Prøv avisen

Kirkelige genbrugsbutikker frygter kommunal konkurrence

Ankestyrelsen har netop afgjort, at kommuner må godt sælge møbler, cykler og andet genbrug fra genbrugspladser. Kirkelige og humanitære organisationer, der til daglig driver genbrugsbutikker, frygter konkurrence. Foto: KAUFFMANN PATRICK/Polfoto

Kommuner må godt sælge møbler, cykler og andet genbrug fra genbrugspladser. Det har Ankestyrelsen netop afgjort, men landets almennyttige genbrugsbutikker frygter unfair, skattefinansieret konkurrence fra kommunerne

Kommuner må gerne sælge genbrugseffekter til private og erhvervsdrivende, bare det sker til markedspriser. Dog må de ikke sælge kasseret elektrisk og elektronisk udstyr.

Det har Ankestyrelsen netop afgjort, og den afgørelse vækker vrede blandt humanitære og kirkelige organisationer, som driver godt 900 genbrugsbutikker med en årsomsætning sidste år på 578 millioner kroner.

”Skal borgene virkelig over skattebilletten finansiere oprettelsen af butikker på de kommunale genbrugspladser,” spørger generalsekretær Robert Hinnerskov fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro.

”Det er en kommunal opgave at håndtere affald, ikke at sælge genbrugseffekter, men vi vil selvfølgelig gerne samarbejde med kommunerne, hvor det kan lade sig gøre,” siger han.

Kommunerne driver i dag 21 genbrugsbutikker, i nogle tilfælde fælleskommunale selskaber, men de almennyttige organisationer frygter, at det kan bliver til mange flere de kommende år, efter at Ankestyrelsen nu har sagt god for kommunalt salg af genbrugseffekter.

Robert Hinnerskov nævner som eksempel på unfair konkurrence en sag sidste efterår fra Skibby i Nordvestsjælland, hvor Frederikssund Kommune gav 400.000 kroner i årlig støtte til flere medarbejdere i en kommunal genbrugsbutik, selvom butikken kun omsatte for 228.000 kroner, og de offentlige støttekroner realistisk set aldrig kunne komme hjem igen i form af et større salg af varer.

Oprindeligt blev spørgsmålet om den kommunale konkurrence på genbrugsmarkedet rejst for to et halvt år siden af Dansk Industri, som især var utilfreds med, at der blev solgt brugt elektronisk udstyr fra genbrugspladser. På det punkt får industrien umiddelbart medhold fra Ankestyrelsen, som vurderer, at det er ulovligt at videresælge elektronikaffald fra borgerne.

Alligevel er DI ligesom Isobro utilfreds med afgørelsen, blandt andet fordi det ser ud til, at kommunerne alligevel godt kan sælge også elektronikudstyr, blot borgerne har afleveret det til videresalg og ikke til at blive kasseret.

”Det er virkelig ærgerligt, at vi efter så lang ventetid fortsat ikke har et klart billede af lovligheden af kommunernes aktiviteter,” siger DI’s miljøpolitiske chef, Karin Klitgaard.

”DI er ikke imod genbrug af hverken elektroniske produkter eller andre genstande fra de danske husholdninger. Vi mener blot, at kommunerne går alt, alt for langt, når de som lokale affaldsmyndigheder modtager både affald og funktionsduelige og genbrugelige genstande på de kommunale genbrugsstationer og derefter renser eller reparerer dem og sælger dem i butikker etableret til formålet,” siger Karin Klitgaard.

Hun påpeger, at der er to afgørende forhold i sagen. Det ene er, at producenterne af elektronik har et producentansvar, som indebærer, at de skal stå til ansvar for, at udstyret samles ind og behandles korrekt, når det er udtjent. Det andet er mere principielt, at mange virksomheder lever af at reparere og videresælge brugte varer, og for dem er det uholdbart, at det offentlige konkurrerer med borgernes affaldsgebyrer i ryggen.

En af de største aktører på det humanitære marked for genbrugsbutikker er Dansk Røde Kors. Tina Donnerborg er formand for Isobro, men her udtaler hun sig som Chef for Genbrug hos Dansk Røde Kors.

”Vi tager afgørelsen til efterretning, men hvis de kommunale genbrugsbutikker spreder sig voldsomt de kommende år, vil det ramme socialt arbejde, som kan udføres for de penge, genbruget ellers kunne have givet,” siger Tina Donnerborg.

Dansk Røde Kors fik sidste år et overskud fra sine 240 butikker på 63,1 millioner kroner, men allerede nu mener organisationen at kunne mærke konsekvensen af, at flere kommuner går ind på genbrugsmarkedet.

”Det kan vi klart mærke. Der, hvor kommunerne opretter genbrugsbutikker, sælges varerne til en lavere pris. Det fjerner de indsamlingsmuligheder, vi ellers ville have,” siger Tina Donnerberg.

Hele genbrugsmarkedet har været præget af en voldsom vækst. Alene fra 2014 til 2016 steg de humanitære, kirkelige og sociale organisationers omsætning fra 478 millioner kroner til 578 millioner kroner. Det har fået både politikere og repræsentanter fra kommunerne til at bede organisationerne om at slå koldt vand i blodet.

Dansk Affaldsforening er interesseorganisation for 53 kommuner, affaldsselskaber og modtagestationer for affald i Danmark. Herfra er direktør Jacob Hartvig Simonsen godt tilfreds med, at der nu bliver ”slået søm i”, at kommunerne gerne må drive genbrugsvirksomhed, som de har gjort i 20-25 år.

”Men vi er rigtig ærgerlige over, at der ikke må sælges elektriske og elektroniske apparater. Der bliver afleveret rigtig meget elektronik, som er fuldt funktionsdygtigt, og som kunne sælges videre til fortsat brug i mange år. Det er et slag i ansigtet på den cirkulære økonomi, for producenterne har ikke vist, at de kan genbruge det, der bliver afleveret fra forbrugerne,” siger Jacob Hartvig Simonsen.

Han håber, at kommunerne nu vil åbne flere genbrugsbutikker, og han tror ikke, at det vil få negative konsekvenser for de almennyttige organisationers butikker.

”Vi ønsker, at borgerne fortsat vil bruge genbrugsbutikkerne i Røde Kors, Kirkens Korshær og mange andre, at de vil sælge og købe gennem Den Blå Avis og bruge alle de andre muligheder, der er for at få gang i genbruget,” siger han.

Isobro erklærer sig åben for at samarbejde med kommunerne, for eksempel ved at de kommunale genbrugspladser får en ”sluse”, hvor folk kan aflevere brugbare ting, som de almennyttige organisationer kan sælge videre i deres butikker.

Den løsning er Jacob Hartvig Simonsen åben for, og nogle steder fungerer det allerede.

Han påpeger, at det dog også kan give store praktiske udfordringer, fordi organisationerne bruger frivillig arbejdskraft, og hvis en container på en genbrugsplads skal tømmes fire til seks gange om dagen, kan det være svært at overkomme for ”gode, frivillige ældre mennesker” i en humanitær organisation.