Grænsekontrol og corona har bremset flugten over Middelhavet

Fem år efter at en million flygtninge ukontrolleret rejste ind i Europa, kommer der langt færre migranter ind i EU. Prisen for de lukkede grænser har været høj rent moralsk, for grænsevagter udsætter migranter i blandt andet Libyen for grove overgreb, siger migrationsforskere

En stabel redningsveste fotograferet på den græske ø Lesbos under flygtningekrisen i efteråret 2015. De seneste fem år er antallet af flygtninge og migranter, der krydser Middelhavet, faldet som følge af styrket grænsekontrol og aftaler med blandt andet Libyen og Tyrkiet. – Foto: Zoltan Balogh/Epa/Ritzau Scanpix.
En stabel redningsveste fotograferet på den græske ø Lesbos under flygtningekrisen i efteråret 2015. De seneste fem år er antallet af flygtninge og migranter, der krydser Middelhavet, faldet som følge af styrket grænsekontrol og aftaler med blandt andet Libyen og Tyrkiet. – Foto: Zoltan Balogh/Epa/Ritzau Scanpix.

I 2015 flygtede en million migranter over Middelhavet, og store menneskemasser krydsede grænser, gik på motorveje og ankom til banegårde uden pas og visum. Fem år efter den store flygtningekrise er det lykkedes at mindske den illegale migration. I årets første syv en halv måned kom godt 41.000 illegale migranter ind i Europa, ifølge FN’s flygtningeorganisation UNHCR. Det markante fald i antallet af migranter og flygtninge skyldes ifølge flere migrationsforskere først og fremmest styrket grænsekontrol i landene langs Middelhavet og grænsehegn på Balkan, samt at EU har betalt Tyrkiet og Libyen samt flere afrikanske lande som Niger, Senegal og Mali for at holde migranterne ude af Europa. Desuden har corona bremset migrationen. For eksempel har Italien, Grækenland og Malta under coronakrisen erklæret deres egne havne for usikre og dermed forhindret, at migranter kunne gå i land og søge asyl.

Hans Lucht, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, fremhæver, at det lave antal flygtninge og migranter blandt andet hænger sammen med, at EU har haft held med at engagere tredjelande som Libyen i at holde flygtninge ude.

”EU udstyrer den libyske flåde med træning og materiel, så libyerne kan opsnappe flygtninge inden for Libyens grænser. På den måde undgår man at komme i konflikt med konventioner om beskyttelse af flygtninge, der ankommer til EU. Men det er også en aftale, som udfordrer Europas selvforståelse og respekten for menneskerettigheder, for kan vi retfærdiggøre, at vores velstand og sikkerhed er baseret på den veldokumenterede vold og tortur af migranter i de libyske fængsler? I øjeblikket kommer få migranter over, men det er ikke urealistisk, at antallet af flygtninge og migranter vil stige. Jeg tror dog ikke, at vi kommer ikke tilbage til en situation som i 2015. Dertil er grænserne i Sydeuropa og på Balkan for lukkede,” siger Hans Lucht.

Adjunkt ved Aalborg Universitet, Martin Lemberg-Pedersen, der i øjeblikket er i Tyrkiet i forbindelse med et forskningsprojekt blandt syriske flygtninge, peger også på, at Europa har betalt en høj pris rent moralsk for de lukkede grænser.

”I forhold til 2015 har politikere i Danmark og det øvrige EU ønsket at bremse flygtningestrømmen for nærmest enhver pris. Prisen er blandt andet brutale fængslinger af migranter i Libyen. Samtidig skraber næsten fem millioner syrere sig igennem i Tyrkiet og Libanon, hvor økonomien er stærkt forværret under corona. Flugtruterne er blevet langt farligere både på Middelhavet og på ruten gennem Afrika,” siger Martin Lemberg-Pedersen.

Han henviser til, at mindst 19.000 migranter er druknet i Middelhavet siden 2015. Samtidig vurderer Den Internationale Organisation for Migration, at mere end tre gange så mange migranter dør på vej gennem Afrika som på Middelhavet.

Vicki Squire, der er professor i international politik ved Warwick Universitet i England, har netop udgivet en bog på forlaget Cambridge University Press, hvis titel på dansk kan oversættes til ”Den Europæiske Migrationskrise. Død ved grænsen og menneskelig værdighed”. I bogen retter hun en hård kritik mod EU’s flygtningepolitik.

”De seneste år har der været en samordnet indsats for at forhindre flygtninges ankomst i EU. På den centrale middelhavsrute har indsatsen betydet, at EU’s myndigheder har ignoreret både i havsnød og bådes anløb. Der er et pres fra EU i Niger og andre stater for at standse migrationen, mens der også er flere tilfælde af vold og forsøg på at trænge flygtninge tilbage på den østlige rute gennem Tyrkiet. Forsøget på at reducere antallet af flygtninge i EU er udtryk for en brutal situation med stadig mere vold mod mennesker, der søger i sikkerhed,” skriver Vicki Squire i en uddybende mail til Kristeligt Dagblad.

Tidligere generalsekretær og nuværende ærespræsident i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, fremhæver, at de seneste fem års indsats for at begrænse tilstrømningen af flygtninge og migranter er, hvad europæiske politikere har ønsket.

”Men at kalde udviklingen en succes ville være forkert. Antallet af flygtninge globalt er steget konstant siden 2015 og er nu oppe på 80 millioner. I forhold til at beskytte flygtninge har udviklingen de seneste fem år været en fiasko, fordi færre opnår beskyttelse. Det er ikke længere på Middelhavet, at hovedparten af flygtninge og migranter omkommer, men under helt umenneskelige forhold i den afrikanske ørken. Hvad enten det drejer sig om flygtninge eller migranter, er der dog tale om mennesker, som ikke bør udsættes for overgreb og menneskehandel,” siger Andreas Kamm.

Han henviser til, at der i 2015 blev indgået internationale aftaler, der blandt andet skulle styrke indsatsen for flygtninge i nærområderne.

”Det er en helt rigtig tankegang, men hvis flygtninge skal have en økonomisk fremtid i nærområder og ikke blot leve afsondret i flygtningelejre, kræver det en økonomisk indsats i en helt anden skala end den nuværende,” siger Andreas Kamm.

Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Morten Løkkegaard, mener, at den skærpede grænsebevogtning har været et helt nødvendigt skridt.

”Det er en forudsætning for, at vi kan begynde at føre en fælles asylpolitik i EU. I den forstand er det en succes, at så få kommer til Europa,” siger Morten Løkkegaard og henviser til, at en af Venstres mærkesager er en grænsepatrulje på 10.000 mand, som skal beskytte EU’s ydre og indre grænser.

Morten Løkkegaard medgiver, at det er ulykkeligt, når migranter behandles umenneskeligt i libyske fængsler.

”Selvfølgelig er det ikke i orden, og selvfølgelig skal det forbedres. Det er bare et ægte dilemma. Det er ikke en diskussion om, hvorvidt vi billiger et libysk regime, for det gør vi ikke. Hvis man kritiserer aftalen med Libyen, så må man også skitsere et alternativ. Hvad vil man så gøre for at undgå, at millioner af mennesker strømmer ind i Europa og skaber en kaotisk situation. Som politikere kan vi ikke bare anskue tingene ud fra en moralsk synsvinkel. Vi har en politisk opgave i forhold til at finde ud af, hvordan Europa kan fungere på den lange bane, og derfor er det nødvendigt at finde en fornuftig balance i forhold til indvandringen,” siger Morten Løkkegaard.