Frederik Berthelsen: Grønlandske politikere mangler visioner

Det er forkert, når grønlandske politikere bruger kræfter på at tale om selvstændighed. Vi bør koncentrere kræfterne om de meget store sociale problemer, forbedre folkeskolen og vores uddannelser og gøre Grønland økonomisk selvbærende først

Frederik Berthelsen, 26 år, er opvokset i Nuuk. Han flyttede sidste år til Danmark for at forberede sig til at studere sprog og internationale studier ved Aalborg Universitet. Han vil flytte tilbage til Grønland, når han har afsluttet sin uddannelse. – Privatfoto.
Frederik Berthelsen, 26 år, er opvokset i Nuuk. Han flyttede sidste år til Danmark for at forberede sig til at studere sprog og internationale studier ved Aalborg Universitet. Han vil flytte tilbage til Grønland, når han har afsluttet sin uddannelse. – Privatfoto.

I denne serie sætter Kristeligt Dagblad fokus på valget og livet i det moderne Grønland. De næste artikler i serien kan lande direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

Hvilke emner fylder for dig ved valget?

Lige nu er det de milliarddyre lufthavnsprojekter, der fylder i valgkampen. Disse projekter er spild af penge. Det kan godt være, at det bliver nemmere at rejse ud og ind af Grønland. Men der er bedre alternativer. Klimaforandringerne betyder, at det bliver muligt at sejle gennem Nordvestpassagen mellem Atlanterhavet og Stillehavet. Man kunne i stedet for lufthavne udbygge muligheden for at sejle. De sociale problemer er alt for store, og de hænger tæt sammen med alkohol. Jeg så gerne et alkoholforbud. Jeg har også fulgt debatten om minen i Kvanefjeldet i Sydgrønland. Jeg er ikke tilhænger af, at vi skal have minedrift. Der skulle nødig ske det samme som i Qullissat, hvor kulminen blev lukket ned i 1972, og mange af indbyggerne siden blev tvangsforflyttet.

Hvad håber du på efter valget ?

Der er ikke en bestemt politiker, jeg gerne vil stemme på. Politikerne mangler visioner for Grønland. Det er de samme diskussioner, der går igen år efter år. Lufthavne, minedrift, fiskeripolitik og sociale forhold. Ingen taler om, hvordan vi kan få et bedre forhold til andre inuitsamfund for eksempel Nunavut i Canada. Ingen taler om, at Grønland er alt for afhængig af udenlandske eksperter, og hvordan grønlænderne kan blive bedre uddannede eller, hvordan ny teknologi betyder, at vi trods det arktiske klima kan begynde at dyrke grøntsager indendørs, så vi ikke skal importere så meget. Et andet problem er folkeskolen. Den er enormt dårlig. Jeg har selv mærket, hvor langt bagefter jeg var, da jeg kom på efterskole i Danmark.

Hvilke drømme har du for fremtiden?

Jeg synes, det er forkert, når grønlandske politikere bruger så mange kræfter på at tale om selvstændighed. Vi bør koncentrere kræfterne om at løse de meget store sociale problemer, forbedre folkeskolen og vores uddannelser og gøre Grønland økonomisk selvbærende først. Derefter kan vi begynde at tale om løsrivelse.