En flybillet fra Nuuk til Ilulissat koster godt 5000 kroner, og der er ingen andre former for transport de knap 600 kilometer mellem de to byer.
Det bliver altså en dyr omgang, hvis borgere i hovedstaden, Nuuk, har tænkt sig at pendle fra Nuuk til Ilulissat, såfremt tre udkantsborgmestre fra regeringspartiet Siumut får opbakning til deres nylige forslag om at flytte 600 statslige arbejdspladser fra Nuuk og til kommunerne ved kysten.
Forslaget blev fremlagt med en rapport i tirsdags, og ifølge afsenderne, borgmestrene fra kommunerne Qaasuitsup, Qeqqata og Kujalleq, skal udflytningen bremse det, de kalder en skævvridning af Grønland.
”Vi er ikke længere et samlet folk med samme udviklingsmuligheder”, og ”at komme til Nuuk er for mange på kysten som at komme til et helt andet land” lyder det blandt andet i rapporten fra de tre borgmestre, Hermann Berthelsen, Ole Dorph og Jørgen Wæver Johansen.
I rapporten foreslås det, at der flyttes 600 selvstyrestillinger fra Nuuk og til resten af landet. Det svarer til cirka seks procent af arbejdspladserne i det grønlandske selvstyre, dets institutioner og de selvejede selskaber.
Dermed ligner forslaget til forveksling den danske regerings beslutning fra efteråret om at flytte godt 3900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden og til provinsen. Ifølge Ulrik Pram Gad, ekspert i grønlandsk politik og lektor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet, kan forslaget da også være inspireret af den danske manøvre for at styrke udkantsområderne.
”Det så vi også, da grønlænderne lavede en kommunalreform, efter at Danmark havde gjort det samme. Og ligesom det er tilfældet i København, er der i Grønland en fornemmelse af, at alt på magnetisk vis ender i Nuuk. Der er et stadig større skel mellem Nuuk og de øvrige dele af Grønland og en fornemmelse i udkanten i Grønland af, at man efterlades på perronen, mens eliten samles i Nuuk. Derfor kommer forslaget også fra Siumut-partiet, som får mange stemmer fra folk, der er blevet i bygderne i Grønland,” siger Ulrik Pram Gad.
Uligheden i Grønland er ”helt ekstrem”, siger Walter Turnowsky, redaktør på tv-avisen på den statslige kanal KNR i Grønland.
”Du kan gange udkantsproblematikken med 30-40 stykker i forhold til Danmark. Forskellen mellem rig og fattig er på u-landsbasis,” siger Walter Turnowsky om baggrunden for forslaget fra borgmestrene fra det socialdemokratiske Siumut, der også har mødt opbakning fra Jens Immanuelsen, formand for partiet i Grønlands landsting.
Walter Turnowsky ser dog også store udfordringer i forhold til forslaget, ikke mindst i forhold til de enorme afstande i Grønland, som kun kan tilbagelægges med fly.
”En ting er at pendle mellem København og Holstebro, men at pendle mellem Nuuk og Aasiaat eller Ilulissat nordpå, det er noget helt andet. Flypriserne er helt astronomiske, så det ville være en alvorlig problemstilling for de mennesker, der skulle flyttes. Derudover har udkantskommunerne i forvejen svært ved at tiltrække arbejdskraft. Der er eksempelvis kronisk mangel på lærere og sygeplejersker i udkantsområderne i Grønland,” siger Walter Turnowsky.
Hans vurdering er dog, at der i yderområderne er stor opbakning til forslaget fra Siumut-borgmestrene.
”Der er en helt naturlig splittelse mellem Nuuk og resten og landet og en klar fornemmelse af, at Nuuk bliver favoriseret, derfor er der med stor sikkerhed også velvilje over for idéen rundt i landet,” siger Walter Turnowsky.
Udflytningsforslaget har dog også mødt kritiske røster i Grønland. Rasmus Dals-gaard Andersen, lokalformand for det liberale parti Demokraterne i den vestlige del af Sermersooq Kommune, har kaldt idéen økonomisk uansvarlig, og også Martin Kviesgaard, direktør i Grønlandsbanken, stiller sig skeptisk over for at flytte statslige arbejdspladser fra Nuuk.
”Så vidt jeg kan se, er der ikke regnet på konsekvenserne. Betragtet som et politisk indspark virker det umiddelbart voldsomt, og sammenlignet med den danske regerings udflytning er det vel forholdsmæssigt cirka 15 gange så stort og dermed nok også meget dyrt. Vi ser frem til at se regnestykkerne og til at høre, hvad eksempelvis Grønlands Økonomiske Råd siger,” skriver Martin Kviesgaard i en mail til Kristeligt Dagblad.