En tiltrængt anerkendelse af Grønlands geopolitiske betydning eller et kedeligt ekko af kolonialismens forkvaklede verdens- og menneskesyn?
Det er det store spørgsmål, efter det i går kom frem, at den amerikanske præsident, Donald Trump, angiveligt over for sine nærmeste rådgivere har luftet idéen om at købe Grønland.
Og selvom præsidentens drømmerier ifølge eksperter ingen gang har på jord, er sagen udtryk for et uheldigt syn på både lande, kulturer og mennesker, lyder det fra Daniel Thorleifsen, direktør for Grønlands Nationalmuseum og politisk kommentator.
”Set med nutidens øjne er den her sag jo langt ude. Vi har selvstyre, så idéen om, at et andet land skulle købe os – altså et folk – det er helt skørt set med grønlandske briller. Det hører ingen steder hjemme,” siger han og understreger, at selvom grønlændere givetvis vil reagere forskelligt på de mulige trumpske tilnærmelser, vil der herske enighed om én ting:
”Grønland er ikke til salg. Og det grønlandske folk er ikke til salg! Det her giver kedelige mindelser om en tid, som heldigvis er forbi. Det er ikke en rationel person, der finder på at lufte sådan en tanke den dag i dag,” siger Daniel Thorleifsen.
Flere danske politikere var i går hurtige til at affeje Donald Trumps arktiske sværmerier, men selvom luften tilsyneladende hurtigt er gået ud af den politiske prøveballon, kan rygterne alligevel få konsekvenser for beboerne i Grønland. Det understreger Steven Arnfjord, afdelings- leder ved institut for samfund, økonomi og journalistik på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet:
”Ud over at være udtryk for en devaluering af mennesker og deres rettigheder, så er den her historie også rasende uheldig, fordi vi hele tiden arbejder på at komme væk fra retorikken og idéen om, at lande og folk er noget, man kan købe,” siger han.
”Og selvom nogle mennesker heroppe er i stand til at trække på smilebåndet over endnu en tossebemærkning fra Det Hvide Hus, så ser vi også, at folk bliver oprørte og er meget frustrerede. Der er mange, som ikke navigerer hjemmevant i alle mulige medier, og de får kun en brøkdel af historien, hvilket hurtigt fører til store og unødige bekymringer.”
Den amerikanske avis Wall Street Journal fortæller med udgangspunkt i anonyme kilder, at præsident Donald Trump over for sine rådgivere skulle have forhørt sig om USA’s muligheder for at købe Grønland – angiveligt med henvisning til eftertragtede naturressourcer så vel som den geopolitisk centrale placering. Og faktisk er det ikke første gang, at amerikanerne har blikket rettet mod den 2.180.000 kvadratkilometer store ø, der i dag har cirka 56.000 indbyggere. Allerede i 1946 tilbød USA at betale 100 millioner dollars for Grønland.
I dag er det ikke mindst Ruslands militære oprustning i regionen så vel som Kinas ambitioner om en polar-silkevej, som på ny gør verdens største ø ombejlet. Ifølge Marc Jacobsen, der netop nu sætter det sidste punktum i sin ph.d.-afhandling om Danmarks og Grønlands udenrigspolitik i Arktis, er den strategiske placering da også forklaringen på, at området har fået et fornyet fokus.
”På den måde er den her sag også et godt bevis på, at Grønland er enormt vigtig for Danmark, da rigsfællesskabets rolle i Arktis gør, at vi kan sidde til bords med verdens mægtigste statsledere,” siger han.
”Samtidig flugter sagen fint med landsstyreformand Kim Kielsens (Siumut) ambition om en stærkere stemme i udenrigspolitikken. Selvstændighed står givetvis ikke ligefor, men man ønsker større uafhængighed og mere udenrigspolitisk albuerum. Mens Kielsen nok i første omgang vil modtage Trumps udmelding som en provokation, så skal man ikke betvivle, at det samtidig styrker Grønlands forhandlingsposition, når Kielsen, Trump og Mette Frederiksen (S) mødes til september.”
Hos de to grønlandske medlemmer af Folketinget er man især træt af de ”kolonialistiske undertoner” i idéen om at kunne købe et andet land. En tanke, som ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam fra det social- demokratiske Siumut er ”voldsomt udemokratisk”. Og selvom Aaja Chemnitz fra SF’s søsterparti, Inuit Ataqatigiit, glæder sig over, at Grønlands geostrategiske placering anerkendes, er hun træt af det menneskesyn, Trumps planer repræsenterer.
”I sådan en situation kan man da godt få den tanke, at vi stadigvæk bliver betragtet som en handelsvare, man kan skalte og valte med, som man har lyst,” siger hun.8