Grænsekontrol giver erhvervslivet få gener

Den midlertidige kontrol blev indført den 4. januar som en reaktion på de store flygtningestrømme i Europa, hvoraf mange havde Sverige som endemål. Foto: Nils Meilvang / Scanpix Denmark

Den midlertidige grænsekontrol har langtfra givet danske virksomheder de problemer, der blev advaret om, bortset fra at togpendlere til Sverige fortsat har markant længere rejsetid. Står det til Dansk Folkeparti skal grænsekontrollen dog strammes endnu mere

Skal den midlertidige grænsekontrol forlænges med et halvt år, eller skal den ligefrem gøres permanent?

Mens regeringen arbejder på det første, kræver Dansk Folkeparti det sidste i de svære forhandlinger om finansloven for 2017 og om 2025-helhedsplanen.

Den midlertidige kontrol blev indført den 4. januar som en reaktion på de store flygtningestrømme i Europa, hvoraf mange havde Sverige som endemål.

Et ofte fremsat argument mod grænsekontrol har været, at den både generer erhvervslivet, ikke mindst transporterhvervet, og at den bliver meget dyr for samfundet.

Den midlertidige grænsekontrol er dog blevet håndteret så smidigt af myndighederne, at det indtil nu ikke har givet erhvervslivet de store udfordringer. Det fastslår branchedirektør for transportområdet i Dansk Industri Michael Svane.

”Nøglen til, at vi ikke har oplevet de helt store gener, er den måde, grænsekontrollen er blevet administreret på. Bortset fra kontrollen af togrejsende mellem København og Malmø har det været stikprøver, men dem har vi jo også haft, før vi fik den midlertidige grænsekontrol,” siger Michael Svane.

Med undtagelse af vinter-ferien og nogle enkelte uger i sommerferien har der stort set ikke været køproblemer ved den dansk-tyske grænse, og på sejlruten mellem Helsingør og Helsingborg har HH Ferries sikret, at trafikken har kunnet afvikles uden store forsinkelser, fremhæver han.

Den eneste alvorlige konsekvens af grænsekontrollen er de forsinkelser, togpassagerer mellem København og Malmø i Sverige oplever, fordi alle passagerer mod Sverige skal stå af toget i Københavns Lufthavn i Kastrup for at vise pas eller kørekort.

Det forlænger den officielle rejsetid mellem de to byer med mellem 20 og 40 minutter hver dag, og skal man videre med et andet tog i Sverige, kan den samlede forsinkelse blive endnu længere, oplyser direktør Johan Wessman fra det dansk-svenske videns- center Øresundsinstituttet i Malmø.

Forsinkelserne skyldes , at der kører færre tog til og fra Sverige end tidligere, at alle passagerer skal skifte tog, og at passagererne bliver kontrolleret to gange, både i Københavns Lufthavn og på Hyllie Station i Malmø.

Ifølge Johan Wessman er det svært at beregne de samlede økonomiske omkostninger ved grænsekontrollen, og flere tænketanke og erhvervsorganisationer som Kraka, Cepos og Det Sydsvenske Handelskammer har gjort forsøget.

De er nået frem til omkostninger på alt fra 50 millioner danske kroner til 1,5 milliarder svenske kroner årligt.

”Det er forholdsvis enkelt at beregne værdien af, at man mister 6600 timer om dagen på ekstra rejsetid,” siger han.

De tabte timer har instituttet beregnet til en værdi af 300 millioner svenske kroner årligt.

”Det er sværere at beregne de mere langsigtede effekter for arbejdsmarkedet, turismen og grænsehandlen. Foreløbig har vi ikke kunnet se nogen større påvirkning af turismen, og den største pris betaler de togrejsende, som pendler mellem Sverige og Danmark,” siger Johan Wessman.

Et studie fra Den Kongelige Tekniske Højskole i Stockholm har for nylig beskrevet konsekvenserne af den længere rejsetid for 900 pendlere, og unge, kort uddannede og kvinder rammes i højere grad af forsinkelserne end andre.

De lidt ældre og bedre uddannede i højere stillinger har typisk kunnet vælge at tage bilen i stedet for toget til arbejde. Den løsning har mange tilsyneladende valgt, i hvert fald viser den seneste statistik fra Skånetrafikken, at antallet af togrejsende mellem Sverige og Danmark er faldet med 15 procent i første halvår af 2016.

Årsagen til, at de togrejsende rammes særlig hårdt, bunder i, at Sverige har indført et såkaldt transportøransvar. Det betyder, at transportører får ansvaret for at sikre, at rejsende har den fornødne legitimation og visum til at kunne komme ind i landet. I modsat fald risikerer transportørerne en straf. Derfor skal alle rejsende i dag vise billedlegitimation for at kunne rejse ind i Sverige.

Danmark har principielt en tilsvarende mulighed, men transportøransvaret for tog, busser og færger træder kun i kraft, hvis der er en alvorlig trussel mod Danmark, for eksempel som følge af, at kontrollen af EU’s ydre grænser ikke fungerer.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, mener, at regeringen skal bruge det transportøransvar, loven giver mulighed for, og desuden vil partiet have en permanent og systematisk kontrol af grænsen.

”Der skal være videoovervågning og nummerpladescannere ved alle grænseovergange, og de skal være bemandet permanent, så man kan stoppe biler, når det er nødvendigt. Men vi forestiller os ikke, at man skal stoppe samtlige biler,” siger han.

At Danmark overhovedet kan kontrollere sine grænser, er gjort muligt ved midlertidige tilladelser fra EU, foreløbig frem til november måned. Herefter vil regeringen forsøge at få lov til at fortsætte kontrollen yderligere et halvt år.

Michael Svane fra Dansk Industri mener, at udfordringerne ved at have åbne grænser bør løses inden for Schengen-samarbejdet i EU.

”Vi anerkender, at der er et stærkt pres på landegrænserne, som politikerne er nødt til at forholde sig til. Men jo mere permanente, løsningerne bliver, jo stærkere er vores bekymring. Permanente kontrolordninger vil alt andet lige blive tilrettelagt på en anden måde end den midlertidige kontrol. Gevinsten ved de åbne grænser har været ganske stor, og jo mere permanent kontrollen bliver, jo mere negativt for erhvervslivet,” siger Michael Svane.