I denne serie sætter Kristeligt Dagblad fokus på valget og livet i det moderne Grønland. De næste artikler i serien kan lande direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.
Skyhøje udgifter til biler og brændstof. Partipenge, der går til privatforbrug og fusk med fiskekvoter.
Skandalesagerne i grønlandsk politik er mange, og befolkningen mener, at landets politikere i stigende grad misbruger deres magt.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af Transparency Internationals afdeling i Grønland, som netop er blevet publiceret.
Hele 60 procent af de adspurgte svarer, at misbruget af magt blandt politikere og embedsmænd er øget det seneste år, og at magtmisbrug generelt er et stort problem i det politiske system.
Undersøgelsen er baseret på et såkaldt Global Corruption Barometer, som er et redskab til at klarlægge befolkningens opfattelse af korruption og magtmisbrug.
”Tallene giver os ikke viden om, hvad der præcist er af korruption, men de giver os en indikation af befolkningens opfattelse af det,” fortæller Birita í Dali, der er formand i Transparency International Greenland, og fortsætter:
”Det er svært at afdække, om der egentlig findes korruption og magtmisbrug, fordi korruption i sin natur trives i det skjulte. Men undersøgelsen viser, at der er mange i befolkningen, der har opfattelsen af, at der sker magtmisbrug i Grønland,” siger hun.
Birita í Dali ser den udbredte mistanke om magtmisbrug i Grønland som et udtryk for, at gennemsigtigheden i det politiske system er utilstrækkelig.
”Det giver basis for rygter om, at det sker. At folk tror, det foregår, er et tegn på, at man bør gøre noget ved problemet,” mener hun.
Louise Scheibel Smed fra konsulentfirmaet Nordic Consulting Group, som tidligere har undersøgt omfanget af korruption, vennetjenester og magtmisbrug i Grønland, er enig i, at det er vigtigt at arbejde mod større åbenhed i offentlige beslutningsprocesser.
”Hvis der bliver større gennemsigtighed, vil man kunne komme mange af rygterne om korruption til livs,” vurderer Louise Scheibel Smed.
Hun peger på, at en af årsagerne til korruptionsrygterne i Grønland er, at det er et meget lille samfund.
I Transparency International Greenland har man også undersøgt, hvorfor ingen råber op.
”Langt de fleste føler sig forpligtet til at indberette magtmisbrug, hvis de oplever det, men mange ved ikke, hvor de kan gøre det. Og så viser tallene også, at den største årsag til, at det ikke bliver indberettet, er, at folk er bange for konsekvenserne,” siger Birita í Dali.
Kandidat til Landstinget og tidligere sundhedsminister for det liberale parti Demokraatit Anna Wangenheim tror ikke, at problemet med magtmisbrug er så omfattende, som tallene antyder.
”Problemet med magtmisbrug forstærkes af, at der er enkelte folkevalgte, som misbruger vælgernes tillid,” siger hun.
Hun er relativt ny i politik og har kun siddet i Landstinget i knap halvandet år, men fortæller, at hun har været meget optaget af at lægge alting åbent frem.
”Jeg tror, at mere åbenhed vil skabe mere tryghed og tillid i forhold til det politiske styre,” forklarer hun.
Og befolkningens opfattelse skal, ifølge Asmus Leth Olsen, der er professor mso i eksperimentel offentlig forvaltning ved Københavns Universitet, tages alvorligt.
”Korruptionsopfattelser i et samfund, hvad enten de er korrekte eller ej, er vigtige, fordi de påvirker, hvordan borgerne agerer i forhold til stat og politik.”
Asmus Leth Olsen mener, at korruptionsopfattelserne kan have en selvforstærkende effekt.
”Hvis du er en ærlig grønlænder og har en idé om, at det politiske system er korrupt, vil du måske i mindre grad søge arbejde der,” lyder det.