Prøv avisen

Grønland kan øge vandstanden 10 centimeter

Indlandsisen nær Nuuk i Grønland. Der samler sig smeltevand på isens overflade. (Arkivfoto, 18. august 2019) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det bliver hvert år varmere i Grønlands kystområder. Varmen øger afsmeltningen af isen, og isen kan ikke gendanne sig, advarer forskerhold.

Varmen accelererer i Arktis. Afsmeltningen fra Grønlands indlandsis vil få verdenshavene til at stige mindst 10 centimeter sidst i dette århundrede, hvis den globale opvarmning fortsætter som nu.

Og det er endda en konservativ vurdering. Tallet bliver måske snarere 12,5 centimeter, advarer forskerne bag et nyt internationalt studie med dansk deltagelse. Det baserer sig på data fra de seneste næsten 30 år.

Analysen fortæller, at temperaturerne i Grønlands kystområder nu ligger betydeligt over gennemsnittet for perioden 1991-2019.

Det er blevet 1,7 grader varmere i sommerperioden. Og hele 4,4 grader over gennemsnittet om vinteren.

Ikke mindst de meget varmere vintre er problematiske. Det siger den danske klimaprofessor Sebastian Mernild, leder af Nansen Centeret i Bergen. Han er medforfatter til artiklen i International Journal of Climatology.

- Vintertemperaturen stiger markant hurtigere end sommertemperaturen. Vinteren er den periode, hvor isen kan genopbygge selv. Så når det bliver varmere om vinteren, er det en udfordring for tilvæksten af is. Mere nedbør vil over tid falde som regn og ikke som sne, siger Mernild.

Samtidig bliver somrene stadig varmere, så der bliver større afsmeltning.

- Så vi ender jo et sted, hvor man rammer et "tipping point", tilføjer Sebastian Mernild.

Et tipping point er et af de vendepunkter, hvorfra klimasystemerne løber løbsk med ukendte konsekvenser. Altså hvor afsmeltningen eksempelvis bliver uafvendelig.

Hvis al isen på Grønland en dag smelter, vil det øge havvandstanden med syv meter.

- Generelt er det ikke nogen god tendens. Det begynder at se mere og mere sløjt ud for den her is med at opretholde volumen, siger den danske professor.

Studiet er ledet af professor Edward Hanna fra det britiske University of Lincoln med glaciologer og klimatologer fra Danmark, Belgien, Schweiz og USA.

Analysen kombinerer temperaturdata med computermodeller af iskappens massebalance i årene 1972-2018.

Resultatet viser, at en ekstra opvarmning om sommeren på 1 grad fører til et mertab af 91 milliarder ton is fra indlandsisens overflade per år. Det svarer til 91 isblokke én kilometer på hver led.

Indregner man de dynamiske effekter, bliver det samlede årlige tab fra indlandsisen ekstra 116 kubikkilometer is for hver varmegrad, siger Mernild.

Det skal lægges til det aktuelle massetab af is fra Grønland, som hvert år udgør mellem 250 og 300 gigaton - eller kubikkilometer.

Under et "business as usual"-scenarie må Grønland ifølge globale og regionale klimamodeller ventes at blive mellem 4 og 6,6 grader varmere i år 2100.

Også seniorklimatolog John Cappelen og klimaforsker Ruth Mottram fra DMI har deltaget i studiet.

Havstigningen vil få konsekvenser for lavtliggende kystområder i verden. Især de steder, hvor man allerede oplever stormflod og oversvømmelser, vurderer John Cappelen.

Den store stigning omkring Grønland viser, at især polområderne er udsatte over for klimaforandringer, tilføjer han.

- Der skal ske noget med vores opførsel, hvis vi skal begrænse opvarmningen, siger John Cappelen.

/ritzau/