Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Græsted-skole ændrer politik om julegudstjenester

Traditionen med kirkebesøg er tilbage på Gribskolen i Græsted, men det er op til den enkelte klasses lærer at beslutte, om klassen skal deltage. Billedet er fra sidste år, da skolen havde sløjfet traditionen, men hvor nogle forældre alligevel hentede deres børn i skoletide og tog dem med i kirke. Foto: Leif Tuxen

I december 2017 blev en aflyst julegudstjeneste anledning til stor debat om Gribskolen i Græsted, Nordsjælland. Nu kan den enkelte lærer individuelt beslutte, om klassen skal til julegudstjeneste i skoletiden

For cirka et år siden kom Gribskolen i Græsted i Nordsjælland i vælten, fordi skolen valgte at sløjfe den årlige julegudstjeneste, der normalt finder sted i skoletiden. Den officielle begrundelse var, at man ville tage hensyn til de elever, der ikke var protestanter. Sådan forklarede daværende skoleleder Marianne Schmidt beslutningen til skolens forældre, der ikke havde indflydelse på sløjfningen.

I år ser det dog anderledes ud. Juletraditionen er tilbage, men ikke nødvendigvis for alle klasser. Nu er det nemlig op til den enkelte lærer at vælge, om en klasse skal deltage i den lokale julegudstjeneste for skolebørn, der vil finde sted den 18. december.

Konstitueret skoleleder Nicolai Schlüter siger, at man efter et grundigt forløb har ændret politik på området.

”Vi evaluerer løbende på praksis og på undervisning. Og det har vi også gjort i forhold til brugen af kirken op til jul, der skabte en del ravage sidste år. Vi har derfor haft en proces, hvor vi både har talt med personalet på skolen og skolebestyrelsen om, hvordan vi gerne vil bruge kirken, og i den forbindelse er vi alle blevet enige om, at det er helt naturligt at benytte kirken som led i den åbne skole,” forklarer skolelederen.

Den åbne skole dækker over Folkeskolelovens påbud om, at skolen skal åbne sig over for det omgivende samfund ved at samarbejde med lokale organisationer.

Han erkender, at skolen også i fjor var underlagt princippet om en åben skole, da man fravalgte julegudstjenesten, men ifølge Nicolai Schlüter handlede det dengang – ud over religiøse hensyn – om at skabe nye traditioner.

”På det tidspunkt ønskede skolen at skabe nye traditioner, og derfor har vi blandt andet indført adventssamlinger om fredagen, der foregår på skolen fremfor uden for skolen,” siger han.

Som konsekvens af sidste års manglende julegudstjeneste valgte en række forældre at tage deres børn ud af skolen i en time.

Det gjorde de for at tage børnene med til en alternativ gudstjeneste, der dog blev uden den vante hovedperson, nemlig sognepræst Ole Backer Mogensen, der valgte at holde sig neutral i sagen. Han siger i dag, at kommunikationen med skolen om dette års frivillige arrangement er forløbet ”i fredens ånd”, ligesom den øvrige kommunikation i løbet af året.

Spørger man skoleleder Nicolai Schlüter, om den valgfrie gudstjeneste er et kompriomis, vakler han.

”Jeg ved ikke, om man kan kalde det et kompromis. Det er snarere et resultat af en inddragende proces. Sidste år kunne vi se, hvor meget ravage det skabte rundt omkring, og derfor har vi talt med både personale og skolebestyrelse om at finde en god løsning, hvad vi synes vi har gjort nu,” understreger han.

John Rydahl, der er formand for Religionslærerforeningen, mener, at det er en temmelig utraditionel vej frem, man har valgt på den nordsjællandske skole.

”Jeg har ikke hørt om andre skoler, der har valgt at gribe den an på den måde. Hvis elever skal deltage i en julegudstjeneste, skal skoleledelsen typisk ophæve skemaet, fordi noget sådant ikke kan foregå som en del af egentlig skoleundervisning, men alene som et fælles arrangement. Så derfor skal skole- lederen suspendere skole-skemaet og sige ja tak til at gå til afslutning i kirken, hvor man i det fleste tilfælde vil gå samlet,” ræsonnerer han og påpeger, at det dog er mere almindeligt, at man enten vælger indskolingen eller mellemskolen til at tager afsted til julegudstjeneste, men ikke, at man lader det være op til den enkelte lærer.

”Det synes jeg er en mærkelig ordning,” tilføjer religionslærerformanden.

I princippet bliver det den enkelte lærer, der skal vurdere, om denne ønsker at deltage i julegudstjenesten. Spørger man skoleleder Nicolai Schlüter, om ikke den enkelte lærers livsanskuelse så kommer til at afgøre, om klassen kommer i kirke, afviser han.

”Det er jeg ikke bekymret for, for vi har jo princippet om, hvordan vi ønsker at drive åben skole. Så det står helt tydeligt, hvad lærerne skal leve op til. Jeg er overbevist om, at de vil tage en professionel vurdering om, hvad der skal ske,” siger han.

Kristeligt Dagblad har ikke kunnet få lærere eller forældre fra Gribskolen i tale. På skolen oplyses det, at man har besluttet, at kun skole- lederen udtaler sig til pressen i sagen.