Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Grøn finanslov får ros fra mange sider

Finansminister Nicolai Wammen (S) samt Morten Østergaard (R), Pia Olsen Dyhr (SF), Pernille Skipper (EL) og Uffe Elbæk (ALT) sammen med ordførere, da regeringen, rød blok og Alternativet mandag aften præsenterede deres aftale om finansloven 2020 i Finansministeriet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Milliarder til grønne investeringer, uændret afgift på elbiler, udtagning af landbrugsjord og mere urørt skov. Finansloven er blevet mere grøn, siger rød blok.

Landets virksomheder får betydeligt flere penge til grønne investeringer.

Danmarks Grønne Fremtidsfond med 25 milliarder kroner er et af de vigtige elementer i den aftale om finansloven, der blev indgået mandag mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet.

Fonden skal investere i bæredygtige projekter. Den oprettes "på skuldrene" af velprøvede ordninger for at komme hurtigt i gang.

Eksportkreditfonden styrkes med 14 milliarder, Vækstfonden med 4 milliarder, Danmarks Grønne Investeringsfond med 6 milliarder og Investeringsfonden for Udviklingslande med 1 milliard.

Fonden skal arbejde både grønt og kommercielt.

Hvis de støttede projekter giver tab, dækkes de af bevillinger på de næste års finanslove - på 76 (2020) og 170 millioner kroner (2021) og derefter 264 millioner årligt.

Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark for små og mellemstore virksomheder, giver finansloven karakteren 10.

- Det er en langt mere erhvervsvenlig finanslov, end jeg havde turdet drømme om. Opgaven bliver at sikre, at Danmarks 300.000 små og mellemstore virksomheder kommer med på den grønne omstilling, siger han.

Det kan ske, hvis SMV'erne får penge til eksempelvis at klimarenovere private boliger, siger Jakob Brandt.

Forbeholden er til gengæld Jørn Jespersen, direktør for brancheforeningen Dansk Miljøteknologi.

Der flyder allerede rigelige mængder af risikovillig kapital rundt på markedet, og en grøn fond er ikke den smarteste vej til grøn omstilling, mener han.

- Alle pensionskasserne er jo meget optagede af at låne ud til grønne formål, siger Jørn Jespersen til PolicyWatch.

En anden vigtig del af aftalen er at udtage landbrugsjord fra dyrkning. Det skal sænke erhvervets høje CO2-udslip.

Der afsættes 200 millioner kroner per år i 2020-2029 til natur, vandmiljø og klima. De skal især bruges på opkøb af landbrugsjord med høj udledning af drivhusgas.

Den store fidus er at udtage lavtliggende, ofte kulstofholdige jorder.

Udtagning blev anbefalet af Danmarks Naturfredningsforening sammen med landbruget i februar, påpeger Martin Merrild, formand for Landbrug Fødevarer.

- I landbruget har vi længe talt varmt om netop det, for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner, siger han.

Rød blok afsætter også penge til en skovfond med 20 millioner kroner årligt til mere urørt skov.

Samtidig tages en planlagt stigning i registreringsafgiften på elbiler i 2020 af bordet. Dermed forbliver afgiften på elbiler næste år på 20 procent og stiger ikke til 40 procent. Bundfradrag er fortsat 40.000 kroner.

Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, medgiver i Politiken, at partiet langtfra har fået indfriet alle ambitioner.

- Men vi tager nu nogle vigtige skridt fremad for naturen og klimaet, som vi har kæmpet for med næb og kløer. Selv om vi langtfra er i mål, er jeg pivstolt, siger hun.

De Radikale fik ikke en ønsket CO2-afgift på flybrændstof. Det var et af partiets "tungtvejende krav" ifølge klimaordfører Ida Auken.

- Vi ville frygtelig gerne have haft en flyafgift. Men det var der så nogle af de andre partier, som ikke ville, siger hun.

/ritzau/