Prøv avisen

Grænsekontrol kan være midlertidig i årevis

Meget tyder på, at der fortsat vil blive stikprøvekontrol ved grænseovergangene i Padborg (billedet) og Kruså eller ved færgelejerne i Gedser og Rødbyhavn, når vi går ind i juletiden. Begrundelsen skal blot være en anden end presset fra flygtninge og migranter. – Foto: Tycho Gregers/ritzau

Danmarks grænsekontrol kan formentlig fortsætte efter november med godkendelse fra EU-Kommissionen, hvis kontrollen kan begrundes i risikoen for terrorisme. I øjeblikket bliver et tocifret antal personer hver uge nægtet indrejse i Danmark som følge af grænsekontrollen

Til november skal den danske grænsekontrol formelt og efter planen udfases. Men meget tyder på, at der fortsat vil blive udført stikprøvekontrol ved grænseovergangene i sønderjyske Padborg og Kruså eller ved færgelejerne i Gedser og Rødbyhavn, når vi går ind i juletiden.

Grænsekontrollen betød i sidste uge stikprøvetjek af 53.794 personer, der ville krydse ind i Danmark. De allerfleste blev vinket ind og fik lov til at entrere dansk jord. Men 32 personer fik nej til at rejse ind i Danmark, og en enkelt blev endda sigtet for menneskesmugling, viser en opgørelse på Rigspolitiets hjemmeside.

Nu ventes EU-Kommissionen at give grønt lys for, at danske grænsekontrollanter fortsat kan vinke indrejsende personer ind i landet og holde andre ude. Begrundelsen for fortsat grænsekontrol skal dog være en anden end presset fra den flygtninge- og migrationsstrøm, som EU-Kommissionen nu finder under kontrol.

Til Morgenavisen Jyllands-Posten udtaler talsmand for EU-Kommissionen Natasha Bertaud, at hvor Danmark ikke længere kan forlænge grænsekontrollen med flygtningestrømmen som begrundelse, ”har medlemslandene mulighed for midlertidigt at genindføre grænsekontrol i tilfælde af en anden alvorlig trussel mod sikkerhed eller den offentlige orden”.

I Frankrig har man for eksempel begrundet bevogtningen af sine frontières med truslen fra terrorisme. De enkelte EU-medlemsstater har nemlig selv ansvar for deres egen, indre sikkerhed.

”Det betyder, at terrortruslen mod for eksempel Danmark er Danmarks ansvar, og det må Kommissionen ikke blande sig i. De ydre grænser er EU’s ansvar, og det, man gjorde, dengang man etablerede grænsekontrollen, var at sige, at vi er migrationspresset af en karakter, der gør, at vi har en trussel mod den indre sikkerhed,” siger lektor og ekspert i EU-ret Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen fra Syddansk Universitet.

Hvor Kommissionen tidligere har sagt god for grænsekontrollen, fordi flygtningekrisen udgjorde ”en ekstraordinær situation”, er migrationspresset nu faldet så kraftigt, så ”det kan Kommissionen ikke længere gøre med god samvittighed”, siger han.

I stedet siger EU-Kommissionen til medlemsstaterne, at ”I kan få lov til at opretholde de her midlertidige grænsekontroller i seks måneder ad gangen, indtil vi har fået gennemført nogle regler, der passer til virkeligheden”, vurderer Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Jurist Nadja Schou Lauridsen, der er analytiker i tænketanken Europa, peger på, at der i EU-Kommissionen er en voksende erkendelse af, at en række EU-medlemslande ønsker grænsekontrol.

”Kommissionen lægger op til, at grænsekontrollen vil kunne indføres i længere perioder end i dag, men spørgsmålet er, hvor længe Kommissionen vil acceptere dansk grænsekontrol på dette grundlag,” siger Nadja Schou Lauridsen og uddyber, at Danmark ”skal kunne vise over for Kommissionen, at grænsekontrollen er nødvendig for at imødegå en trussel mod sikkerheden i Danmark”.

”Og der må ikke være andre lige så gode værktøjer, der kan bruges,” siger hun.

Tænketanken Europa, der i debatten har været en ivrig stemme mod grænsekontrol, mener, at det er vanskeligt at sige noget entydigt om effekten af grænsebetjente. I 2015, året, før Danmark indførte grænsekontrol, blev der rejst 437 sigtelser om menneskesmugling, mens der efter indførelsen af grænsekontrol i januar 2016 og frem til august i år blev rejst 331 sigtelser for menneskesmugling.

Nadja Schou Lauridsen understreger dog, at tallene er svære at sammenligne, fordi antallet af sigtelser ikke siger noget om den reelle tilstedeværelse af menneskesmuglere.

Gerd Battrup, lektor ved Institut for grænseforskning ved Syddansk Universitet i Sønderborg, tvivler på, at EU-Kommissionen vil give grønt lys til, at Danmark fortsætter grænsekontrollen i flere år frem.

For, siger hun, ”lande som Grækenland, Italien, Rumænien og Spanien vil formentlig modsætte sig en nordeuropæisk grænsekontrol, blandt andet fordi de er trætte af, at det ikke er lykkedes EU at gennemføre en fælles fordeling af flygtninge”.

Samtidig kan EU-Kommissionen meget vel tænkes at sætte spørgsmålstegn ved, om terrortruslen kan begrunde en fortsat grænsekontrol. Gerd Battrup henviser til, at eksempelvis de seneste terrorangreb i Norden ikke er begået af mennesker, der har krydset grænserne inden for kort tid, men af afviste asylansøgere. Kommissionen har tidligere foreslået øget overvågning og netop ikke grænsekontrol som middel til at bekæmpe terrorisme.

Ifølge lektor Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen er det dog ”suverænt den nationale, danske regering, der har beføjelsen til at vurdere, om der er en trussel (fra terrorisme, red.), og hvornår den trussel har en karakter, der gør, at man for eksempel skal have grænsekontrol”.

Den danske udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), glæder sig over EU-Kommissionens melding i spørgsmålet om grænsekontrol. Hun understreger, at hun ikke har set det endelige udspil, ”så jeg kan først tage stilling til det, når jeg ser det”.

”Men jeg ser ikke for mig, at vi kommer til at ophæve grænsekontrollen sådan lige med det samme og i hvert fald ikke pr. 12. november, hvor den nuværende grænsekontrol udløber,” siger Inger Støjberg.

Og det er uanset om migrationspresset er i bund, og man i så fald skal begrunde det i truslen fra terror?

”Der er stadigvæk et stort pres på Europas grænser, samtidig med at der stadig er mange uregistrerede flygtninge og migranter i Europa. Derudover er der den generelle terrortrussel i Europa og Danmark,” siger Inger Støjberg, der ikke vil tage stilling til, hvad der konkret skal til, før grænsekontrollen kan begrundes i terrortruslen.

Ifølge Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen bliver en grænsekontrol begrundet i truslen fra terrorisme svær at ophæve igen. I teorien kan grænsekontrollen blive permanent, ”man skal bare kalde den permanente grænsekontrol for midlertidig grænsekontrol,” siger han:

”Man har fået en grænsekontrol, der minder lidt om en ballon. Alt efter hvor alvorlig truslen er, kan man blæse mere eller mindre luft i ballonen og gøre den større eller mindre. Når vi er en periode, hvor der er et højt trusselsniveau, kan man etablere en mere omfattende grænsekontrol, og kommer vi ind i en periode med en mindre terrortrussel, kan man drosle ned. Om man så nogensinde vil komme så langt ned, så grænsekontrollen helt fjernes, det er jo en vurdering, som regeringen må tage ud fra de efterretninger, den får, om de konkrete trusler mod Danmark.”