Grænsekontrol er allerede skærpet i Danmark

I marts vedtog Folketinget ændringer af udlændingeloven, der skærper grænsekontrollen. Derfor er der et begrænset råderum for yderligere stramninger, mener eksperter

Grænsekontrollen blev skærpet allerede i marts, hvor et bredt flertal i Folketinget vedtog en ændring af udlændingeloven. Arkivfoto
Grænsekontrollen blev skærpet allerede i marts, hvor et bredt flertal i Folketinget vedtog en ændring af udlændingeloven. Arkivfoto.

Forhandlingerne om regeringsgrundlaget er i fuld gang mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Dansk Folkeparti.

Med sig til forhandlingsbordet har DF's partileder Kristian Thulesen Dahl fire ufravigelige krav, heriblandt en øget grænsekontrol.

Men grænsekontrollen blev skærpet allerede i marts, hvor et bredt flertal i Folketinget vedtog en ændring af udlændingeloven.

Lovændringen trådte i kraft den 15. maj og giver blandt andet politiet mulighed for præventivt at standse personer i biler, i tog og i lufthavne og kontrollere deres identitet, nationalitet og opholdsret.

Ifølge bekendtgørelsen må politiet foretage kontrol, uden at der på forhånd foreligger en mistanke om noget ulovligt.

Lignende foranstaltninger er allerede vedtaget i Holland, som fik blåstemplet modellen i 2012 af EU-Domstolen.

”Man er gået meget langt i retning af den model, man har i Holland med ændringen af udlændingeloven. Man har præciseret, at politiet må tjekke det berettigede grundlag for ophold 20 kilometer fra grænsen, uden der at der i øvrigt er grund til mistanke.

Så det er i virkeligheden meget vidtgående ændringer, man har lavet allerede,” siger Gerd Battrup, lektor ved Institut for Grænseregionsforskning på Syddansk Universitet.

Det står endnu uklart, hvordan Dansk Folkeparti konkret vil skærpe grænsekontrollen, men ifølge gruppeformand Peter Skaarup vil man lave en aftale, der minder om den, partiet indgik med Løkke i 2011.

”Vi vil i store træk have det, som vi aftalte med VK-regeringen sidst. Det er ikke noget med rød-hvide grænsebomme,” udtalte gruppe-formanden til Morgenavisen Jyllands-Posten i søndags.

Tilbage i 2011 mødte Danmarks gennemførelse af grænsekontrol massiv kritik fra EU, der mente, at kontrollen blandt andet stred mod Schengen-aftalen.

Det vil en lignende aftale også gøre denne gang, og EU-Kommissionen vil formentligt handle skarpt på en sådan skærpelse, vurderer Gerd Battrup.

”Det vil undre mig meget, hvis Kommissionen ikke handler meget skarpt mod Danmark, hvis de indgår en aftale som den i 2011.

Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet hviler på et almindeligt mellemfolkeligt samarbejde og ikke på Danmarks EU-medlemskab. Derfor vil det være rimelig nemt at kyle Danmark ud af samarbejdet,” siger Gerd Battrup.

Siden 1990 har Danmark været en del af Schengen-aftalen, der sikrer ”afskaffelse af personkontrol ved de indre grænser”.

Stramningen af udlændingeloven betyder derfor, at Dansk Folkeparti har begrænsede muligheder for at øge grænsekontrollen yderligere, hvis Danmark skal holde sig indenfor samarbejdet.

”Der kan være mange synspunkter om, hvad man kan under Schengen-samarbejdet. Men det eneste, man kan sige sikkert, er, at udgangspunktet er fri grænseovergang uden kontrol.

Det er jo det klare grundlag for samarbejdet. Spørgsmålet er, hvor meget Schengen vil blande sig i symboler,” siger Peter Pagh, forsker i EU-ret og professor ved Københavns Universitet.

Flere steder i Venstres bagland håber man ikke, at grænsekontrollen skærpes yderligere.

Aabenraas borgmester Thomas Andresen fortæller, at kommunen har kæmpet for, at man skal kunne krydse grænsen frit.

”Som grænsekommune er det et problem, hvis det bliver sådan, at man hver morgen skal stå og kigge folk i øjnene, som kører ind over grænsen, for at vurdere, om de muligvis har et unødigt ærinde,” siger han.