Prøv avisen

Gravide oplever færre komplikationer når de kender jordemoderen

Færre rygmarvsbedøvelser og færre igangsættelser af fødsler er resultatet af kendt jordmoderordning, visere en ny evaluering. Foto: Heidi Maxmiling/

Hvis fødende kvinder på forhånd kender den jordemoder, der skal hjælpe dem gennem fødslen, er der en tendens til færre indgreb. Derfor skal ordningen udbredes, lyder det fra Danske Regioner og Jordemoderforeningen

Tryghed ser ud til at være kodeordet, hvis man vil forsøge at undgå indgreb som akutte kejsersnit, rygmarvsbedøvelser og igangsættelse af fødsler. Og den tryghed opnår mange af de kvinder, der føder med hjælp fra en jordemoder, de på forhånd kender.

Det viser en ny evaluering af kendt jordemoderordning, som CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har foretaget for Region Midtjylland, hvor fem ud af seks fødesteder tilbyder gravide at føde med kendt jordemoder.

LÆS OGSÅ: "Min jordmoder så mig ikke bare som et cpr-nummer"

Undersøgelsen sammenligner kendt jordemoderordning med gængs praksis gennem blandt andet interview med jordemødre og en systematisk litteraturgennemgang. Evalueringen viser, at de gravide generelt er mere tilfredse og har et mindre behov for rygmarvsbedøvelser, ligesom det tyder på, at færre får igangsat fødslen, hvis de på forhånd kender jordemoderen. Og der ses en tendens til, at antallet af kejsersnit daler, når en kendt jordemoder tager imod barnet.

På landsplan bliver ordningen mere og mere udbredt, og i dag er det en mulighed at føde med en kendt jordemoder på 16 ud af landets 24 fødesteder.

Ann Fogsgaard, chefjordemoder ved Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland, har arbejdet med kendt jordemoderordningen i snart otte år. Det seneste år har alle førstegangsfødende i Herning og Holstebro fået tilbuddet, hvor to-tre jordemødre arbejder sammen i hver deres team, som den gravide bliver tilknyttet, og som følger den gravide gennem graviditet, fødsel og barsel.

Behovet for smerte-lindring som rygmarvsbedøvelse afhænger meget af, hvor tryg den gravide er, når hun kommer ind på hospitalet og skal føde. Jeg oplever ofte, at de gravide føler sig trygge, når de på forhånd kender jordemoderen. Vi skal derfor gøre meget for at skabe den tryghed både i ordningen med kendte jordemødre og i den gængse ordning. Ikke bare for at undgå rygmarvsbedøvelse, men også for at skabe tryghed generelt. Tryghed fremmer produktionen af oxytocin, som giver bedre veer og dermed et hurtigere og bedre fødselsforløb, siger Ann Fogsgaard.

LÆS OGSÅ: Biskop sætter populær indvandrerpræst på plads

Antallet af rygmarvsbedøvelser er steget meget de seneste år, viser tal fra Statens Seruminstitut. På 10 år er det mere end fordoblet fra 5421 bedøvelser i 2002 til 13.233 i 2012.

Alt tyder på, at rygmarvsbedøvelserne forsinker fødselsforløbet, giver længere presseperiode og flere indgreb med for eksempel sugekop. Og det vil vi gerne undgå, siger Ann Fogsgaard.

Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, mener, at evalueringen er et godt grundlag til fortsat at arbejde med at vurdere ordningerne og også få undersøgt de danske kvinders oplevelse af at føde med kendt jordemoder.

Evalueringen peger på, at det er den her vej, vi skal gå. For den siger jo blandt andet, at der er en tendens til færre kejsersnit. Samtidig kan man også se af rapporten, at der skal være et godt samarbejde mellem jordemødrene og ledelsen, hvis ordningen skal fungere til gavn og glæde for både familier og sundhedsvæsenet. Så samarbejdet er vigtigt at fokusere på fremover.

Regionsrådet i Region Midtjylland har netop vendt evalueringen på et regionsrådsmøde i forgårs, og Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner og for Region Midtjylland, vil nu arbejde på, at flere fødesteder kommer med i ordningen i Midtjylland.

Vi skal arbejde på at få ordningen ind over alle fødesteder. Den har kun en begrænset ekstraomkostning, som det enkelte hospital hidtil selv har fundet penge til. Men hvis der er behov for, at vi finder midler til det, tror jeg, der også vil være opbakning til det, siger Bent Hansen, der også gerne så ordningen udbredt i andre regioner.

Ifølge undersøgelsen er der en gennemsnitlig meromkostning på 400-2000 kroner pr. graviditetsforløb.