Sms?er uden kommaer og med forkortelser, som kan være umulige at gennemskue. Officielle hjemmesider med meningsforstyrrende sætninger med dobbeltbetyding, eller politikere, der taler i cirkler i TV-Avisen, uden at de egentlig får sagt noget, der når videre end det selvindlysende.
Det er alle eksempler på sprog, hvor formen påvirker indholdet og budskabet. Derfor er det ikke ligegyldigt at have styr på den danske grammatik, mener flere sprogforskere. En af dem er Susanne Annikki Kristensen, adjunkt ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. I begyndelsen af næste år udkommer hendes fagbog "Grammatiske grundbegreber – kunsten at lave en grammatisk analyse". Bogen er henvendt til universitetsstuderende, men indlæringsmetoden, der bliver præsenteret, har Susanne Annikki Kristensen netop med stor succes afprøvet i folkeskolen.
"Vi kan jo godt tale dansk. Det kan vi, fra vi er to. Men vi har ingen bevidsthed og viden om vores sprog. Jeg vil skærpe bevidstheden om grammatikken, fordi formen har indflydelse på betydning og indhold. Jeg plejer at sige, at om Peter slår Bent, eller Bent slår Peter, er ikke ligegyldigt i en retssal," siger hun som et eksempel på, at det er vigtigt at vide, at dansk er et rækkefølgesprog.
Netop rækkefølgen af ord og sætningsled er nemlig det afgørende i dansk grammatik, hvor udsagnsleddets type og placering afgør, hvordan sætningens andre ord skal forstås. På den måde kan man hurtigt finde alle led i en sætning, hvis bare man kan genkende udsagnsordets type – en slags udelukkelsesmetode. Det er grundprincippet i den nye analyseform, der byggere videre på dansk tradition inden for sprogforskning.
Hans Basbøll, professor ved Center for Børnesprog på Syddansk Universitet, mener også, at det er vigtigt, at danskerne får en større forståelse for grammatik. Han understreger, at det giver bedre mulighed for at genkende, når andre forsøger at manipulere én ved hjælp af sproglige badutspring. For eksempel i politisk kommunikation.
"Det er meget vigtigt at have forståelse for de sproglige mekanismer, fordi det har betydning for indholdet i det, man læser eller lytter til. Og det er grammatikken en afgørende del af," siger han.
For lektor Jørgen Christian Bang ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet er grammatikken dog mindre afgørende.
"Grammatik kan sjældent overhale sprogets faktiske udvikling - det at øve sig i at føre en samtale og leve blandt folk, der taler sproget. Men grammatik kan for nogen være en god vej til at få forståelse for et sprog," siger han og roser Susanne Annikki Kristensens arbejde med at gøre grammatikken forståelig for både universitetsstuderende og folkeskolelever.
Susanne Annikki Kristensen selv er dog ikke i tvivl om, at viden om grammatik skaber en nødvendig respekt for ens eget modersmål:
"Det giver en fornemmelse for sprog, og man lærer at skatte sit eget sprog - endda ligefrem elske sit sprog. Det kan man opnå ved at lære, hvordan ting hænger sammen og er opbygget. Hvis vi sammenligner med et musikalsk værk, så jo mere man kender til stykket og kan skelne nuancerne, jo smukkere bliver musikken."