I 1983 kom det første danske reagensglas-barn til verden på Rigshospitalet. I dag er 10 procent af en dansk fødselsårgang undfanget ved hjælp af fertilitetsbehandling. Her er et overblik over udviklingen.
1983: Det første danske reagensglasbarn
Det er ikke hver dag, at en fødsel trækker overskrifter i landets aviser, men det sker den 18. oktober 1983, da Danmarks første reagensglasbarn, Troels Renard Østbjerg, bliver født på Rigshospitalet. Fem år tidligere var engelske Louise Brown som den første nogensinde kommet til verden efter en fødsel, hvor befrugtningen af moderens æg skete uden for kroppen i et reagensglas.
Troels Renard Østbjergs fødsel er i Danmark et tydeligt tegn på, at den teknologiske udvikling flytter grænserne for, hvad man har anset for muligt. Allerede to dage efter fødslen kan man i Kristeligt Dagblad læse en artikel om de etiske dilemmaer, som følger med ny teknologi. Der er tale om “meget komplicerede problemer”, lyder det fra indenrigsminister Britta Schall Holberg (V). Ægtransplantation, insemination og fostervandsundersøgelser bør ifølge ministeren ikke kun optage læger og teknikere: “Det er spørgsmål, der bør optage hele befolkningen.”
Reagensglasmetoden bliver af kritikere set som udtryk for industrialisering af barnefødsler, og debatten fører i 1987 til oprettelsen af Det Etiske Råd. Rådet har siden rådgivet Folketinget og offentlige myndigheder om nye bio- og genteknologier.
1997: Første samlede lov om kunstig befrugtning
Den første samlede lov om kunstig befrugtning, der skal regulere området for fertilitetsbehandling, skaber politisk kaos. Faktisk kan man i Kristeligt Dagblad læse, at et lovforslag sjældent har splittet Folketingets medlemmer i den grad. Uenighederne samler sig om tre centrale spørgsmål, der stadig debatteres den dag i dag: Hvor gamle må forældre være, når de tilbydes kunstig befrugtning? Hvem skal have mulighed for at få en genetisk undersøgelse af arveanlæggene i deres kunstigt befrugtede æg? Og hvor lang tid skal det være tilladt at nedfryse kunstigt befrugtede æg?
Alle folketingsmedlemmer er i 1997 stillet frit til at følge deres egen samvittighed, og det skaber også interne uenigheder i partierne. Blandt andet hos Det Konservative Folkeparti, hvor folketingsmedlem Niels Jørgen Langkilde ender med at stemme imod loven, da han ikke vil være med til “at manipulere med naturen”. Der er også uenigheder i SF. Flertallet i partiet er af princip imod kunstig befrugtning “i en verden, hvor millioner af børn har behov for at blive adopteret”.
Loven betyder blandt andet, at kunstig befrugtning kun tilbydes kvinder, som lever i et fast parforhold med en mand. Der vedtages også en aldersgrænse for fertilitetsbehandling af kvinder på 45 år, som stadig gælder i dag. 119 stemmer for loven, og 26 stemmer imod.
1999: Nedfrysning af æggestokvæv hos alvorligt syge
Danmark er blandt de første lande i verden til at tilbyde alvorligt syge piger og kvinder en revolutionerende behandling, som kan redde deres evne til at få børn: Læger kan udtage æggestokvæv og fryse vævet ned, inden kemo eller anden barsk sygdomsbehandling risikerer at ødelægge kvindens evne til at få børn. Vævet kan sidenhen transplanteres igen, så kvinden – i bedste fald – kan blive gravid med sine egne æg.
Behandlingen giver håb til alvorligt syge piger og kvinder. Og åbner nye dilemmaer. For hvor syg skal man være, for at man ikke tilbydes behandling? Danske fertilitetslæger har i dag en tommelfingerregel, der siger, at de som udgangspunkt ikke behandler kvinder med en forventet femårsoverlevelse på mindre end 50 procent.
Siden 1999 har 1394 kvinder fået frosset væv fra en æggestok ned. Cirka 150 har fået det sat i igen.
2002: 11-årige Jason rejser debat om ægsortering
I løbet af sommeren 2002 bliver 11-årige Jason Valsted, der lider af en livstruende blodsygdom, hovedpersonen i en etisk debat om ægsortering eller præimplantationsdiagnostik. I forsøget på at redde deres søn ønsker Jasons forældre ved hjælp af kunstig befrugtning at få et barn, hvis navlesnorsblod kan bruges til at behandle sønnen. Parret ønsker at kombinere behandlingen med ægsortering, hvor man kan identificere og frasortere befrugtede æg. Det skal dels sikre, at barnet ikke får den samme sygdom, og dels sikre, at barnet får den rette vævstype.
Allerede i forbindelse med vedtagelsen af loven om kunstig befrugtning i 1997 skabte ægsortering voldsom debat, men sagen om Jason Valsted gør tidligere tiders principielle diskussioner meget håndgribelige. Det Etiske Råd betoner i debatten frygten for, at det nye barn bliver “tingsliggjort” og reduceret til et “reservedelslager” for storebror.
Hensynet til Jasons overlevelse kan dog ifølge rådet berettige til en udstrakt hånd fra daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som efter længere betænkningstid ender med at lade familien rejse til USA for at få behandlingen udført. I dag siger loven, at “genetisk undersøgelse af et befrugtet æg kun må foretages i de tilfælde, hvor der er en kendt og væsentlig øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom.”
2006: Kun “egnede” forældre skal behandles
Skal læger hjælpe “uegnede” forældre til at få børn med kunstig befrugtning – og hvad er i det hele taget en uegnet forælder? Det spørgsmål opstår i midten af 1990’erne, hvor to sager kommer frem, der begge handler om børn, som er undfanget ved fertilitetsbehandling og siden tvangsfjernet. Spørgsmål om det (tilstrækkeligt) gode forældreskab splitter både Det Etiske Råd og politikerne på Christiansborg.
Der må fastlægges et niveau for, hvornår det eventuelle barns livsmuligheder må betragtes som “acceptable”, “gode” eller bare “nogenlunde normale”, skriver Det Etiske Råd i en udtalelse.
Men flere sager dukker op, selvom om det i 2006 skrives ind i loven, at en læge skal afvise at give fertilitetsbehandling, hvis der er åbenbar tvivl om forældreevnen.
På Fyn bliver et barn fjernet ved fødslen, hvor begge forældre ifølge lokale medier har mentale lidelser, og faderen er misbruger.
I 2010 bliver loven ændret igen, så lægen har pligt til at reagere alene på tvivl og sende sagen til vurdering hos en offentlig myndighed. Siden 2019 har Region Syd behandlet alle sager om vurderinger af forældreegnethed i forbindelse med fertilitetsbehandling. I 2021 var der i alt 220 sager, hvoraf 94 fik afslag på behandling.
2007: Enlige kvinder og lesbiske med i loven
1. januar 2007 træder en lovændring i kraft: Nu får enlige kvinder og lesbiske par adgang til den fertilitetsbehandling på offentlige sygehuse, som loven fra 1997 ellers har udelukket dem fra med sit krav om, at behandlingen kun tilbydes heteroseksuelle par i “ægteskabslignende forhold”.
Søren Laursen, daværende formand for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (i dag LGBTQ+ Danmark), er glad for, at Danmark nu er i front, hvad angår homoseksuelles rettigheder, siger han til Kristeligt Dagblad, umiddelbart efter at loven vedtages. Det Etiske Råd er til gengæld splittet i spørgsmålet. Overlæge og rådets formand, Ole Hartling, bakker allerede i 2005 op om fertilitetsbehandling til enlige og lesbiske, fordi han ikke vil gøre sig til herre over, “hvad der er den rigtige måde at leve på”.
Valgmenighedspræst Morten Kvist kalder omvendt lovændringen for “en forkert udvikling” i Kristeligt Dagblad: “Et barn har ret til både en far og en mor, og dertil kommer, at en stat aldrig kan være neutral. Den skal støtte, hvad der er normalt i samfundet, og det er i øjeblikket, at et barn har en mor og en far.” Også flere af biskopperne er kritiske. Karsten Nissen fra Viborg Stift sætter ord på glidebaneargumentet, der er og forbliver en klassiker i de etiske spørgsmål om fertilitetsbehandling: “Det lyder gammeldags, men man er nødt til at tænke: Hvad bliver det næste? Det bliver jo bøsser, der ønsker rugemødre. Og hvordan forholder vi os så til det?”
2012: Død mands sæd
Må man bruge sin døde mands sæd til at blive gravid med hans barn? Fra 2012 tilføjes brug af en død mands sæd gennem lovgivningen som en mulighed. Det er typisk mænd, som behandles for kræft, der vælger at få nedfrosset deres sæd, så de efter behandling med kemoterapi og stråler stadig kan blive fædre, hvis deres fertilitet er ødelagt. Men overlever manden ikke sin sygdom, kan sæden nu stadig bruges, hvis han giver sit samtykke til det.
“En forstyrrelse af gravfreden”, “en smule morbidt” og i hvert fald en mulighed, der “giver ny mening til et liv efter døden”, mener Det Etiske Råds formand Jacob Birkler i Kristeligt Dagblad i debatten op til lovændringen.
I det hele taget er rådet kritisk: Lovændringen “vil føre til, at kunstig befrugtning kan udføres på en måde, som i radikal grad og i helt nye henseender afviger fra den naturlige reproduktion”, mener et flertal i et høringssvar til Christiansborg. Modsat står blandt andet argumentet om, at kvinden jo kan blive alenemor med donorsæd, når manden er død. Så hvorfor forhindre hende i at få et barn med sæd fra den mand, hun elskede?
Kvinders nedfrosne æg skal stadig i dag destrueres efter hendes død.
2018: Tre om et barn: Dobbeltdonation
1. januar 2018 bliver dobbeltdonation tilladt for enlige kvinder og par. Ved dobbeltdonation modtager en kvinde, der ønsker at blive gravid, både æg og sæd fra donorer. Hun er altså ikke selv genetisk beslægtet med sit barn. Hidtil har loven forbudt den form for donation for at sikre, at barnet er genetisk beslægtet med mindst én af sine forældre.
38-årige Malene Hansen er blandt de første kvinder, som får behandling på en offentlig fertilitetsklinik: “Vi ville være tre mennesker om at lave det her (barn, red.), det kunne ikke være mere unaturligt. Jeg tænkte, om jeg var et forfærdeligt menneske, hvis jeg gjorde det,” siger hun til Kristeligt Dagblad om de skrupler, hun havde, inden hun sagde ja til behandlingen.
Det Etiske Råd støtter lovændringen. Medlemmerne “har svært ved at se, at et fravær af genetisk tilknytning i sig selv kan begrunde den eksisterende lovgivning”, skriver rådet i en udtalelse. Dobbeltdonation er i dag kun tilladt, hvis det er sundhedsfagligt begrundet, det vil sige i forbindelse med infertilitet eller risiko for alvorlig sygdom hos barnet.
2019: 10 procent af en årgang er født efter fertilitetsbehandling
Stadig flere babyer kommer til verden som resultat af fertilitetsbehandling, og 2019 er det første år nogensinde, hvor hvert 10. barn i Danmark er undfanget ved assisteret reproduktion. Danmark er sammen med Israel det land i verden, hvor flest børn undfanges ved fertilitetsbehandling. Det skyldes især, at behandlingen er tilgængelig og god i Danmark, men tallene glæder ikke landets fertilitetslæger.
Søren Ziebe, klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsafdeling, kalder i Kristeligt Dagblad udviklingen for ”helt vanvittig” og opfordrer til, at man tager reproduktive sygdomme alvorligt: “Der er noget, vi ikke får forebygget ordentligt, når hver 10. barn skal laves på hospitalet i stedet for hjemme i dobbeltsengen.”
Når man har forsøgt at blive gravid i mere end ét år, uden at det lykkes, kategoriserer WHO det som en sygdom. Ufrivillig barnløshed er den hyppigst forekommende sygdom i den reproduktive alder, og den opleves af 16-26 procent af alle kvinder og par i én eller flere perioder af deres liv.
2020: Må kvinder gemme deres æg, som de vil?
En ny politisk aftale gør det muligt at opbevare kvinders befrugtede og ubefrugtede æg på frost, indtil kvinden fylder 46 år – vel at mærke hvis æggene er taget ud i forbindelse med fertilitetsbehandling eller sygdom. 46 år er grænsen for, hvornår en kvinde kan få fertilitetsbehandling i Danmark.
Grænsen for, hvor længe æg må opbevares, er allerede rykket flere gange, fra først ét til to og siden fem år.
Men der er utilfredshed blandt nogle borgere og fertilitetslæger med de nye regler: De ønsker, at alle kvinder kan få gemt æg, til de er 46 år, også dem der af andre årsager end sygdom og fertilitetsbehandling vælger at få udtaget æg til senere brug.
Det fænomen hedder “social nedfrysning” og er blandt andet lovligt i England. På den måde kan eksempelvis en ung kvinde på 25 år fryse sine æg for måske først at få børn som 40-årig, hvilket vil åbne for nye muligheder for familieplanlægning.
Det Etiske Råd anbefaler inden lovændringen, at alle kvinder på den måde kan få gemt deres æg: “Hensynet til kvindens selvbestemmelse” er afgørende for, at loven bør ændres, skriver rådet, der desuden peger på et ligestillingsproblem: Mænds sæd er ikke underlagt samme tidsbegrænsninger for opbevaring som kvinders æg.
Men Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt er blandt de politikere, som er imod så lempelige regler:
“Vi får et kunstigt samfund, hvis vi indretter reglerne for nedfrysning, efter at kvinder kan opbevare deres æg, indtil det passer ind i deres liv at blive gravid,” siger hun til DR.
2022: Rugemoderskab
Et borgerforslag om såkaldt medfaderskab kickstarter en politisk proces for at se på en lempelse af reglerne for rugemoderskab.
Men debatten om rugemødre har allerede mange år bag sig i Danmark. På den side, der ønsker reglerne lempet, lyder blandt andet argumenter om ligestilling: For hvis to kvinder eller en enlig kvinde kan få børn med hjælp fra staten, hvorfor gælder det så ikke også et mandligt par eller en enlig mand? “Jeg synes, der bør være ligestilling, og som udgangspunkt går jeg ind for, at man skal kunne få rugemødre i Danmark,” siger Liberal Alliances sundhedsordfører May-Britt Kattrup i Kristeligt Dagblad i 2016, hvor en meningsmåling viser, at 44 procent af danskere mener, at en enlig mand skal have mulighed for at blive biologisk far til et barn ved hjælp af en rugemor.
På den anden side er argumenter om den fødende kvindes tarv, og hvorvidt børn skal gøres til handelsvarer. Det er “Pandoras æske” at facilitere rugemoderskab i Danmark, mener Det Etiske Råds Morten Bangsgaard i Kristeligt Dagblad i 2022, hvad angår den politiske intention om at lempe loven: “Prøver man at skabe mere juridisk klarhed, så åbner der sig nye problemer.” Det gælder blandt andet den fødende kvindes retssikkerhed, kvindekroppen som arbejdsredskab, og hvad man gør med syge eller misdannede fostre, siger han.
En arbejdsgruppe nedsat af regeringen skal i 2022 se på modeller for at gøre det lettere for danskere at få børn ved hjælp af en rugemor.