellit-tv set grupper af flygtninge, der blev kontrolleret ved den bulgarske grænse. De ved også, at det er blevet meget vanskeligere at komme til Europa, men de kender ikke detaljerne i grænsebevogtningen og aftalen med Tyrkiet. Mange familier forsøger stadig at sælge deres ejendom inde i Syrien, og jeg tror, at flere vil flygte, når vejret bliver bedre, for drømmen om at komme til Europa lever fortsat.”