Grønlands løsrivelse vil true Danmarks globale indflydelse

Løsrivelsestrang er ikke forbeholdt Catalonien. Også i Grønland foregår der en livlig debat om selvstændighed. En eventuel grønlandsk selvstændighed vil svække Danmarks rolle i Arktis og forholdet til USA, lyder vurderingen fra historiker

En meningsmåling viser, at et flertal af grønlænderne først ønsker selvstændighed, når økonomien tillader det. Alligevel skal de grønlandske politikeres ønske tages alvorligt, mener Thorkild Kjærgaard, der er historiker og lektor emeritus ved Grønlands Universitet.
En meningsmåling viser, at et flertal af grønlænderne først ønsker selvstændighed, når økonomien tillader det. Alligevel skal de grønlandske politikeres ønske tages alvorligt, mener Thorkild Kjærgaard, der er historiker og lektor emeritus ved Grønlands Universitet. Foto: Morten Bjørn Jensen/ritzau.

Det er ikke kun i Catalonien, at drømmen om selvstændighed er stærk. I Nordatlanten diskuterer grønlænderne, hvor hurtigt Grønland kan sætte dato på uafhængigheden fra Danmark.

Grønlands regeringsgrundlag fastslår, at landet ”uigenkaldeligt” er på vej mod selvstændighed, og i sommer handlede et kampvalg om formandsposten i det socialdemokratiske parti Siumut mellem Vittus Qujaukitsoq og lederen af den grønlandske regering, Kim Kielsen, om, hvor hurtigt løsrivelsen fra Danmark skal foregå. Qujaukitsoq tabte valget, men bebudede for et par uger siden, at han vil danne et nyt parti, der skal arbejde for hurtig selvstændighed. Tidligere landsstyreformand Hans Enoksen fra partiet Naleraq mener, at Grønland skal bruge 300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland i 2021 til at markere løsrivelsen fra Danmark.

Selvom en meningsmåling viser, at et flertal af grønlænderne først ønsker selvstændighed, når økonomien tillader det, så skal de grønlandske politikeres ønske om løsrivelse tages dybt alvorligt. Det mener historiker og lektor emeritus Thorkild Kjærgaard, der i en årrække har været ansat på Grønlands Universitet.

”Selvstændighed er helt urealistisk rent økonomisk, fordi Grønland modtager 3,6 milliarder kroner årligt i bloktilskud. Men man kan frygte, at grønlandske politikere bliver fanget af deres egen retorik. I tilfælde af selvstændighed vil Grønland få store problemer med at sikre sin suverænitet, og landet vil blive tvunget i armene på USA,” siger Thorkild Kjærgaard. Han peger på, at grønlandsk selvstændighed ikke kun vil ramme grønlænderne rent økonomisk. Det vil også have vidtrækkende konsekvenser for Danmarks udenrigspolitik.

”På samme måde, som Holland og Belgien vendte sig mod Europa, da de mistede Indonesien og Congo, vil grønlandsk uafhængighed betyde, at Danmark må opgive det tætte forhold til USA og i højere grad vende sig mod Europa. Danmarks tætte alliance med USA har bevaret den danske indflydelse i Grønland og gjort os til en magt i Arktis. Det vil ændre sig, hvis grønlænderne bliver selvstændige. Prisen har været, at Danmark i mange år altid har fulgt USA og ikke har stillet spørgsmål ved USA’s udenrigspolitik,” siger Thorkild Kjærgaard.

Adjunkt Jon Rahbek-Clemmensen fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet mener også, at Danmark må sige farvel til indflydelse i Arktis, hvis Grønland melder sig ud af Rigsfællesskabet.

”Så længe Grønland er med i Rigsfællesskabet, har Danmark en helt central rolle som spiller i en forholdsvis vigtig region som Arktis. Vi kan sidde med ved bordet sammen amerikanerne, russerne, kineserne og canadierne. Det amerikansk-danske forhold vil ændre sig, hvis Grønland løsriver sig, men det allervigtigste for det amerikansk-danske forhold er fortsat Danmarks deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak, og det er langt vigtigere end Grønland,” siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Folketingets grønlandsordførere er enige i, at grønlandsk selvstændighed vil svække Danmarks geopolitiske betydning. Men den alvorligste konsekvens af en eventuel løsrivelse er ifølge politikerne, at både Danmark og Grønland vil lide et kulturelt og identitetsmæssigt tab.

”Danmark er et meget større land i kraft af Rigsfællesskabet med Grønland og den stigende betydning, som Arktis har i verden. Det er ikke noget, der kan omsættes til kontanter. Hverken Danmark eller Grønland vil efter min mening stå bedre, hvis Grønland løsriver sig. Men det er i sidste ende grønlændernes beslutning, om de ønsker uafhængighed,” siger Martin Lidegaard, der er grønlandsordfører for Det Radikale Venstre. Han mener, at en eventuel løsrivelse vil være et stort tab for begge lande på grund af de historiske og kulturelle bånd samt det faktum, at stort set hver eneste grønlænder har familie i Danmark.

Dansk Folkepartis grønlandsordfører, Søren Espersen, medgiver, at rigsfællesskabet med Grønland giver Danmark adgang til Arktis:

”Men vi kan godt undvære Grønland, for hvorfor skulle vi være en arktisk magt? Vi vil gerne fortsætte rigsfællesskabet, som bygger på en tradition, der begyndte, da vikingerne slog sig ned i Grønland i 1100-tallet. Det irriterer mig dagligt, at grønlænderne opbygger et drømmescenarium om selvstændighed uden, at de laver en konkret plan for, hvordan det kan lade sig gøre rent økonomisk,” siger Søren Espersen.