I samme øjeblik, som Olav Berntsen drejede ind i Gyldenstræde i Helsingør, hørte han fuglene. Dernæst en mand som fra en kældertrappe råbte: ”De angriber!”.
”Og så kom de ellers med 200 kilometer i timen og kløerne forrest direkte ind i hovedet på mig – to en halv centimeter fra mit venstre øje,” siger Olav Berntsen.
Blodet flød over kind og tøj, fortæller han.
”Jeg havde en plastikpose i hånden, som jeg skyndte mig at tage over hovedet, og så løb jeg bare,” siger Olav Berntsen, som havde indtryk af, at der var to-tre krager, som angreb samtidig, men kun en, der ramte.
”Det var fuldkommen som i Alfred Hitchcocks gyser ’Fuglene’”.
Olav Berntsen er nordmand og ved godt, at man kan komme galt af sted, hvis man kommer for tæt på reder i yngletiden. Han havde bare ikke regnet med, at det skulle ske i en smøge i Helsingør.
Et lægebesøg og en stivkrampevaccination senere lagde han oplevelsen på Facebook for at advare andre.
Det er faktisk ikke unormalt at blive angrebet af kragefugle i yngletiden. I år er en del klager af den art kommet fra bydelen Ørestad på Amager, hvor en beboer endog måtte på sygehuset med dobbelt ankelbrud, fordi hun snublede under flugten.
Skal man tro de mange vrede reaktioner på de sociale medier, er det regulering, der skal til for at løse konfliktfulde møder mellem menneske og natur. Og regulering betyder aflivning.
Men ifølge vildtforvalter i Miljøstyrelsen Anders Jensen skal man ikke regne med uden videre at få medhold i en ansøgning om regulering, blot fordi man er kommet for tæt på en vred forældrefugl.
”Typisk tillader vi ikke regulering i yngletiden, også fordi der er nogle internationale regler, vi skal efterleve,” siger han.
”Der kommer også noget etik ind i det. For hvilke fugle angreb nu lige, og skal dem, der ikke gjorde, så også væk?”
Der er jo også andre muligheder. Information for eksempel, enten på stedet eller helt generelt, eksempelvis på folkeskoleniveau.
”Der er også en del, der klager over grågæs, men her bliver der heller ikke som udgangspunkt givet tilladelse til at regulere dem i yngleperioden,” siger Anders Jensen.
Krageangreb skyldes ofte, at en unge er hoppet for tidligt ud af reden og sidder i en busk eller på jorden, hvor den er i en sårbar situation. Det er her, nærkampen opstår, og som Olav Berntsen fik at føle, lægger kragefugle ikke fingrene imellem, eftersom de har et meget stærkt forældreinstinkt.
Fugleangreb i yngletiden er endnu et eksempel på, at når menneske og natur støder sammen, så klager mennesket. Og gennem årerne er der opstået en klar forventning om, at det er velfærdsstaten, der skal komme os til undsætning, mener ph.d. Pelle Guldborg Hansen, institut for kommunikation og humanistisk videnskab på Roskilde Universitet, RUC.
”Vi er blevet vant til, at uanset hvilken type problem vi har, så skal det offentlige løse det. Ja, vi har faktisk fået den forventning, at vi slet ikke skal have problemer,” siger han.
”Men nogle situationer i livet kan ikke fikses, og jeg tror, at klager over fugleangreb, hvor ubehagelige de end kan være, afslører, at vi har en forventning om at leve i et gennemreguleret samfund. Hvis der dukker et problem op, stort som småt, går vi til staten og ønsker, at den skal tage ansvaret. Og når det kommer til natur generelt, føler vi lidt, at indianeren skal flytte sig,” siger Pelle Guldborg Hansen.
”Hver gang vi lægger et beboelsesområde i en skov eller bygger ud i en havn, koloniserer vi et stykke natur, og de dyr, der var der i forvejen, regner vi med, at nogen gør noget for at få væk. Enten det, eller også vil vi have rabat.”
Ansøgninger til Naturstyrelsen om tilladelse til at regulere forstyrrende dyr eller skadevoldende vildt, som det hedder, steg med 25 procent mellem 2012-2017, hvor de nyeste tal er fra.
Og professor på institut for økonomi, Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov, har et bud på, hvorfor vi er blevet så hurtige på klage-knappen.
”Det er, fordi vi praktisk talt opfatter velfærdsstaten som gratis. Det ser vi for eksempel i sygehusvæsenet, hvor skadestuerne fortæller, hvordan folk kommer, hvis deres barn har fået en splint i fingeren, eller de selv er faldet lidt på cykel. Skader som vores generation aldrig ville komme med. Der kan man meget tydeligt se det skred, der er sket,” siger Christian Bjørnskov, der selv er 47 år.
”Jeg tror, det skyldes en selvforstærkende effekt af, at man opfatter det, som om det er billigere og nemmere at lade samfundet klare problemerne. Og når vi hele tiden får det offentlige til at tage sig af stort som småt, forsvinder den viden, man oprindeligt havde i familie og netværk om, hvordan man klarer tingene selv.”
Tilbage i Helsingør er det ikke kun krager, der klages over. Ræve, som går ind i folks stuer, måger, der larmer, og musvåger, der angriber kondiløbere ligger også højt på listen.
Men måske er der håb – med hensyn til krager, i hvert fald – for ifølge vildtkonsulent Niels Worm i Naturstyrelsen Nordsjælland er det ofte førstegenerationsforældre, der er meget beskyttende over for deres unger. Krager, der har boet i byerne i flere generationer, er bedre til at navigere.
I øvrigt er vi selv skyld i mange af de mindre succesfulde møder med naturen i byen.
”Der er en hårfin grænse mellem, at dyr er hyggelige, og til de bliver en pestilens. Nogle synes for eksempel, det er hyggeligt at fodre rævene, mens andre kan ikke lide, de bliver tamme,” siger Niels Worm og fortæller, at man skal kyse af en ræv eller sprøjte vand på den, hvis man vil have den ud af huset.
Kan man ikke selv regne det ud?
”Alt andet lige er mange jo kommet længere væk fra naturen og har ikke så meget kendskab til den som før.”
Ud af de mange henvendelser, Niels Worm har fået om dyr, der kom i karambolage med mennesker, husker han særligt en direktør for en stor virksomhed, som dagligt var oppe at skændes med en krage.
”Fuglen havde fået for vane at lande på hans nye BMW, når han mødte på arbejde, og så sad den ellers der på sidespejlet og sloges med sit eget spejlbillede. Men det løste vi på den måde, at direktøren hver morgen, når han parkerede, trak en norsk ragsok over hvert sidespejl. Det råd var han glad for, og som han efterfølgende fortalte, havde humøret aldrig været højere i virksomheden, som når der sad 200 mennesker oppe i vindueskarmene og ventede på, at han gav sin BMW sokker på.”
Flere vildtkonsulenter mener i øvrigt, at skiltning om, at man skal være opmærksom på ynglende kragefugle, kunne være en idé. For eksempel i Gyldenstræde i Helsingør. Den idé synes Olav Berntsen godt om.
”Så er man da forberedt. Og det kan nok give lidt positiv opmærksomhed, også blandt de mange turister, at man gør sig den umage,” siger Olav Berntsen, der selv arbejder i turistbranchen.