Græskar til Allehelgen er blevet en fast tradition. Men det har en bagside

Danskerne for alvor har taget traditionen med at skære gyselige ansigter i græskar omkring Allehelgen. Men pas på madspild, lyder opfordringen

Græskarudskæring er den mest populære af Halloween-traditionerne. Traditionen siges at stamme fra USA - men det er ikke helt rigtigt.
Græskarudskæring er den mest populære af Halloween-traditionerne. Traditionen siges at stamme fra USA - men det er ikke helt rigtigt. Foto: Scanpix.

Over 400 hektar. Aldrig er så meget fed, dansk landsbrugsjord blevet afsat til at dyrke de store, orange græskar. Det viser spritnye tal fra Landsbrugsstyrelsen. Til sammenligning blev der i 2015 dyrket græskard på 234 hektar.  

Græskarens fremmarch på de danske marker hænger naturligvis sammen med befolkningens omfavnelse af Halloween-traditionen med at skære ansigter i græskar og stille lys i, til pynt på trappesten, gadehjørner og butiksvinduer omkring Allehelgensaften.

En YouGov-undersøgelse fra sidste år, som blev foretaget på vegne af Coca-Cola og Fanta, viste, at over 20 procent af danskerne deltog i græskarudskæring, og i forbindelse med Halloween var græskarudskæring, sammenlignet med udklædning og uddeling af slik til børnene, den foretrukne tradition.

Men den populære tradition har en ærgerlig bagside. For selvom det klassiske halloween-græskar kan spises, ligesom det mindre hokkaido-græskar og det aflange moskusgræskar (også kaldet butternut squash), ender de ofte i skraldespanden, uden at have været til gavn på middagsbordet.

I England, hvor man denne Halloween forventer at sælge 39,9 millioner græskar, vil 22,2 millioner af dem ikke blive spist. Det skriver kampagnen Hubbub Foundation, der opfordrer til at man mindsker madspild af græskar.

Der findes ikke tal for, hvor mange uspiste græskar, der går til grunde i Danmark, men fra foreningen Stop Spild Af Mad lyder opfordringen, at man redder det indmad og de kerner, som skrabes ud, når der skæres ansigter og gøres plads til stearinlys:

“Man kan for eksempel riste kernerne og lave en lækker suppe af indmaden. Det er i hvert fald dumt ikke at udnytte det, man kan, især i en krisetid,” siger Selina Juul, der er stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad.

Hun påpeger dog, at nogle græskar, som for eksempel de spraglede pyntegræskar, ikke kan spises, ligesom hun ikke anbefaler at spise græskar, der har stået ude længe. 

Både grøntsagssnedkeriet og udklædningen, der også finder sted i Halloween, siges at stamme fra USA - men det er ikke helt rigtig.

Begge traditioner har deres oprindelse på de britiske øer, hvor drenge og piger lavede ballade omkring allehelgen ved at klæde sig ud og skræmme naboerne.

Ofte havde børnene medbragt roe-lanterner, der var udskåret, så de lignende dæmoner og djævle. De lysende roer blev kaldt "punkies" og "jack o'Lanterns" - et udtryk, man også bruger om det spøgelsesagtige lys i moserne.
 
I 1800-tallet tog britiske udvandrere deres traditioner med sig til den nye verden, men i stedet for at skære i roer, begyndte man at bruge nordamerikanske græskar, som var større, blødere og meget nemmere at skære i.

I USA blev de gamle engelske og irske traditioner blev opdateret med mere avancerede kostumer og børnenes narrestreger blev erstattet af sliktiggeri. De opdaterede traditioner - med det orange græskar - vendte tilbage til de britiske øer og nåede også Danmark i 1990’erne.