Prøv avisen

Grænsebyggeri sætter nye rekorder

USA har i forvejen adskillige kilometer grænsehegn til landet mod syd. Men mens amerikanerne stadig venter på første spadestik til en rigtig mur, er andre lande i fuld gang med egne grænsebyggerier. Foto: Christian Torres/AP/Ritzau Foto

Mens Donald Trump har lovet at bygge en mur på grænsen til Mexico, er en række lande allerede i gang med store grænsebyggerier. Nogle steder virker grænsebarriererne som ønsket, mens effekten andre steder har været stik imod hensigten, vurderer eksperter

Det var ikke bare valgflæsk. USA skal have en mur til Mexico. I hvert fald ifølge Det Hvide Hus.

”Præsident Trump er forpligtet til at bygge en grænsemur med det formål at stoppe illegal indvandring, at stoppe banderne og volden og at forhindre narkotika i at flyde ind i vores samfund,” står der skrevet på det amerikanske præsidentembedes officielle hjemmeside.

USA har i forvejen adskillige kilometer grænsehegn til landet mod syd. Men mens amerikanerne stadig venter på første spadestik til en rigtig mur, er andre lande i fuld gang med egne grænsebyggerier. Mange europæiske grænser er senest blevet udstyret med hegn og pigtråd, og byggeriet er slet ikke slut.

Ungarn var i efteråret 2015 blandt de første stater, der rejste grænsehegn mod den seneste flygtninge- og migrantstrøm. Landet har derfor grænsehegn til Kroatien og Serbien, men er nu begyndt at forstærke grænsebarrieren til Serbien med byggeriet af et hegn mere.

Og i januar meddelte Litauens premierminister, at det baltiske land agter at bygge et grænsehegn til den russiske enklave Kaliningrad. Få uger senere færdiggjorde nabolandet Letland den første sektion af sit grænsehegn til Rusland.

Resten af verden kan også være med. Det viser en opgørelse, som professor Élisabeth Vallet har foretaget. Hun er leder af det geopolitiske forskningscenter ved Quebecs Universitet i canadiske Montreal, og ifølge opgørelsen er der indikationer på, at Indien vil bygge en grænsebarriere til Kina, Iran ved grænsen til Tyrkiet, Saudi-Arabien på grænsen til Oman og afrikanske Namibia mod Angola.

I så fald vil mindst 75 landegrænser blive udstyret med barrierer i større eller mindre omfang, viser opgørelsen. I forvejen er antallet af grænsebarrierer i verden, målt over de seneste 70 år, på et rekordhøjt niveau.

Forklaringen er enkel, vil nogle sige: Grænser virker.

En opgørelse fra EU’s grænseagentur, Frontex, konkluderer i hvert fald, at antallet af ”illegale grænseoverskridelser” på den såkaldte Balkanrute faldt med over 600.000 fra 2015 til 2016.

I denne periode blev der opført grænsebarrierer til både Ungarn, Slovenien, Kroatien og Makedonien. Og som Kristeligt Dagblad tidligere har kunnet fortælle, er strømmen af flygtninge og migranter til Grækenland faldet dramatisk, efter at EU med Tyrkiet-aftalen indførte, hvad man kan kalde en diplomatisk grænsebarriere til havs.

”Det er lykkedes at få lukket Vestbalkan-ruten, og det er ikke længere muligt for mange tusinde mennesker at komme illegalt igennem,” siger Ewa Moncure, der er talsperson for Frontex.

På vores breddegrader har flygtningestrømmen mest mærkbart ført til svensk grænsekontrol over for Danmark. Ifølge Joakim Ruist, der er migrationsforsker ved Göteborgs Universitet, er det et eksempel på, at skærpet kontrol kan betyde et fald i antallet af asylansøgere.

”Kontrollen blev indført tre måneder før Tyrkiets flygtningeaftale med EU, og den havde den umiddelbare effekt, at antallet af asylansøgere faldt. Jeg er personligt overrasket over, at så få asylansøgere kommer til Sverige. Det kan blandt andet hænge sammen med, at Sverige på grund af kontrollen betragtes som mindre venligt over for flygtninge end tidligere. Den meget intense grænsebevogtning af de spanske enklaver Melilla og Ceuta i Marokko har også haft effekt, men det er svært at generalisere. Det afhænger af den konkrete situation,” siger Joakim Ruist.

I USA handler byggeriplanerne også om at kontrollere indvandringen. Og muren er en god idé, lød det i januar på det sociale medie Twitter fra den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu:

”Jeg byggede en mur langs Israels sydlige grænse. Det stoppede al illegal immigration. Stor succes.”

Ifølge en amerikansk senatsrapport blev antallet af illegale grænseoverskridelser ved Israels grænse til Egypten da også reduceret med 99 procent fra 2011 til 2016. Alligevel advarer grænseforskere mod at tro, at hegn og mure er nøglen til beskyttelse.

Donald Trump vil bekæmpe vold, narko og bander, men ”undersøgelser har vist, at barriererne ikke påvirker ulovlig handel”, siger grænseantropologen Antonio de Lauri fra Chr. Michelsen Institute i norske Bergen. Ja, faktisk har grænsebarrierer ”en tendens til at forværre sikkerheden i grænseområderne”, siger Élisabeth Vallet fra universitetet i Montreal.

Hun redigerede sidste år bogen “Borders, Fences and Walls: State of Insecurity?”. Heri redegjorde politologen Sergey Golunov for, at USA’s hidtidige grænsebyggeri kan have haft den stik modsatte effekt af hensigten. USA begyndte at rejse grænsehegnet til Mexico i 1993, og fra 1995 til 2004 blev antallet af længerevarende, illegale ophold i USA næsten tredoblet.

”Den dramatiske stigning kan forklares med, at mange indvandrere i stedet for at vende hjem efter endt, midlertidigt arbejde nu foretrak at opholde sig i USA for at undgå risikoen ved gentagende, ulovlige grænseoverskridelser,” skriver Sergey Golunov i bogen.

Han vurderer desuden, at grænselukningerne var til gavn for menneskesmuglere og mexicanske kriminelle. Både flertallet af de mennesker, der ønskede at rejse illegalt ind på amerikansk territorium, og latinamerikanske narkohandlere var nemlig ”i stigende grad afhængige af professionelles hjælp til at finde sårbarheder i USA grænsebeskyttelsessystem”, skriver Sergey Golunov.

Ifølge forskningsinstituttet Pew Research Center er antallet af illegale mexicanske immigranter i USA dog faldet med over en million siden 2007. Men undersøgelsen viser samtidig, at USA deporterer flere immigranter i dag end i midten af 2000’erne.

Generelt kalder Élisabeth Vallet grænsebarrierer for “PR mere end noget andet”. Israels sikkerhedsmur blev legitimeret som et forsvar mod palæstinensiske selvmordsangreb, men muren løser ikke det bagvedliggende problem og har forsinket fredsprocessen og ledt til nye terroriststrategier, mener hun.

Derimod kan politikere høste opbakning på opførelsen af grænsebarrierer, mener Élisabeth Vallet.