Prøv avisen

Kritik fra grønne organisationer: Regeringen svigter naturen

Regeringen lovede blandt andet mere urørt skov til det danske landskab, men resultaterne er ikke gode nok, mener flere organisationer Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

S-regeringen gør langt fra nok for at opfylde de løfter, den gav vælgerne og naturen, mener flere store organisationer

På Facebook bad Pia Olsen Dyhr (SF) os alle om at mærke efter. Om at tænke på ”duften af våd jord, synet af de hvide anemoner i skovbunden, en rovfugl, der dykker efter en mus”, mens vi læste om den politik, som SF sammen med Socialdemokratiet lovede at gennemføre, hvis folketingsvalget gik deres vej.

Mette Frederiksen ville også være med. Der bliver færre harer, sommerfugle og lærker, konstaterede Socialdemokratiets leder samme forår i en kronik i Fyens Stiftstidende, hvor hun sammen med SF gjorde rede for de to partiers fælles naturudspil: 75.000 hektar urørt skov. 15 nye vilde naturparker. Og en ny national plan for en mangfoldig natur, lød loftet fra de to partier.

Nu, godt et år efter valget, langer en række af landets største grønne organisationer ud efter S-regeringen og miljøminister Lea Wermelin (S).

For tempoet er alt for langsomt på trods af, at et rungende flertal fik mandat til at gennemføre ambitionerne om at gøre den danske natur mere vild og mangfoldig. Flere grønne organisationer hævder, at der næsten ingenting er sket i regeringens første leveår.

”Vi må konstatere, at regeringen ikke er begyndt at indfri sine store naturpolitiske løfter,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

”Jeg er selvfølgelig meget utålmodig. Vi er glade for, at vi fik sat jordfordeling på finansloven. Det var vigtigt. Men når vi taler tiltag, som skal bremse tabet af biodiversitet her og nu, var der kun sat en mindre pulje af til urørt skov. Der har vi meget langt igen,” siger hun.

Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, ærgrer sig over, at regeringen med et overvældende flertal i ryggen ikke er nået længere. I modsætning til klimapolitikken, hvor eksempelvis Enhedslisten og Radikale Venstre nok er enige om målet, men uenige om virkemidlerne, er naturpolitik mere ligetil, mener WWF. S-regeringen og støttepartierne burde derfor kunne rykke hurtigere.

”Vi er ikke kommet mange skridt nærmere de mål, der er blevet sat. Det er ellers meget ambitiøse mål – måske de mest ambitiøse i 20 år. Vi har travlt. Hvis ikke der til efteråret og i forbindelse med finansloven kommer en plan, der virkelig er schwung i, når regeringen ikke sine mål,” siger Bo Øksnebjerg.

Forleden kunne Kristeligt Dagblad beskrive, hvordan mangfoldig natur her til lands så ud, før naturen kom i krise, og hvordan den på flere områder har det skidt.

For eksempel viser forskning fra Aarhus Universitet, at dansk natur kan rumme 10 gange så mange dyr som i dag. En kronhjort burde i gennemsnit dukke op i naturen, hver gang man ser ud over to hektar land, og både biologer på universiteterne og Naturstyrelsen mener, at det kan gavne naturen, hvis flere store planteædende dyr står for naturplejen i hegnede områder, for eksempel i en af de 15 naturparker, regeringen har sagt, den vil oprette.

Ifølge den danske rødliste fra 2019, som er en samlet oversigt over mere end 13.000 danske svampe-, dyre- og plantearter, er 17 procent af arterne truede.

I forståelsespapiret bag regeringsdannelsen står ellers, at S-regeringen vil ”være blandt de regeringer i verden, der gør mest – både herhjemme og internationalt for at modvirke klimaforandringerne og forringelserne af vores miljø og natur.”

Den ambition er langt fra at blive indfriet, mener Verdens Skove.

”Der var flotte festtaler om naturpolitiske intentioner, men hvor er arbejdshandskerne, når hverdagen melder sig? På en skala fra 1 til 10 får regeringen 6-7 på målsætninger, men 2-3 på handling,” siger formand Anders Morten Christoffersen.

I sit første leveår har regeringen på finansloven afsat to milliarder kroner over 10 år til at tage såkaldte lavbundsjorde ud af landbrugsproduktion og desuden 80 millioner kroner over fire år til at sikre mere urørt skov. 100 millioner kroner er sat af til at etablere en såkaldt skovfond, hvor private har mulighed for at byde ind med penge blandt andet til at rejse skov. Regeringen har også fremsat et lovforslag om forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af arealer, der er beskyttet efter paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven – det gælder lysåbne områder som heder, enge og moser. Og i sidste uge indgik regeringen og støttepartierne en aftale, hvor man blandt andet blev enige om at stoppe skovhugst i 32 danske skove, og man udpegede 6000 nye hektar urørt skov, så der i alt nu er udpeget 29.000 hektar urørt skov i Danmark.

Men det er alt sammen små skvulp i forhold til de løfter, der blev givet:

”Der er stadig meget langt fra 29.000 hektar urørt skov til de 75.000, som regeringen har lovet at udpege – og selv dét tal forslår i øvrigt som en skrædder i helvede, hvis man ser det i forhold til, at 17 procent af landarealet skal være beskyttet natur, som Danmark er forpligtet til gennem FN. Og så er regeringen ikke engang kommet med ét forslag til, hvor de 15 naturparker kan ligge,” siger Anders Morten Christoffersen.

Ligesom WWF peger organisationen Verdens Skove på, at opgaven burde være lige til at tage fat på:

”Forskerne har sagt det samme i mindst 10 år, blandt andet om vigtigheden af naturparkerne eller tilsvarende naturzoner, hvor naturen alene råder. Kom nu ud over stepperne.”

S-regeringen har efter et forår præget af corona lovet forhandlinger om en stor, samlet naturplan til efteråret. Her skal de endelige svar gives. Både hvad angår hektar urørt skov, de nye naturparker samt ny biodiversitetsstrategi.

”Vi er blevet lovet en plan, der skal bremse tilbagegangen for biodiversitet i Danmark, og jeg oplever en miljøminister, der er meget optaget af naturen. Men det er klart, at på et eller andet tidspunkt er man nødt til at sige, nu er det nu. Der påhviler regeringen og støttepartierne et stort ansvar for at handle til efteråret,” siger Maria Reumert Gjerding.

Naturen kan ikke vente længere, mener også Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling:

”Som vanligt når det kommer til natur, klima og miljø, er det gået for langsomt. Det er fint med en række positive tiltag, og det er vi glade for, men vi skal langt videre og gerne hurtigt.”

Miljø- og fødevareminister Lea Wermelin (S) anerkender ikke kritikken, siger hun til Kristeligt Dagblad:

”Der skal tages mange skridt for at løbe en maraton – og hvis man havde en forventning om, at vi ville være i mål efter et enkelt år i regering, kan man bare kigge ud af vinduet og konstatere, at naturen er i krise på en måde, der kræver rigtig mange virkemidler. Vi har nået mange ting på det første år: En historisk grøn finanslov med penge til udtagning af lavbundsjord, urørt skov og en klimaskov-fond. Men vi er selvfølgelig ikke i mål, det er jeg helt enig i.”

Er I blandt de regeringer i verden, ”der gør mest”, som der stod i forståelsespapiret?

”Vi er fuld gang – men det er klart, at vi kommer på baghjul på naturdelen på grund af den forrige regerings tiltag. Men vi skal have mere sammenhængende natur, mere vild natur og mere urørt skov. Det er vi begyndt på, uden at være i mål.”

Miljøminister Lea Wermelin (S) eller resten af regeringen imponerer ikke grønne organisationer, der hævder, at der næsten ingenting er sket for at indfri naturpolitiske løfter i regeringens første leveår. Arkivfoto. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix