Grænsekontrol udfordrer forestillingen om Øresundsregion og grænseland

Trods pendlerbesvær og politiudgifter har grænsekontrollen til Danmark og Sverige ikke udhulet den økonomiske vækst. Den alvorligste konsekvens er, at kontrollerne udfordrer hele idéen om regionalt fællesskab på tværs af grænser, siger kritikere

Snart halvandet år efter, at Danmark og Sverige indførte grænsekontrol, kritiserer erhvervsfolk og politikere i både Øresundsregionen og grænselandet mellem Danmark og Tyskland kontrollen for at ødelægge idéen om, at nordiske borgere og danskere og tyskere uhindret kan krydse grænser.
Snart halvandet år efter, at Danmark og Sverige indførte grænsekontrol, kritiserer erhvervsfolk og politikere i både Øresundsregionen og grænselandet mellem Danmark og Tyskland kontrollen for at ødelægge idéen om, at nordiske borgere og danskere og tyskere uhindret kan krydse grænser. . Foto: Jens Dresling/Ritzau Foto.

I ni år har den 48-årige afdelingskoordinator Pia Ukkonen taget turen fra Lund i Skåne til København for at arbejde. Men efter sommerferien er det slut. Pia Ukkonen har sagt sit job i Nordisk Ministerråd op, fordi hun ikke orker grænsekontrollen og de hyppige forsinkelser på den dansk-svenske togstrækning.

”Det er ærgerligt, for jeg elsker mit job. Men kontrollen og den upålidelige togdrift betyder, at jeg aldrig ved, hvor lang tid rejsen tager. Om eftermiddagen skal jeg lægge en halv time til rejsetiden, fordi jeg skal skifte tog på grund af kontrollen. Det er sørgeligt, at man opretter en grænse i en region, hvor svenskere og danskere er vant til at rejse over Sundet. Men der bygges grænser mange andre steder i Europa i disse år,” siger Pia Ukkonen.

Snart halvandet år efter, at Danmark og Sverige indførte grænsekontrol, kritiserer erhvervsfolk og politikere i både Øresundsregionen og grænselandet mellem Danmark og Tyskland kontrollen for at ødelægge idéen om, at nordiske borgere og danskere og tyskere uhindret kan krydse grænser.

”Pludselig opstår der en grænse, som ikke har været synlig i 50 år. Før grænsekontrollen blev indført, tænkte ingen pendlere over, at der var en grænse til Sverige. Jo længere tid kontrollen varer, desto mere vil det gå ud over den fælles forståelse af, at Øresundsregionen er ét område og ikke to lande,” siger Michael Ran-dropp, der er formand for pendlerklubben Kystbanen.

Grænsekontrollen i Øresundstogene har nemlig især ramt togpendlerne. Antallet af togrejsende er faldet med 12 procent det seneste år, mens antallet af biler over Øresundsbroen, hvor kontrollen går hurtigere, er vokset med fem procent.

En undersøgelse fra videncentret Øresundsinstituttet viser, at rejsetiden mellem Malmø og Storkøbenhavn er forlænget fra 35 minutter til mellem 52 og 72 minutter, alt efter hvor i hovedstaden togrejsen går hen. I denne uge blev rejsetiden fra København H til Malmø C dog reduceret grundet hyppigere afgangstider, og for nylig indgik Sverige og Danmark en aftale om, at id-kontrollen inden længe kan flyttes om bord på togene.

Det løser ifølge pendlerklubben Kystbanen ikke alle problemer, men ventes at gøre rejsetiden kortere.

Id-kontrollen i togene gav i 2016 DSB ekstraudgifter på 70 millioner kroner, ligesom politiet i 2016 brugte godt 200 millioner kroner på grænsekontrol. Hos HH-Ferries, der har færgedrift mellem Helsingør og Helsingborg, har omkostningerne til id-kontrollen ligget på cirka to millioner svenske kroner om måneden. Direktør Henrik Rørbæk glæder sig dog over udsigten til, at den svenske stat nu vil yde kompensation for omkostningerne.

Til gengæld har frygten for, at id-kontrollen skulle forhindre vækst i Øresundsregionen foreløbig ikke holdt stik.

”Der er vækst på begge sider af sundet i øjeblikket. Øresundsregionen er kraftfuld, og vi ved ikke, om væksten ville være højere uden kontrollen,” siger direktør for Øresundsinstituttet Johan Wessman.

Han fremhæver det ”imagemæssige tilbageslag” for Øresundsregionen, som den indtil videre alvorligste konsekvens.

Samme pointer har regionsrådsformand i Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S), der kalder den nordiske pasunion for ”en rigtig stærk tradition”, som nu ”er blevet sat massivt under pres”.

”Kontrollen bør afskaffes,” siger Sophie Hæstorp-Andersen, som også er næstformand for bestyrelsen i Greater Copenhagen, et råd, der arbejder på at fremme erhvervssamarbejde på tværs af Øresund.

Samme dag, som Sverige indførte det såkaldte transportøransvar, indførte Danmark stikprøvekontrol på grænseovergange fra Tyskland.

Ifølge lektor Gerd Battrup fra institut for grænseforskning ved Syddansk Universitet har kontrollen ved den dansk-tyske grænse dog kun givet tre-fem minutters ekstra rejsetid på hverdage. Samtidig er der, efter at kontrollen blev indført i 2016, sket en betydelig vækst i antallet af arbejdspendlere på begge sider af den dansk-tyske grænse.

”Modstanden mod kontrollen i grænselandet skyldes nok især, at den rammer idéen om en samlet grænseregion,” siger Gerd Battrup.

Formanden for Sydslesvigsk Forening, Jon Hardon Hansen, mener, at ”livet henover grænsen foreløbig ikke har taget skade”.

”Det regionale samarbejde mellem Region Syddanmark og delstaten Slesvig-Holsten fortsætter med uformindsket styrke. Men Danmark har lidt et imagetab blandt nogle. Jeg har mødt tyskere, der siger, at de ikke vil holde ferie i Danmark på grund af grænsekontrollen,” siger Jon Hardon Hansen.

En af de dansk-tyske grænsekontrols markante kritikere er afgående justits-, kultur-og europaminister i delstaten Slesvig-Holsten Anke Spoorendonk fra det danske mindretalsparti SSW:

”I hverdagen lever vi med grænsekontrollen, og konsekvenserne kunne have været værre. Når det er sagt, så skader kontrollen hele billedet grænselandet som en region. Når vi skal tiltrække arbejdskraft eller samarbejde med universiteter udefra, så er kontrollen et dårligt budskab,” siger Anke Spoorendonk, som i lighed med flere sønderjyske borgmestre ønsker kontrollen afskaffet.

Bjarke Møller fra tænketanken Europa betegner den nuværende stikprøvekontrol i Sverige og på grænsen til Tyskland som symbolpolitik.

”Økonomisk er det skadeligt, at vi skal bruge, hvad der svarer til budgettet for en politikreds om året, på at bevogte grænserne,” siger Bjarke Møller.

Når der det seneste år er kommet markant færre asylansøgere til Danmark, skyldes det ifølge Bjarke Møller først og fremmest EU’s aftale med Tyrkiet.

”Det holder ikke, at landene hver især laver grænsekontrol som en slags patchwork. Det er med til at undergrave den fri bevægelighed i EU. Hvis kontrollen opretholdes, vil det på lang sigt få alvorlige økonomiske konsekvenser. Det giver langt mere sikkerhed for borgerne, at vi har adgang til Schengen-samarbejdets databaser, end at Danmark har en paskontrol i Kruså,” siger Bjarke Møller.

Regeringen er ikke enig i kritikken. Efter at en afvist asylansøger begik et terrorangreb den 7. april i Stockholm, erklærede integrationsminister Inger Støjberg (V) sig parat til også på dansk side at indføre grænsekontrol mod Sverige.

Venstres integrationsordfører Marcus Knuth fremhæver, at grænsekontrollen bør fortsætte, så længe der ikke er styr på EU’s ydre grænser. Han henviser til, at omkring 3000 mennesker sidste år blev afvist ved grænsen mellem Tyskland og Danmark i 2016, og at omkring 200 menneskesmuglere er blevet sigtet.

”Grænsekontrollen er et af de vigtigste redskaber til at holde antallet af asylansøgere nede og forhindre, at udenlandske kriminelle kommer ind i Danmark,” siger Marcus Knuth.

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, betegner hensynet til den danske nationalstats grænser som vigtigere end arbejdskraftens frie bevægelighed:

”Vi må leve med, at nogle pendlere skal vente lidt længere på toget. Det er ren fantasi at tro, at vi får en ordentlig bevogtning af EU’s ydre grænser,” siger Martin Henriksen og tilføjer:

”Det er noget af det mest grundlæggende for en nationalstat, at man kan regulere, hvem der rejser ind og ud. De politikere, der vil afskaffe grænsekontrollen, agerer dybt uansvarligt.”