Prøv avisen

Jobtitel og mindeord forsvinder: Gravsten bliver mere private

I dag ser man flere nye gravstene med en tekst, som kun de allernærmeste forstår. Foto: Ditte Valente/ritzau

Engang fortalte gravstenene om den afdødes funktion i samfundet. I dag er de nære relationer i fokus. Gravstenenes udvikling afspejler en forandret opfattelse af, hvad der repræsenterer et menneskes identitet

Engang var det givet, at fulde navn og dato for både fødsel og død var noteret på en gravsten. Måske endda også en jobtitel og et lille mindeord, der kunne fortælle forbipasserende på den lokale kirkegård, hvem der lå begravet under stenen, og hvad personens rolle i samfundet havde været.

Sådan er det ikke nødvendigvis længere. I dag ser man flere nye gravstene med en tekst, som kun de allernærmeste forstår.

Der kan stå noget så simpelt og privat som ”Savnet” eller ”Mor”.

Ifølge Kirstine Helboe Johansen, der er lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet, afspejler brugen af den slags følelsesladede ord på gravstene frem for stillingsbetegnelser en generel udvikling i samfundet.

”Det er blevet vigtigere at markere, at det var en person, der var elsket og særlig, end at der er tale om en bestemt malermester,” siger Kirstine Helboe Johansen.

Men da kun få ved, hvilken mor der er tale om, og hvornår hun levede, bliver teksten på gravstenen utilnærmelig for alle andre end de nærmeste, og det er et brud på en tradition, lyder det fra lektor i samtidsarkæologi ved Københavns Universitet Tim Flohr Sørensen, der har forsket i kirkegårde.

”Det, der traditionelt set har været gravstenens opgave, er at formulere et kollektivt minde om, hvem der ligger begravet her – et minde, som andre mere generelt kan relatere til. Men det er helt klart, at der over de seneste år er kommet en stigende interesse for at formulere gravstene som et minde, der er mere subjektivt rettet mod de efterladte end mod lokalsamfundet,” siger lektoren.

Andre læser lige nu